One love - kapitel 34

”Åh Clara, skolen har været SÅ kedelig!! Jeg hader det” grinte jeg og satte mig ind i Toms bil, som hun havde taget ned til stationen. ”Jeg har skam også ondt af dig” grinte Clara og i kørte af sted. ”Nå, noget nyt?” ”Udover Tom er totalt nede? Nej” smilede hun. Tak Clara, tak. Jeg grinte for mig selv. ”hmm.. tja” jeg trak lidt på skuldrene. ”Er du ellers ved at få det hele på plads?” ”Ja, det er jeg” smilede hun stolt. ”Jeg vil gerne have, at du giver hende dåbskjole på. Det vil betyde meget..” ”Selvfølgelig vil jeg det!” Endelig fremme. Jeg kiggede nervøst op mod huset. Jeg kunne se at Tom stod inde i køkkenet med Bill.”Drengene er ved at lave middagsmad til os..” sagde Clara, og smuttede hurtigt ind med Caroline. Jeg stod lidt og kiggede endnu. Jeg havde tusindvis af forskellige dyr til at være i min mave, så nervøs var jeg. ”Kommer du?” råbte Clara ud af døren og jeg gik indenfor. ”Hej!” sagde Bill og gav mig et kram. ”Hej Bill” smilede jeg. ”Her dufter fantastisk!” ”Ja, Tom kan det der med at lave mad..” Jeg kiggede over mod Tom, som stod med ryggen til mig lige nu. ”Hej Tom?” sagde jeg spørgende. ”Hej” svarede han kort og koldt. ”Nå Heidi, du ved hvor du skal bo, jeg skal nemlig lige give Caroline mad” sagde Clara og var allerede inde i stuen for sig selv. Jeg gik op på gæsteværelset. Det lignede sig selv som da jeg forlod det. Temmelig trist.
”Sådan” sagde Bill. ”Sæt jer bare til bordet” ”Ih, i er så herlige skat” sagde Clara og kyssede ham. Jeg kiggede på dem og smilede. De var så yndige sammen. Den tanke havde jeg nok tænkt tusind gange, men jeg mente det virkelig! De var perfekte for hinanden! ”Det smager sandelig også godt” sagde Clara og øste mere op på sin tallerken. ”Hvad skal i to så lave?” Bill kiggede på mig. ”Jeg gør bare hvad der bliver sagt” smilede jeg stort til ham. ”Det var noget nyt” mumlede Tom. Jeg kiggede over på ham, men valgte at ignorere det. Hvorfor skulle han også være sådan? Jeg forstod ham jo godt, men det var aldrig min mening at såre ham på den måde som jeg faktisk havde gjort. Det var jo virkelig slemt.
”Åh, har i fundet ud af hvad i skal have at spise til jeres bryllup?” Clara og jeg sad endnu en gang og kiggede igennem hendes bryllupsbog. ”Ja da” svarede hun og remsede en hel masse op. ”Det lyder sandelig lækkert” ”Jeg glæder mig så meget” ”Det gør jeg også” ”Men vi venter nok til Caroline kan gå, så kan hun være brudepige sammen med dig” grinte Clara og så virkelig stolt ud. ”Åh, hvor kært” ”Hvad skal vi have til aftensmad?” spurgte Tom og satte sig ned overfor os. ”Jeg ved det ikke. Du kan gå ned for at handle” svarede Clara, mens jeg kiggede løs i hendes bog.. stadig. ”Laver du så mad?” jeg kiggede op på ham og han smilede stort. Åh, jeg savnede det smil. Og de læber. ”Næ nej, Bill og jeg skal ud og spise” ”Hvad med Caroline?” ”Heidi passer hende” Jeg nikkede. Ikke fordi jeg troede nogen ville snakke til mig, men jeg skulle jo passe hende. ”Så laver jeg bare mad til os..” han trak på det. Jeg forstod ikke helt hans besked med det. ”Der var du heldig Heidibaben!” smilede Clara og puffede til mig. ”jaaaa da..” Jeg kiggede over på Tom, som ikke så videre glad ud. ”Skal i med mig ned for at handle eller?” Tom kiggede nu over på mig. ”Vi tager også snart af sted” indskød Clara. Jeg nikkede og kiggede nu igen ned i bogen. Bare for at slippe for at kigge ind i Toms vidunderlige øjne. ”Skal i med Heidi?” sagde han i et vredere tonefald. ”Ja..” svarede jeg en smule forskrækket. ”Jeg går op og gør mig klar” smilede Clara og let på tå var hun hurtigt oppe af trappen. Bill kom gående ind med en kæmpe buket roser. ”Hvad fejrer i?” spurgte jeg. ”Månedsdag” ”Hvor du sød..” jeg smilede til ham. Bill gemte blomsterne inde i stuen. ”Sørg lige for hun ikke ser dem. Jeg går op og klæder om” jeg nikkede til ham og sad nu alene tilbage med Tom. ”hvad vil du have til aftensmad?” Åh, han lød så sur og ligeglad. ”Jeg spiser det der bliver serveret” ”Godt!”
”Hvordan ser jeg ud?” spurgte Clara og drejede rundt for Tom og jeg. ”som en jeg vil date” svarede Tom. Mit hjerte flækkede lige i to. Jeg savnede ham jo ubeskriveligt meget. Og tanken om at han skulle date en anden gjorde forfærdeligt ondt. ”Uh, du er så sød, Tom” ”Det er jeg altid!” Åh, det pladder der var til at brække sig over. ”Så er jeg klar skat!” råbte Bill og kom ned af trappen. De stod begge to i lang tid og kiggede på hinanden. Forelskede var de hvert fald. Og hvor var det skønt at se. Selvom de havde barn og Bill havde gang i albummet, så kom intet i vejen for deres kærlighed. ”Vi ses senere” jeg gav dem begge et kram og de smuttede ud af døren. ”Gør du Caroline klar så vi kan komme af sted..!” sagde Tom og jeg gjorde bare som der blev sagt. Hvad skete der for at jeg lyttede og ikke svarede igen? Hvorfor fandt jeg mig i den måde han talte til mig på? ”Kom her skat” sagde jeg til hende og lagde hende ned i barnevognen. Vi gik i stilhed ned til ALDI. Det pinte mig at vi havde det sådan. Jeg ville så gerne sige noget til ham, og jeg var lige nu i gang med at tage mig sammen til det… ”Hvordan går det, Tom?” Åh, godt Heidi! Bare ikke lige verdens mest lamme spørgsmål du kunne stille. ”Hvad tror du selv?!” ”jeg vil..” jeg stoppede mig selv inden jeg sagde noget dumt. Intet ville jo give mening lige nu. Jeg kunne jo godt regne ud hvordan han havde det, jeg ville bare så gerne bryde isen og prøve at være en smule venlig. Hvilket han jo ikke havde været siden jeg kom. Igen..