”Hej min pige” sagde min far. Jeg var lige kommet ud af toget efter mange timer fra Tyskland til Danmark. Det var underligt at tage af sted. Jeg havde kun sagt farvel til Bill og Clara, og jeg turde ikke til Tom. Han var jo sur på mig i forvejen og alt det. ”Hej far” jeg satte mig ind ved siden af ham og vi kørte hjem, i stilhed. ”hej, hej, hej, hej, hej!” sagde min bror da jeg trådte indenfor døren. ”Dejligt at du kommer hjem for at bo igen” ”Ja, det er superskønt” svarede jeg ironisk og gik videre rundt i huset indtil jeg endte på mit værelse. ”Fuck!” sagde jeg og stirrede rundt på alle mine plakater som bare mindede om det hele. ”Vi kører igen skat” sagde min mor og stak hovedet ind på mit værelse. Hun kiggede rundt på alle mine plakater og nikkede forstående. ”Farvel” sagde jeg og smed mig efter hun var gået, ned på sengen. Jeg satte musik på og rev alle mine plakater ned i arrigskab. Jeg ville aldrig mere have dem op at hænge igen, de skulle blive væk! Jeg satte mig lettet ned på sengen igen. Jeg kiggede rundt. Her rodede så meget nu, og jeg vidste ikke om jeg fortrød det eller ej. En sms poppede ind på min mobil og jeg tjekkede den.
Clara: Hej Heidibaben, Bill og jeg har talt samme og vi vil selvfølgelig meget gerne have at du stadig kommer og står fadder selvom Tom og dig ikke er sammen. Selvfølgelig er du stadig inviteret, og jeg håber SÅ meget at du stadig vil komme?<3 Og jeg håber du vil komme og besøge os/mig?
Heidi: Hej Claramusen, selvfølgelig vil jeg stadig gerne det :i det er en ære, hæhæ. Well, Tom og jeg må bare kunne finde ud af det, længere er den ikke. Det skal i slet ikke bekymre jer om. Jeg kommer også gerne og hjælper dig op til, med ALT!<3
Clara: Det er jeg glad for. Og jeg vil meget gerne tage imod din hjælp til den dag, meget gerne<3 Har du det godt?
Heidi: Selvfølgelig vil jeg det<3 Tja, jeg har det fint. Det er dejligt at komme hjem igen, og jeg håber at det vil hjælpe lidt på det hele.
Clara: Det gør det!<3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar