lørdag den 1. maj 2010
One love - kapitel 40
”HEIDI!” råbte Clara og vinkede mig hen til hende. Jeg gik med hastige skridt hen til hende og gav hende verdens længste kram. ”Hej skat” sagde jeg til Caroline der lå nede i barnevognen og snakkede med sig selv. ”hvad så?” spurgte Clara. ”Åh, ikke så meget. Skolen er stadig kedelig, men dejlig nok” ”Åh, jeg trænger også snart til at lave andet end at skifte bleer” jeg grinte af hende. Vi tog bussen hjem til drengene. ”hun er her nu. Bare så du lige ved det” sagde Clara nervøst. ”Det går nok” forsikrede jeg hende. Jeg var godt nok nervøs alligevel. Vi gik indenfor hvor vi blev mødt af Bill i gangen. ”Hej skat” sagde han og kyssede Clara. ”Og hej Heidipigen. Lægen siden!” ”Ja det er så” jeg gav ham et kram. ”Hvordan er det at gå i skole?” jeg gik med ham ind i køkkenet mens Clara gjorde Caroline klar. ”Kedeligt! Åh, jeg kan ikke så godt lide det” grinte jeg. ”Jeg må også indrømme, at jeg ikke savner det” vi tændte begge en smøg. ”Du kører som en tosset” hørte jeg en pige grinte. Jeg kiggede underligt på Bill og han nikkede. Tom kom lidt efter gående ind med en pige i hånden. ”HEJ HEIDI!” sagde han overrasket, men lød nu ret glad. Han bukkede sig ned og gav mig et kram som jeg gengældte. ”Hej” min stemme rystede en smule. Jeg var så evigt glad for at se ham igen. ”Hvordan har du det?” jeg rykkede ind så han kunne sidde ved siden af mig. ”Jeg har det godt nok. Hvad med dig?” ”Det går” han blev ved med at stirre og hvis Clara ikke var kommet ind til os, så var vi fortsat med at stirre på hinanden. ”Åh, er det min yndlingsniece? Hej skattebasse” sagde han til Caroline og Clara gav hende til ham. Han var så sød når han sad og snakkede med hende. ”Tom, det er din eneste niece” sagde Bill og rullede med øjnene. ”Hun er stadig min yndlings” Hans kæreste stod bag Tom og sagde ikke længere noget. Hun måtte føle sig lidt utilpas og det var faktisk lidt synd. ”Hej, jeg er Heidi” sagde jeg og gav hende hånden. ”Jeg er Gertrud” Jeg var næsten lige ved at dø af grin da jeg hørte hendes navn, men tog mig til sidst sammen. ”Hyggeligt at møde dig” jeg smilede til hende. ”Hvem er du?” jeg kiggede på Tom, som kiggede nervøst på mig og kiggede igen op på Gertrud. ”Jeg er Toms ekskæreste” ”Åh!” hun så meget overrasket ud. ”Jeg glæder mig til den dag hvor hun kan sige ’Tom er den bedste’” sagde Tom og kiggede seriøst rundt på os alle sammen. ”Du fejler noget” grinte Gertrud. ”Men jeg er seriøs! Alle syns jeg er den bedste” ”Ikke mig!” sagde Clara og tog fat om Bills arm. Tom kiggede spørgende på mig. Selvfølgelig var han den bedste. Det ville han altid være også selvom jeg havde en kæreste. ”JA DA!” grinte jeg. ”Åh, vær seriøs” han kiggede på mig med et trist ansigtsudtryk. ”Jeg syns du er den bedste skat” sagde Gertrud. ”Ja tak” ”Nå, jeg begynder at lave mad nu” smilede Clara og forlod bordet. ”Jeg hjælper dig Clarababen”
”hvordan er det så?” ”Det er fint. Jeg har selv valgt at gå fra ham, så..” ”Når hun ikke er her, så snakker han faktisk kun om dig” Det kom lidt som et chok for mig. Jeg var ikke helt kommet over ham, men jeg var kommet videre. ”Åh altså..” ”Ja, vi spørger ham tit om han er sikker på han er kommet videre og han siger ja, men det lyder ikke som om” hviskede hun. ”Hmm..” ”JEG ER SULTEN!” sagde Tom. ”Der er mad snart” sagde Clara og begyndte at dække bordet. ”Jeg lægger Caroline ned nu..” Bill tog hende og forsvandt ud af rummet med Gertrud lige i hælene. ”Heidipigen, kom herhen” sagde Tom og rykkede sig ud fra bordet. Jeg gik hen til ham og han hev mig ned på sig. ”Jeg er glad for du er tilbage” ”Også mig” jeg smilede til ham. ”jeg håbede til det sidste..” jeg nikkede og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige. ”Det skal nok gå” Han begyndte at grine. Det var næsten en misbrugt sætning. Jeg gav ham et kram. ”Jeg savner dig sådan..” hviskede han. Jeg hørte Bill og Gertrud komme ned og skyndte mig at flytte mig fra ham. ”DER ER MAD!” sagde Clara og vi satte os til bords. ”Kører du mig hjem i aften skat?” spurgte Gertrud ved bordet. ”Ja da!” svarede Tom ivrigt og lignede en der glædede sig til hun smuttede. Vi fik spist og Tom kørte af sted med Gertrud. Clara og jeg tog af bordet mens Bill gav Caroline mad. ”Han lyser virkelig op nu” smilede Clara og skyllede tallerkener af. ”Han virker også glad for, at jeg er tilbage” ”Bestemt! Det er han” ”Jeg troede det ville blive forfærdeligt at møde Gertrud, men..” jeg holdte en pause. ”Hendes navn er grimt” ”ja tak!” grinte Clara. ”Men det har slet ikke været så slemt. Det er dejligt at jeg ikke skal bekymre mig om, om han er mig utro eller ej” ”Hvad mener du med det du siger?” ”At det nok bare ikke skulle være Tom og jeg” ”Heidi for fanden..” ”Jamen se, vi kan da meget bedre sammen nu?” jeg kiggede undrende på hende. Hun stoppede med at skylle af og kiggede mig direkte ind i øjnene. Jeg blev en smule skræmt. ”Heidi, Tom elsker dig mere end noget andet. Du er hans eneste ene” ”Clara har ret..” sagde Bill. Jeg vendte mig om og kiggede på ham. ”Men det er så meget lettere at være omkring ham nu” jeg var fortvivlet. Jeg kunne ikke forstå noget lige nu.”Ja selvfølgelig.. Men hvordan er det at se ham med en anden?” Jeg satte mig hen til Bill ved bordet. ”overraskende let” ”Savner du ham ikke?” ”jo, eller det vi havde sammen” ”Forklar lige hvad du mener” Jeg kunne høre på ham, at han blev irriteret. ”Jeg savner det vi havde sammen engang. Dengang vi begge var glade og ikke skulle tænke på dit eller dat. Og nu skal jeg gå og bekymre mig om, om han vil være mig utro igen eller hvad? Jeg savner Tom virkelig meget. Men jeg er bange. Jeg vil ikke være sammen med ham hvis jeg skal have denne frygt i mig! Han gav mig tryghed engang…” ”Og den tryghed får du nu af Andreas?” Jeg rullede med øjnene. Det var slet ikke derfor jeg var sammen med ham, men jeg kunne se, at det var det Bill troede. ”Ja, den får jeg af ham. Han vil gøre alt for mig” ”Og det vil Tom ikke?” Jeg rystede på hovedet. ”Han har selv sagt, at han ikke vil gøre alt for mig. Han sagde, at musikken og du kommer først, og jeg forstår ham godt” ”han vil gøre alt for dig alligevel” ”Bill, hvis han fik valget mellem du og jeg – hvem vælger han så?” ”Mig..” svarede Bill mut. ”Ja, og det er okay. Det ønsker jeg han skal! Jeg elsker den dreng mere end noget andet, men lige nu.. der tror jeg bare ikke vi kan være sammen” ”Godt du deler det med andre og ikke mig..” jeg vendte mig forskrækket om og så en såret Tom stå foran mig. Jeg havde dummet mig igen…
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar