torsdag den 22. april 2010

Hurtful - kapitel 15



”Hej Claramusen! Vi savner dig sådan, hvornår kommer du og besøger os?” Heidi havde sendt en sms.
”Hej Heidibaben <3 Årh jeg savner også jer. Jeg kan komme ned til jer om 14 dage, jeg har to-ugers ferie.”
”Det lyder super! Vi glæder os til at se dig.”

Det var nu 3 måneder siden, Bill og jeg var gået fra hinanden. Jeg var egentlig ikke klar til at se ham igen, men jeg kom også for at besøge Heidi og Tom. Jeg følte, at jeg var kommet over Bill, eller det sagde min hjerne ihvertfald. Min krop mente noget helt andet, men den nægtede jeg at lytte til. Jeg blev mødt af Heidi på banegården. ”ENDELIG KOM DU!” råbte hun, mens hun løb hen ad perronen og kastede sine arme om mig. ”Nu har vi godt nok været her et par gange nu,” smilede hun. ”JA!” grinede jeg tilbage. Vi tog hen til drengenes lejlighed, og jeg blev mødt at en smilende Tom i entréen. ”Hej smukke! Velkommen tilbage, jeg har savnet dig sådan.” Han krammede mig og kyssede mig derefter på kinden. Han tog mine ting og førte mig ind i stuen. ”Ja du kender det jo..” Vi satte os i sofaerne og snakkede lidt. ”Hvor er Bill?” spurgte jeg midt i en andens sætning. Pludselig hørte jeg et grin inde fra Bills værelse, men det var bestemt ikke Bills. Det var et kvindegrin. Døren blev åbnet, og Bill kom ud. Et kæmpe smil bredtes på mit ansigt. Han gik smilende hen imod mig, og da han fik øje på mig, stivnede hans krop. ”Clara...” Jeg kiggede først fra Heidi til Tom og derefter på Bill. ”Hvad laver du her?” Han virkede overrasket, jeg tror bestemt ikke, at han var klar over, at jeg kunne komme. ”Jeg er på en lille ferie hernede.” Jeg smilede et svagt smil til ham, og han nikkede. ”Yess...” Han drejede rundt og prøvede at skynde sig ind på værelset, men pludselig kom en ung pige ud, lidt ældre end mig. Hun var høj, slank og meget køn. Hun havde kort lyst hår og brune øjne. Hun var en total modsætning af mig. Bill smilede nervøst, mens pigen fik øje på mig. ”Hej,” sagde hun, mens hun gik hen mod mig. ”Jeg hedder Lola.” Hun rettede på sit hår. ”Og du er..?” Hun sagde det på en overlegen måde. ”Jeg er Clara.” Hun sukkede og gik hen til Bill. ”Nå skal skal vi smutte?” Hun virkede lidt ligeglad med alt. ”Jamen Clara er på besøg, jeg vil gerne lige snakke med..” ”Er en eller anden random chick bedre end mig? Tsk!” Hun marchede direkte ind i soveværelset og smækkede med døren. ”Pff..” Jeg rullede med øjnene. Bill satte sig ved mig. ”Jeg har savnet dig.” ”I lige måde” smilede jeg. ”Nå hvem er den dramaqueen så?” Jeg skraldgrinede og opdagede at Heidi og Tom var helt alvorlige. ”Det er min kæreste.” Mit grin slog over i nervøs latter. ”Din hvad?” Jeg følte, at mit hjerte gik itu. ”Ja..” Han lød en smule trist. ”Nå så du har allerede fået en ny en?” ”Tjaa vi mødtes tilfældigt, og så blev hun vild med mig.” ”Hvad med dig?” Han trak lidt tpå svaret.”Jeg kan da også godt lide hende...” Jeg hørte hende råbe inde fra soveværelset. ”BILL? HVORNÅR KOMMER DU?” Han sprang op og gik derind. Han lukkede døren efter sig. Hverken Tom, Heidi eller jeg sagde noget. ”Hvad satan skete der lige der..” Jeg kiggede på Tom. ”Ja hun er simpelthen forfærdelig!” Han gøs ved tanken om hende. ”Hvorfor er han sammen med hende?” Jeg var forvirret. ”Han manglede en at støtte sig op ad. Hun er sød mod ham, men hun er bare en kælling mod os andre.” Jeg kunne høre på Heidis stemme, at hun var træt af hende. ”Hvorfor er han stadig sammen med hende så?” Det virkede slet ikke som Bill at gøre sådan. ”Fordi han ikke vil tro på os, når vi fortæller ham det. ”Er han helt ovre mig så?” Jeg blev lidt ked af det. ”Det tror jeg bestemt ikke. Han har ikke snakket om andet end dig lige siden du rejste. ” ”Jeg har ikke tænkt på andet end ham...” Jeg var stadig fuldstændig forelsket i ham, og når jeg nu havde mødt ham igen, var jeg bare faldet pladask for ham igen. Jeg smilede til de to andre. ”Vil du gerne have ham tilbage?” ”Faktisk ja.. men der er intet at gøre.” ”Nej du må vente og se hvad der sker..” ”Kan I lide hende overhovedet?” Heidi og Tom sagde i kor: ”NEJ!” og vi flækkede alle af grin. Bill og Lola kom ud fra værelset og satte sig sammen med os. Lola. Sikke et grimt navn. Bill og Lola, det lød da forfærdeligt sammen. ”Ehm. Hvem er du egentlig?” Hun kiggede skeptisk på mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare på spørgsmålet, for hun ville nok ikke blive glad for, at Bills ekskæreste sad lige ved siden af ham. ”Jeg er Heidis veninde.” ”Og hvorfor er du her?” Hvorfor brugte dine forældre ikke beskyttelse? ”Jeg er her for at besøge Tom, Heidi og Bill. Hvad laver du måske her?” Tom og Heidi havde svært ved at holde masken. ”Ja jeg er nok Bills kæreste. Ikke også skat?” Hun kiggede ikke engang på ham. ”Joo..” Kom Bill, jeg gider ikke at være sammen med dem. Lad os gå ind til dig.” Bill gik med hende. ”Vi snakkes nok ved senere Clara!” Han lyste helt op, da han sagde det. ”Ja vi gør så!” Jeg smilede stort.

”Der er mad!” Tom råbte det ud over hele lejligheden. Vi mødtes ved spisebordet, og jeg satte mig lige over for Bill. ”Hvordan går det så?” Han smilede til mig. ”Jo tak det går fint. Jeg..” ”Nå Bill hvad skal vi så lave i morgen?” Hun afbrød, mens jeg snakkede med Bill. Og så om noget så uvigtigt. Hun var virkelig dum nok til at kunne være med i Paradise Hotel! ”Russisk roulette!” hviskede Heidi til mig, og jeg var flad af grin. Han trak på skuldrene og begyndte at snakke med hende. ”Hvordan går det med jeres nye album?” Jeg kiggede på Tom, men jeg kunne se, at Bill gerne ville svare mig. ”Det går super godt. Vi har næsten indspillet alle sangene og mangler næsten kun at få det produceret.” Han fortalte passioneret om det. ”Årh hvor dejligt! Jeg ville elske at høre noget af jeres nye.” Vi sad og snakkede i et stykke tid, men nu havde Lola brug for opmærksomhed, så selvfølgelig afbrød hun. Jeg ignorerede hende, hvilket de andre også gjorde, mens Bill snakkede med hende. Jeg lænede mig over til Heidi og hviskede: ”Buuuh Heidi jeg kan virkelig ikke lide Lola.” Hun kiggede på mig og smilede. ”Du er virkelig ikke den eneste.” ”Nå skal vi ikke sætte os hen og se en film?” Bill bar tallerkner ud. ”Jo det var da en god idé! Jeg laver popcorn!” Heidi styrtede ud i køkkenet. Jeg satte mig godt tilrette i den ene sofa, og Tom kom gående. ”Hvilken skal vi se? Du bestemmer!” ”THE NOTEBOOK!” råbte Bill ude fra køkkenet. ”Ej Bill ikke igen...” ”Joo kom nu, den er så god!” Tom kiggede bedende på mig. ”Jeg vil faktisk gerne se den.” ”Årh buuuh..” Han sukkede og satte filmen på. ”Kommer I?” Heidi kom løbende med en kæmpe skål popcorn, og Bill havde cola med. Lola og Bill sad i den anden sofa, og filmen begyndte. Tom og Heidi kunne knapt nok holde fingrene fra hinanden. Gennem hele filmen sad de og kyssede. Der var simpelthen så søde! Jeg kiggede over på Bill og Lola, og de sad også og kyssede. Jeg prøvede på at koncentrere mig om filmen, men jeg kunne ikke få øjnene fra dem. Ååh hvor ville jeg dog give alt for at være i Lolas sted. Jeg blev helt trist. ”Øhm jeg tror jeg går i seng nu..” Bill løsrev sig fra Lola og kiggede på mig. ”Allerede? Filmen er næsten kun lige begyndt.” ”Ja.. Jeg har det ikke så godt.” Han kiggede forstående på mig. ”Okay. Lad mig vise dig, hvor du skal sove.” Han tog mig med ind i gæsteværelset og satte mine ting på gulvet. ”Nå, men så siger du bare til, hvis du har brug for noget..” Det føltes utroligt underligt at stå i denne situation. For kun tre måneder siden kunne vi knapt nok få øjnene fra hinanden. Nu står jeg her, som gæst hos min ekskæreste, der skal sove sammen med sin nye kæreste. Gud hvor følte jeg mig dog dum! Jeg nikkede. ”Det skal jeg nok.” Han smilede til mig og mens han lukkede døren sagde han: ”Godnat smukke. Sov godt.” Jeg kastede mig på sengen. Hvad skulle jeg gøre? Jeg ville da ikke kunne holde 14 dage ud, hvor jeg skulle se på min store kærlighed og en eller anden klam dulle kysse hele tiden. Buuuh jeg var så fortvivlet.

Ingen kommentarer: