”Åh for satan!” Clara farede forvirret rundt for at være sikkert på at hun havde alting klar. ”Clara, stop!” sagde jeg og tog fat om skuldrene på hende. ”Hvad mangler du?” ”Jeg mangler faktisk.. ikke så meget” Sukkede hun og satte sig ned på stolen i stuen. ”ved du hvad? Nu klarer jeg resten og så slapper du af” jeg smilede til hende og gjorde bare det som hun ville have. ”Jeg har det hele på plads nu” sagde Bill og satte sig ned ved siden af Clara. ”Det har vi også” smilede jeg. ”Godt..!” Bill blinkede til mig. ”Kører du med Tom?” Jeg kiggede forvirret fra Bill der spurgte og til Clara. Jeg vidste det ikke. Jeg ville gerne og alligevel ikke. ”Det kan jeg godt, hvis han vil have det?” svarede jeg så endelig. Tom kom gående ind og mit hjerte fløj op i halsen. Jeg var jo stadig forelsket i den dreng og intet kunne ændre det. Jeg havde jo intet forkert gjort, så hvorfor? Hvorfor skulle jeg have det sådan? ”Tom, er det i orden Heidi kører med dig?” Spurgte Bill og vi kiggede nu alle på ham. ”Ja” smilede han. Endelig smilede han når mit navn blev nævnt. Jeg var så glad. ”Okay, så futter vi af sted nu” sagde Bill og tog alle af sted.
”Undskyld jeg blev sur den anden dag..” sagde Tom pludselig. Vi var nu kommet halvvejs og der havde været stille til nu. ”jeg er bare så..” ”Jeg forstår dig godt..!” afbrød jeg. ”Lad nu være med at afbryde Heidi! Du er så dum!” SLAM! Den sad godt nok den der. Jeg blev fuldstændig mundlam og blev en smule sur. Han skulle sku ikke snakke sådan til mig. ”Så har vi da noget tilfælles..” svarede jeg. ”Hvad skal det betyde?” ”Da jeg sagde jeg ville rejse var det fordi jeg havde brug for noget andet end at sidde her i Tyskland og intet lave. Jeg ville aldrig gå fra dig, stadig komme og besøge dig, men næ nej! Du blev sur og var så skide dum at slå op med mig!” ”Og du er da så dum at bruge det som argument. Det kom så skide pludseligt og jeg havde slet ikke regnet med dig. Hvis du nu gad og snakke med mig og ikke bare tænke over tingene, så havde det hele nok set anderledes ud nu!” ”åh gider du godt holde din kæft!” ”Det burde du måske overveje” ”Kan vi ikke bare opføre os ordentligt til barnedåben og så skal jeg nok lade dig være i fred?!” ”Det kunne du have gjort fra start. Dette forhold har jo kun været til grin..!” ”ja..” Tårerne pressede på og jeg havde den største lyst til at tude lige nu, men jeg skulle være glad. Det var jo i dag Caroline skulle døbes og jeg skulle være der for Clara.
”Åh, jeg er nervøs..” sagde Clara og gik frem og tilbage foran bilen. ”mmh..” svarede jeg ligeglad. Mine tanker var stadig på samtalen i bilen.
”Hvorfor er du så fraværende?” spurgte Clara ”Tom..” svarede jeg og fortsatte med at prøve at få Caroline ned i dåbskjole. ”Hvad har i nu gang i?” hun grinte og jeg forklarede hende det hele. ”uh..” ”Jeg skal nok opføre mig ordentligt og det ved du godt!” Clara nikkede og smilede. ”Hvor er hun yndig” sagde jeg og kiggede beundrende på Caroline som jeg nu havde fået i kjole. Jeg tog hende op og satte mig hen ved siden af Clara. ”Så mangler vi bare dåben” ”Du er lidt kvik Claramusen!” ”Ja, jeg er hurtig” ”Er i klar?” Spurgte præsten og kom ind til os. ”Vi mangler Bill og Tom” svarede Clara og gik ud for at lede efter dem. ”Ved du hvad Caroline?” Jeg kiggede ned på hende. Åh, jeg sad og snakkede til en baby. Tanken fik mig til at grine. ”Du skal aldrig begynde på drenge..” ”Hvad siger du til min pige?” sagde Bill og grinte af mig. ”Buuuh” svarede jeg og kiggede på Tom. Hans blik sagde mig et eller andet, men jeg kan ikke finde ud af hvad. Jeg rejste mig op og gav Caroline til ham og han smilede til mig! ”Så går vi” sagde præsten og vi fulgte ham i røven.
”Jeg keder mig” hviskede jeg ud i det blå. Vi sad og lyttede til præsten som fablede om en masse bæ. ”det gør jeg også” hviskede Tom. Hold da op, han snakkede til mig. ”Og så er det tid til selve dåben..” sagde præsten og nu begyndte jeg at lytte. ”Vi vil gerne bede faddere, gudfader og forældre om at komme nærmere døbefonden” Vi rejste os alle sammen op og gik derhen. Jeg skulle stå ved siden af Tom eftersom jeg også var en stor del af det plus jeg stod fadder. Simone stod og tog billeder af os og jeg følte mig virkelig til grin. Præsten sagde en masse hvorefter han spurgte ”Hvad er barnets navn?” ”Caroline Dagmar Kaulitz” svarede Tom og holdte hende ned til døbefonden. ”Caroline Dagmar Kaulitz, jeg døber dig i..” alle mulige navne. Åh, jeg havde sådan en lyst til at grine over mig selv. Ikke fordi jeg var sjov, men sjov nok til jeg kunne grine af det.
”Det gik jo godt” sagde jeg til Clara og gav hende et kram. ”Ja, jeg er virkelig også lettet nu” ”Tillykke” sagde Simone og krammede Bill og hende, og Tom med. ”Hej Heidi” sagde hun og gav mig et kram. Jeg smilede til hende og sagde hej. Hun trak mig til siden. ”Hvordan har du det?” ”Tja..” svarede jeg og trak på skuldrene. ”Jeg ved det ikke. Jeg håbede det hele ville blive nemmere ved at jeg kom hjem lidt, men nej..” ”Han savner dig..!” ”Han hader mig!” ”Tro mig, det gør han ikke..” hun smilede til mig og gav mig endnu et kram. ”Vi kører nu Heidi” sagde Clara og jeg gik hen til dem. ”Andreas kører med Tom denne gang, så du kan køre med os” jeg satte mig ind i bilen og vi kørte hjem til Bill og Tom. Der ville de holde resten af barnedåben. Dagen skulle nok blive god selvom jeg var uvenner med Tom. Solen skinnede og det var faktisk lettere varmt.
”Maden kommer om lidt” sagde Bill som farede frem og tilbage. ”Tag det roligt Bill” sagde Tom ”Vi skal nok hjælpe dig. Sæt dig ned og tag en bajer” grinte han. Bill gik ind i stuen til Clara og jeg hjalp Tom og køkkenhjælperne med at ordne maden som lige kom. ”Kom med” sagde Tom og hev mig med ud i deres store have. Åh, jeg blev nervøst. Det kom virkelig ud af det blå, at han ville snakke med mig. Vi satte os ned på græsset, som endnu var grønt. ”Jeg hader dig ikke, Heidi..” Jeg besluttede mig for ikke at afbryde ham denne gang, det kunne mine tanker gøre. ”Jeg mente ikke det jeg sagde i bilen.. jeg fortryder ikke en eneste dag sammen med dig!” jeg smilede til ham. ”Jeg ville bare ønske, at du ikke..” ”Ikke var taget hjem?” svarede jeg spørgende og kiggede ham nu ind i øjnene. ”Ja! Tænk på vores tid sammen i sommerhuset. Det hele..!” ”Det har jeg også gjort, Tom. Jeg har tænkt på al vores tid sammen, og jeg savner dig..” ”Kommer du tilbage til Tyskland?” ”Ikke foreløbig, nej” Han kiggede den anden vej og nikkede..
om: I love you.
Heidi: ..
Tom: Tak.
Heidi: Jeg tror du er velkommen?
Tom: Man kan ikke holde op med at elske et menneske sådan pludseligt og det er ingen undtagelse med dig. For jeg elsker dig virkelig.
Du er noget særligt som på natten stråler,
Og din kærligheder med ingenting sig måler.
Du alt til noget særligt gør,
Og jeg har aldrig elsket én som dig før.
Du betyder stadig meget for mig,
Og jeg vil altid elske dig..
Heidi: ö jeg vidste ikke du kunne rime (; hæ hæ. Well, jeg elsker det. Tusind tak Tom. Jeg elsker også stadig dig.
Tom: Hvad skal vi gøre? Vi lader som ingenting, selvom vi vil det begge..
Heidi: Jeg ved det ikke, Tom.. jeg tror godt jeg vil afslutte min uddannelse..
Tom: Jamen jeg savner dig..
Heidi: Jeg savner også dig, men skal vi bare leve som ingenting var sket?
Tom: der mangler en brik i puslespillet.. dig. Og min hånd venter på at du tager imod den..<3
Heidi: .. sov godt.
Jeg lagde hovedet ned på hovedpuden. Nogle timer i bil og en lang dag forinden og jeg var godt smadret lige nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar