”Vil du have noget at spise?” spurgte jeg Clara om. Hun rystede på hovedet. Hun sad stadig i sofaen. Det var ca. seks timer siden at vi kom hjem og Clara havde intet sagt. Hun havde bare siddet dér. ”Vil du ikke i seng?” Hun rystede igen på hovedet. ”Clara..” ”Holder det nogensinde op med at gøre ondt?” spurgte hun og kiggede nu på mig. ”Ja!” jeg lød langt fra overbevist, men jeg ville ikke gøre hende mere trist end hun var. ”kommer jeg nogensinde til at grine igen?” ”Selvfølgelig Clarapigen!” ”Vil du ikke hjælpe mig med at passe Caroline?” ”Mere end gerne Clarapigen! Men så skal du også gå op i seng nu!” ”Hvor er hun henne?” ”Tom leger med hende..” ”Hvad er klokken?” Jeg kiggede på uret og igen på Clara. ”22.00” ”Så skal hun i seng..” ”Ja” jeg smilede til hende. ”Men først får jeg dig i seng og så skal jeg nok tage mig af Caroline” Hun nikkede og jeg fulgte med hende ovenpå. ”Godnat Claramusen. Sov godt” jeg gav hende et kram og sørgede til sidst for, at hun kom ned under sin dyne. Jeg gik ind til Tom, som lå sammen med Caroline og sov. ”Toooom..” hviskede jeg. ”Tooom!” jeg hviskede lidt højere mens jeg ruskede stille i ham, bange for at vække Caroline. ”Hvad?” han lukkede forskrækket øjnene op og kiggede på mig. Jeg satte mig i forenden og han kom ned til mig. ”Hvor er Clara?” spurgte han. ”Jeg har fået hende i seng. Jeg lovede at tage mig af Caroline” ”Hun blev ved med at spørge til hende..” Jeg kiggede trist på ham og svarede. ”Hun kan sikkert mærke det” Han nikkede og vi sad lidt i stilhed. ”Han har ikke kontaktet mig eller noget..” ”Nej.. skal jeg bære Caroline ind i seng?” ”Det skal jeg nok gøre” smilede han. Vi rejste os begge op. Jeg gik ned i køkkenet og tændte en smøg. Jeg håbede sådan at Bill snart ville kontakte os. Han kunne ikke være det bekendt. Jeg hadede ham for hans handling! Hvordan kunne han?!
”Eidi..” sagde Caroline og stod inde på mit værelse. Jeg slog øjnene op og kiggede ind i den lille piges smukke øjne. Brune som sin fars. ”Hej skat” sagde jeg og tog hende på til mig. ”Har du sovet godt?” ”mad!” sagde hun og var allerede på vej ud af døren. Jeg skyndte mig at trække i noget let tøj og fulgte efter hende. ”TOOOM!” råbte hun, da hun så ham oppe fra trappen. Jeg tog hende op til mig og tog hende med ned til ham. ”Hej skattebasse!” sagde han og fik hende over til sig. ”Har du snakket med hende?” spurgte jeg Tom og mens jeg tog min morgensmøg. ”Nej.. hun sover stadig” jeg kiggede på uret og opdagede at klokken var ti allerede. Både Tom og jeg farede op da vi hørte døren smække, kort tid efter åbnede døren til køkkenet sig og Bill kom ind. Vi sad begge og stirrede målløs på ham. Han så forfærdelig ud, træt, og ødelagt. Det var som at se Clara om igen. ”far!” sagde Caroline og løb hen til ham. ”Hej min pige” ”Hvad fanden bi..” Tom sparkede til mig under bordet og jeg klappede i. Jeg blev nu så gal. Jeg kunne slå ham for det han havde gjort! Hvordan kunne han finde på at gøre det mod min bedste veninde?! ”Har du det godt?” spurgte Tom. Bill nikkede, satte Caroline ned og fortsatte op ovenpå. Stilhed. Den var umuligt at undgå. En anspændt stemning havde nu spredt sig ud i rummet og kun Caroline pludrede rundt. ”Så snart Clara opdager Bill, så..” ”Så kommer der i det mindste til at ske noget i dette hus!” grinte Tom. Jeg sad og betragtede ham. Hans øjne som smilede, til hans læber som jeg sådan længtes efter at kysse. Jeg savnede pludselig igen alt ved ham. ”Far henne?” Caroline kiggede op på Tom. ”Far er lige gået op på værelset, skal vi lege?” ”Lege, jaaaaaa” Jeg smurte noget morgenmad og håbede at spise den i fred, men kort efter jeg havde sat mig igen, kom Bill ned. ”Hvordan har hun det?” Han kiggede med et trist blik på mig. ”Hvordan tror du selv Bill?!” ”Lige så forfærdeligt som jeg selv føler?” ”Jeg føler ikke med dig..” ”Hmpf!” ”Du burde bare gå igen!” ”Du burde da tage at skride. Det er mit hus!” ”Måske du syns det, men jeg lader ikke Clara alene i dette hus!” ”Du er for meget Heidi” Jeg ignorerede hans ord og fortsatte med at spise. ”Hvad sker der?” spurgte Clara og kom ned af trappen. Hun stoppede for enden og kiggede hen på spisebordet. ”Clara.. jeg kan forklare!” ”Ingen forklaring er god nok, Bill..” hun var så rolig, at det var utroligt. ”Lad mig nu forklare..!” ”Jeg gider ikke høre på dig..” ”Jamen Clara, du må forstå..” ”At du forlod mig? at du skred fra brylluppet uden en lyd? Hvordan skal jeg kunne forstå det?!” ”Undskyld..” ”Jeg gider faktisk ikke se dig mere!” ”Fint!” Bill rejste sig op og smækkede samtlige døre på vej ud. Kort tid efter startede han sin bil og han var på vej væk. Clara satte sig overfor mig. Jeg havde lyst til at sige noget til hende, men jeg turde simpelthen ikke. ”Jeg tager nok hjem..” sagde hun så endelig. ”Clara.. hold op!” ”Nej Heidi! Han skal ikke behandle mig sådan, jeg gider ikke mere!” ”Snak med ham! Han må have en god forklaring!” Jeg prøvede desperat at få hende til at forstå, men jeg tror ikke hun lyttede. Jeg forstod hende selvfølgelig godt. Det var forfærdeligt og utilgiveligt det han havde gjort, men han elskede hende jo stadig mere end noget andet. Når han kiggede på ham var hans øjne stadig fyld med kærlighed, men efter hun havde sagt, at hun ikke gad mere.. der fyldtes hans øjne med sorg. Jeg fik et eller andet sted ondt af den dreng. Det lignede jo bestemt ikke Bill, og han måtte virkelig have en god forklaring! ”Tror du selv det?” ”ja.. Det var ikke Bill som forlod dig i går..! Det ligner ikke ham at være sådan” Hun kiggede mig dybt ind i øjnene. Jeg kunne se på hende, at hun vidste jeg havde ret. ”Hmpf!” hun gik ind i stuen til Tom og Caroline.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar