”Lig så stille!” sagde Tom hidset. Jeg havde vendt og drejet mig det sidste stykke tid, fordi jeg ikke længere kunne sove. Jeg rejste mig vredt op og gik bare nedenunder. Hvis han absolut skulle være så sur her, så kunne jeg ligeså godt tage hjem. Jovist var det med Caroline ikke godt, men jeg ville ikke have, at det skulle gå udover mig. Jeg satte kaffe over og gik ud for at tage min første smøg. Det var allerede varmt udenfor. Fuglene sang og vejret var fantastisk. Efter min smøg gik jeg ind for at få lidt morgenmad. Det var nu rart at kunne være alene den første times tid om morgenen. Især hvis man som jeg, havde tildens til at blive morgensur. Jeg hørte tunge skridt komme ned af trappen og kunne nu regne med, at den perfekte morgen var ødelagt af en sur kæreste. ”Har du lavet kaffe?” Han lød stadig vred. ”Ja” Jeg smilede til ham, men fik det ikke gengældt. Han satte sig overfor mig og hældte nogle cornflakes op. ”Tom!” Han kiggede spørgende på mig. ”Hvis du har tænkt dig at være sur resten af weekenden, så tager jeg hjem” Han ignorerede mig og fortsatte med at spise. Jeg rejste mig op, fik stolen væltet og skred udenfor. Sur! Det kunne han simpelthen ikke være bekendt. Han kunne da i det mindste fortælle hvad der var galt. Men jeg kunne ikke få et ord ud af ham. Som alle andre gange, havde jeg lyst til at opgive og tage hjem. Men på den anden side, så kunne jeg ikke være det bekendt overfor Tom. Og på en helt anden side, så kunne han heller ikke være dette bekendt.
Clara: Hej Heidipigen. Vi bliver sendt hjem i dag, thank god. Jeg ville lige informere dig, hvis nu Tom ikke havde fortalt dig det (:<3
Heidi: Hej Claramusen. Det havde han, men det er også bare helt i orden. Jeg er virkelig glad for, at Caroline er ved at være klar igen. Det var lidt af et chok (:<3
Clara: Ja, det må du sige :/ Men jeg er så glad for, at Bill var der. Og jer to :* hils prinsen.
”Heidiiiiiiiiiiii!” Jeg vendte mig om og så at Tom stod i den anden ende af haven. Jeg børstede min kjole af for græs og gik ned til ham. ”Jeg har fortalt de kommer, ikke?” Han lød lidt mere glad denne gang. ”Ja, det skrev Clara” svarede jeg koldt. ”Skal vi smide os i hængekøjen?” spurgte han. Jeg nikkede og fulgte med ham ned til den. ”Kom så. Smid dig ned til mig” grinte Tom. Jeg gjorde som han sagde og ingen landede på jorden. ”Det er nu dejligt, at vi ligger i skyggen” grinte han. ”mmh” ”Hvad så, skat? Har du haft en god uge?” Jeg vendte mig forsigtig op, så vi lå ansigt mod ansigt. ”Ja, den har dog været langtrukken. Eller det var mest i skolen” ”Din stakkel” han strøg fingrene gennem mit hår. ”Hvorfor var du sur før?” ”Jeg..” han sukkede dybt og kiggede mig ind i øjnene. ”Jeg var bange for, at de også skulle miste et barn. Alt det vi havde været igennem kom op igen” ”Åh skat..” ”Du ved.. lugten fra hospitalet, alt det hvide. Det var som et mareridt, som jeg bare ikke kunne håndtere” ”Så sig til, skat. For det der, det hjælper hverken du eller jeg” Han rystede på hovedet og kyssede mig blidt på læberne. ”Det lille purk betyder jo så meget for mig. Jeg var bange..” ”Jeg ved det godt skat, og det er okay” ”Godt” han kyssede mig igen på læberne, men blev ved. ”Skal vi knalde i hængekøjen?” ”hahaha! Nej Tom, den falder sammen eller vi falder ud, eller sådan noget..” grinte jeg. ”Så lad os lægge her og nyde hinanden” Jeg lagde hovedet ind til Toms bryst for at høre hans hjerte slå. Det kunne altid berolige mig.
”Tom, Tom, Tom, Tom!” Tom farede op af hængekøjen så jeg faldt ud. ”av..” Jeg satte mig op og kiggede op mod stemmen som havde kaldt. Caroline kom løbende ned mod os med Clara og Bill efter sig. ”Hej basse” Tom løb hen til hende og løftede hende op. ”Jeg har savnet dig!” sagde han. ”Hun skal tage det roligt” sagde Clara. ”Ja, der skal ikke ske mere med ind” Bill kiggede bekymret på hende. ”Rolig nu” smilede Tom. Jeg sad og kiggede på dem alle sammen, som bare havde travlt med Caroline. ”Hej Heidi!” grinte Clara. ”Hmpf” Jeg lo selv nu. ”Hvad laver du egentligt dernede?” Bill kiggede undrende på mig. ”Jeg væltede ud, da Tom farede op” Jeg rejste mig op og gik hen til dem. ”Undskyld skat” ”Har hun det bedre?” ”Ja, gudskelov” svarede Bill og fik Caroline over til sig. ”Nu skal vi ind og hygge os” ”mor” ”Ja, det er mor” Og Clara og Bill grinte. ”For det var morsomt..” smilede Tom. ”Slog du dig, skat?” ”Det gjorde ondt, buuh!” ”Det er jeg sørme ked af” Han tog fat i mig og svingede mig rundt. ”Hvad skal vi lave nu, smukke?” ”Sove videre?” ”HEJ!” Vi vendte os op mod huset og så, Lolita, Gustav og Georg der. ”Eller måske ikke..” svarede jeg. Vi gik op til dem. ”Hej hej” sagde Tom. ”Vi hørte om Caroline og ville lige smutte forbi” sagde Georg. ”De er lige kommet tilbage..” Vi satte os hen til bordet. ”Det var lidt af et chok. Godt hun blev frisk igen” sagde Lolita. ”Ja..” smilede jeg til hende. ”Hvad skal der ske i aften?” Gustav kiggede rundt på os og lignede en, som forventede vi havde et svar. ”Knalde!” jokede Tom. ”Det kan Gustav ikke..” svarede jeg. ”Hey hey unge dame, det ved du da ikke” han rødmede og kiggede væk. ”ha ha! Har du en kæreste?” spurgte Georg ”Ikke helt..” han smilede generet og kiggede på mig. Jeg fik helt medlidenhed med ham. ”Du gjorde bare ligesom Tom?” svarede Lolita. ”ÅH! Nu skal vi jo heller ikke snakker om mig!” Vi flækkede alle sammen af grin. ”Hvad er der egentligt i vejen med det jeg gør?” spurgte Tom pludseligt alvorligt. ”Ikke noget, så længe du ikke gør det når du har en kæreste” Jeg klappede ham på låret. ”Der sker intet” han blinkede til mig og vi snakkede videre om deres biler. Sikke et emneskift!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar