One love - kapitel 33

”velkommen tilbage, Heidi. Du må være god til tysk nu” smilede min lærer og tog plads foran katederet. ”Jeg er god til alt, Jørn” svarede jeg og fandt mine bøger frem. Det var en uge siden jeg var kommet tilbage til Danmark, og min første skoledag. Mange rygter gik allerede, men jeg havde hverken be- eller afkræftet nogle af dem. Jeg havde ikke lyst. Det kom jo ikke dem ved hvad der var skyld i at jeg var tilbage. Det hele gik nemt i første time, det var jo tysk, hvilket jeg nærmest var ekspert i.
”Hvad så Heidi?” sagde Mia og vi satte os ind i kantinen. ”Hvad så Mia?” svarede jeg og kiggede stirrende på hende. ”Fortæl mig det hele..!” Jeg rystede på hovedet og begyndte bare at spise. ”Du kan da ikke holde det hemmeligt for altid?” ”Jo?” svarede jeg spørgende. ”Vil Tom ikke udtale sig om noget? Og er i ikke gået fra hinanden?” ”Jo, vi er gået fra hinanden, men han vil nok intet sige..” ”Er du sikker?” ”Åh, jeg orker virkelig ikke at snakke om det, Mia..” ”Nå..” Vi sad i stilhed og spiste indtil vores fælles ven Anders kom farende hen til vores bord. Han smed bladet ’popcorn’ foran mig og jeg rullede med øjnene. Jeg var da udmærket godt klar over, at der allerede var rygter om os. ”Hvad står der i den?” spurgte han forpustet og tog noget af mit cola. ”Tom Kaulitz og hans tidligere kæreste, Heidi er gået fra hinanden pga. Toms adskillige affærer!” Jeg grinte for mig selv. Ja, han havde været mig utro med én, men så var den altså heller ikke længere. ”Er det sandt?” spurgte han. ”Næ” svarede jeg ligegyldigt. Nu måtte det snart være nok med denne samtale om Tom! ”Skal du så bare gå i skole nu?” Spurgte Mia. ”Jeg håbede at jeg kunne komme hjem lidt og gøre skolen færdig, plus det jeg er gået glip af, og så ville jeg tage tilbage til Tyskland og lave noget der, men nu ved jeg ikke..” ”Hvem ved det så?” spurgte Anders. ”Hold nu bare kæft børn..” svarede jeg irriteret.
”Første skole dag – hvordan var det?” spurgte min far, da vi sad ved bordet til aftensmad. ”Det var ligeså kedeligt som jeg husker det” ”Næ jamen dog, det kan du vel ikke mene?” sagde min mor. Jo, det kunne jeg. Lige nu fortrød jeg en smule alt det jeg havde gjort. På en side fortrød jeg alt jeg havde gjort og på den anden side, så ar jeg glad for jeg var taget hjem. Følelsen drev mig til vanvid! Jeg nikkede og fortsatte med at spise. ”Hvornår skal du tilbage til Tyskland?” spurgte min bror. ”Når Caroline skal døbes. Jeg har lovet Clara, at jeg vil komme og hjælpe hende” ”Hvornår skal hun det?” ”Om to uger.. så jeg tager derned torsdag” smilede jeg. ”Pas nu godt på dig selv min pige” sagde min far og jeg nikkede bare. Så typisk af ham, at sige sådan noget.