Jeg vågnede sent næste morgen, og opdagede at pladsen ved siden af mig var tom. ”Mikkel?” sagde jeg for mig selv. Jeg gik nedenunder i mit nattøj, og fandt Susanne siddende ude i haven. ”Hvor er Mikkel?” ”Jeg troede han lå og sov.” Jeg blev sur og trampede tilbage på værelset. ”Fedt, så skrider han bare uden at sige noget.” Jeg fandt min telefon frem og skrev en besked.
Clara: Mikkel er bare skredet uden at give besked :-(
Bill: Det kan han da ikke bare gøre?
Clara: Nej og vi havde aftalt at vi skulle på stranden, så nu skal jeg bare sidde her...
Bill: Vi kan da tage afsted sammen, hvis du gerne vil?
Clara: Hmm... Det vil jeg meget gerne, jeg er klar om en lille halv time så..
Jeg blev ekstremt glad igen og fik pakket en kæmpe taske fyldt med en masse ting, solcreme, mad, sodavand, strandtelt – alt var der til en dag på stranden. Jeg gik hjem til Bill, der var igang med at pakke bilen. ”Yay jeg er klar nu, søde søde søde Bill, der gider at tage med mig til stranden.” ”Det lyder godt skønne skønne Clara, der gider at bruge en dag sammen med mig.” ”Selvfølgelig gør jeg det Bill.” Vi kørte afsted og inden længe var vi der. ”Åh hvor er vejret dog fantastisk i dag! Lige perfekt til en dag på stranden. Sådan!” Jeg hev tasken i sandet og fordelte alle tingene. ”Jaa og teltet.. åh åh” ”Skal vi i vandet?” Bill smed sin bluse.” ”Årh nogle fede tatoveringer du har!” Han smilede til mig og kastede et blik på sin side. Det så bestemt godt ud, og jeg kunne godt lide dem. ”Hvem kommer først i?” Jeg skubbede til Bill, så jeg fik et forspring. ”Hey!” Vi løb om kap ud til vandet, men Bill vandt. ”Buuuuh det er bare fordi dine ben er længere!” ”Hahaha næ jeg er bare så hurtig.” Han kastede sig i vandet så det sprøjtede. ”EJ hold op Bill!” Han blev ved med at sprøjte vand på mig, så der opstod en vandkamp. Han tog fat om mit håndled og trak mig ned under vandet. ”Ppppfff!” Jeg dukkede op med hovedet lige foran ham. ”Du er lidt dum Bill.” Han smilede stort. ”Men du er sød,” svarede han. Jeg kunne ikke få øjnene fra ham igen, og jeg blev ved med at kigge i hans øjne. Jeg havde lyst til at røre ham, på en eller anden underlig måde. Det var en underlig følelse. Jeg tog fat i hans hånd og blev ved med at kigge på ham. ”Mmmh,” lød det fra mig. ”Hvad laver du?” spurgte han nysgerrigt. Jeg kom pludselig tilbage til den rigtige verden og gav hurtigt slip på hans hånd. ”Åh.. Jeg ved det ikke?” Jeg bevægede mig nogle skridt længere bagud og så at han betragtede mig. ”Sikker?” Jeg nikkede langsomt. ”Lad os gå op og slikke lidt sol,” sagde han. Han tog min hånd i sin, og vi gik op til vores ting. Jeg havde en underlig følelse indvendig, men samtidig føltes det helt rigtigt. ”Vil du have en is?” ”Åh ja, en isbjørn!” grinede jeg, og han smuttede afsted til den lille biks, der lå på stranden.
Mikkel: Hvornår kommer du hjem skat? Jeg har noget til dig..
Clara: Hvorfor tog du bare afsted uden at give besked?
Mikkel: Det er hemmeligt.
Clara: Nå men jeg kommer ikke hjem foreløbigt, jeg er på stranden med Bill.
Mikkel: Med Bill? Hvorfor dog det?
Han havde vidst ikke helt fået med, at vi var blevet rimelig gode venner.
Clara: Fordi han spurgte om han skulle tage med i stedet for dig, og så kan jeg godt lide ham, han er min gode ven.
Mikkel: Hmm.. Nå vi ses så.
Han smækkede røret på, og jeg var ligeglad. Jeg elskede jo Mikkel, men en gang i mellem var der en mærkelig spænding mellem os, som hurtigt gik over. Nu var jeg på stranden med Bill, så kunne jeg tænke på det andet, når jeg kom hjem. ”Værsgo!” Bill kom gående med to is og slog sig ned lige ved siden af mig. ”Åh åh tusind tak du dejlige Bill.” Vi lå længe i solen, da jeg fik endnu en besked.
Mikkel: Kom nu hjem..<3
”Årh Mikkel vil have jeg skal komme hjem.” ”Nej bliv her ved mig..” Jeg kunne ikke sige ham imod. ”Okay.” Jeg stak ham et smil og lagde mig ned igen. ”Elsker du Mikkel?” lød det pludselig fra Bill. ”Øhm ja selvfølgelig.” ”Det kunne da godt være at..” ”Ja men jeg elsker ham, bum. Hvorfor?” ”Øhh.. ikke for noget.” ”Hvad med dig, har du nogen.. kæreste..?” Jeg var nervøs for svaret, tænk nu hvis han havde. ”Nej men jeg tror jeg er forelsket..” En slem følelse gik gennem kroppen. Burde jeg ikke være glad hvis han fandt en pige, at være sammen med... ”..okay..” Han vendte sig om på siden og kiggede på mig. ”Men jeg tror ikke hun vil have mig.” ”Hvorfor dog ikke det?” ”Hun har en kæreste, som hun elsker. Og den kæreste er min bedste ven.” Jeg fik en klump i halsen og kunne ikke få et eneste ord ud. Fuck.. ”Øhh er det rigtigt?” Jeg vendte mig nu om mod ham, og jeg fik den dejligste fornemmelse i kroppen. ”Ja jeg er fuldstændig væk i dig Clara..” Jeg stirrede på hans læber, og kunne kun fokusere på at ville kysse dem. ”Aha..” Jeg satte mig op og kiggede ud over vandet. ”Hvad skal vi gøre ved det?” ”Der er vel ikke noget at gøre. Jeg har Mikkel.” ”Ja Mikkel..” Jeg vendte mig rundt mod ham. ”Og det værste er, at jeg også er forelsket i dig.” Hans triste blik ændredes, og han tog min hånd. ”Du har ingen idé om, hvor glad jeg er lige nu.” Han lænede sig frem for at kysse mig, men jeg rejste mig op. ”Det er ikke nogen god idé Bill.. Jeg har jo Mikkel.” Jeg trak min t-shirt over mig og satte mig tæt op til Bill. ”Det her er nederen. Og jeg elsker jo Mikkel!” Jeg blev ved med at minde mig selv på det. ”Jeg ved det godt. Undskyld, jeg skulle ikke have sagt noget.. Bare glem det.” ”Hahaha ja det bliver nok ldit svært.” Vi begyndte at pakke vores ting sammen og bevægede os op mod bilen. Han skulle lige til at stige ind, da jeg stoppede ham. ”Nej vent!” Han vendte sig hurtigt om mod mig og gav mig et forelsket blik. ”Åh..” Jeg kyssede ham på kinden og skulle til at gå om til min dør, da han stoppede mig. ”Hvad var det for?” ”Fordi du er som du er.” Jeg smilede og satte mig ind i bilen.
”Jeg har ventet og ventet!” Mikkel var der straks, da vi kørte ind i indkørslen. ”Kom her!” ”Jamen mine ting..?” ”Vi henter dem senere, kom med. Mikkel begyndte at trække mig væk, så jeg sendte et luftkys til Bill, inden vi var helt væk. ”Hvad sker der?” ”Intet, du skal bare komme, jeg har noget til dig..” Vi gik op på hans værelse. ”Ikke kigge, ikke kigge.. SÅDAN!” Jeg åbnede øjnene, og så at han stod med en rød rose i hånden. ”Nej hvor er den smuk skat, hvor er du fantastisk.” Jeg gav ham et kys lige på munden og satte blomsten i en vase. ”Det er for det i går.. Jeg var ikke så sød ved dig inden festen, jeg håber du kan tilgive mig..” ”Åh selvfølgelig kan jeg det!” Jeg kastede mig om hans hals og kyssede ham over det hele. ”Du er skøn.”
Senere gik jeg hen for at hente mine ting igen. ”Hvad så?” spurgte Bill, da jeg kom. ”Det går ikke.. Mikkel gav mig en rose, pga. det i går.. Han er så sød.” Jeg kunne tydeligt se, at Bill blev skuffet. ”Det er intet at gøre..” Hans blik var så trist, at jeg kunne græde. ”Åh Bill, det skal nok gå, kom her.” Jeg gav ham et kram, og i det øjeblik kunne jeg bare mærke, at jeg skulle være hans, ikke Mikkels. Men det var ikke sådan det skulle være. ”Hvad med dig?” ”Jeg må se om jeg kan komme mig over det..” ”Hvem er du mest vild med lige i det her øjeblik, Mikkel... eller mig?” Jeg stod længe og overvejede mit svar.. Hvad skulle jeg sige? ”Det.. det ved jeg altså ikke.” Jeg rev mig løs og skyndte mig hjem med min taske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar