One love - kapitel 53

Dagene gik hurtigt. Tom og jeg havde aftalt, at han skulle hente mig fredag formiddag og lige nu, gik jeg bare og ventede på, at han skulle komme og hente mig. ”Glæder du dig?” spurgte min bror. ”Ja da!” ”Din kæreste må være rig, siden han har råd til at komme og hente og bringe dig” ”I modsætning til dig, så mangler han jo ikke penge” Jeg smilede til ham. ”Nej, du har vidst været lidt heldig” ”Det kan du bande på!” Det ringede på døren og jeg småløb derud. ”Hej skat” sagde jeg, da jeg så Tom stå der. ”Du skal skynde dig! Bill har lige ringet, at Caroline er blevet indlagt” ”Nej.. hvad er der dog sket?” ”Hun holdt pludselig op med at trække vejret. Jeg lovede at komme så hurtigt jeg kunne” Jeg løb ind og tog mine ting og skyndte mig ud til Tom i bilen. Jeg nåede knap nok at sige farvel til min familie. ”Åh stakkels Clara.. og Bill” Tom nikkede og trådte på speederen.
”Vi er der nu, skat” sagde Tom og puffede til mig. Jeg vågnede op fra drømmeland og skyndte mig, at traske ud af bilen. Tom tog min hånd, mens vi med hastige skridt gik hen mod hospitalet. ”Hej” sagde Bill, som stod ude og røg. ”Hvorfor er du ikke inde ved din datter?” jeg kiggede bekymrende på ham. ”Tom skrev at I var her, så jeg skulle komme ud for at hente jer” ”Har Caroline det godt?” ”Hun kunne ikke længere trække vejret selv, så de har lagt hende i slanger og alt muligt. Så efter omstændighederne har hun det godt” ”Hvad med Clara?” Bill slukkede sin smøg og vi begyndte at gå ind. ”Hun har det ikke godt..” ”Hvad med dig selv, Bill?” ”Elendigt..” Jeg knugede mig til Tom da vi kom derind. Hospitaler var alt andet end paradis for mig. Det bragte kun minder frem om det dødfødte barn. Og hvis Caroline nu døde her.. jeg klemte hans hånd hårdere. ”Er du okay?” spurgte Tom. Jeg rystede på hovedet. Bill tog os med hen på børneafdelingen. Clara sad og græd da vi kom derind. Jeg løb hen til hende og tog hende ind til sig. ”Jeg er frygtelig ked af det, Clara!” Hun stirrede på Caroline som lå der med slanger i munden. Det var et forfærdeligt syn. ”Ved de hvad der er galt?” ”Nej, men de nævnte noget med, at sådan kan det nogle gange gå.. vi må se” Jeg satte mig hen til Tom, som sad ved et bord på deres stue. ”Hvor er Bill henne?” ”Han skulle hente noget mere kaffe. Han er knust..” Jeg forstod ham godt. Dette var jo forfærdeligt. ”Vi bliver her lidt endnu for at være hos dem” Jeg nikkede og kiggede igen hen mod Clara. Bill kom ind af døren. Han kiggede lidt rundt og derefter på sin grædende kæreste. Han tog tre tunge skridt derhen og tog hende ind til sig. ”Så skat, det skal nok gå..” ”Ja, og se hvordan det endte med Heidi og Tom” sagde hun hulkende. Jeg kiggede op på Tom og fik det dårligt. Han lagde sin hånd på mit lår og klemte blidt. ”Men det sker ikke for os, Clara. Hun skal nok klare det” Bill kyssede hende på panden. ”Det skal nok gå..” De var så søde. Selv i sådan en svær tid havde Bill kræfter til, at være stærk og være der for sin eneste ene. En læge kom gående ind. Jeg fik et chok. Det var ham, som også havde behandlet mig, da jeg mistede barnet. ”Hej” smilede han og hilste på Tom og jeg. Han gik hen til Clara og Bill og kiggede først lidt på Caroline, inden han vendte sig om til dem. ”Jeg har snakket sammen med andre læger og det er virkelig underligt. Men vi tror, at det er uheldigt. At hun måske har haft det hysterisk morsomt eller haft et grædeanfald, og det så har været skyld i det..” ”Det har hun også” svarede Bill. ”Lige inden begyndte hun at grine hysterisk og pludselig holdte hun bare op med at trække vejret” ”Ja. Vi har set det før. Det underlige er bare, at hun heller ikke kunne trække vejret da i kom” ”Men vil hun klare det?” spurgte Clara. ”Ja.. ja, det er jeg sikker på hun vil” ”Tak!” Clara satte sig ned til sin datter igen og tog hendes hånd. ”Tag i bare hjem..” sagde Bill og satte sig ned hos os. ”Det gør intet..” ”Jeg tror godt, at vi vil være alene” Tom nikkede og gik hen til Clara for at sige farvel. ”Jeg er ked af det, Bill. Men det skal nok gå! I er så stærke sammen” ”Ja, vi kæmper hvert fald for det!” ”Godt” jeg tog hans hånd og klemte den. ”Kommer du Heidi?” Tom stod og ventede i døren. ”Farvel Bill” jeg gav ham et kram og derefter et til Clara. ”Skriv eller ring, okay?” De nikkede og jeg fulgte med Tom ud.
”Bill bryder sammen en dag” ”Du har en stærk bror. Han skal nok klare det” jeg smilede til ham. ”Det er jeg sikker på” Tom svarede mig ikke kørte bare videre. Han var virkelig bekymret.
Tom gik direkte ind i huset uden at sige noget, da vi kom hjem. Han satte sig i sofaen og tændte en smøg. ”Kommer du ikke herud og ryger skat?” ”Nej!” Han tog fjernbetjening og begyndte at zappe rundt. Jeg tog en kop kaffe og satte mig ned.

Mia: hej snuske :* Er du i det tyske land eller er du klar til fest?
Heidi: Begge dele min pige, begge dele (;
Mia: Kommer du så med til fest? :D
Heidi: Nej Mia haha. Jeg er i Hamburg ;)

Jeg slukkede min smøg og gik hen til døråbningen til stuen. ”Tom, skal du med i seng?” ”Lad mig nu være, Heidi!” Jeg gik op på værelset og smed mig på sengen. Med tøj og det hele på. Skuffet og trist. ”hallo!” jeg slog øjnene op og så, at Tom stod foran mig. ”Ja?” ”Bill har lige skrevet, at de kommer hjem i morgen. Hun er kommet fri fra alle de slanger” ”Okay” ”Du er da bare fuldstændig ligeglad. Egoist!” Jeg stirrede forbavset på ham, mens jeg begyndte at tage tøjet af. Jeg skimtede klokken, det var midnat. Jeg lagde mig ned igen, men jeg kunne ikke sove. Hvad var der lige gået galt for Tom? Jeg havde jo intet gjort. Efter et ondt år faldt jeg endelig i søvn.