Jeg tog mine tasker og gik ud. Nu skulle jeg hen til banegården, så jeg kunne komme hjem. Jeg fandt et tog, og det kørte 40 minutter senere, så jeg skulle heldigvis ikke vente længe. Jeg fandt min iPod frem og satte mit headset i ørene. Jeg kiggede lidt frem og tilbage, og så at der var blevet lagt nye sange over. ”Tokio Hotel feat. Kerli – Strange” Det måtte være den nye sang, de lige havde indspillet! Jeg hørte Bills smukke stemme tone frem, og jeg fik gåsehud over det hele.
A freak of nature
Stuck in reality
I don't fit the picture
I'm not what you want me to be - sorry
Under the radar
Out of the system
Caught in the spotlight
That's my existance
You want me to change
But all I feel is
Strange, strange
In your perfect world
So strange, strange
I feel so absurd in this life
Don't come closer
In my arms forever you'll be
Strange, strange
If you want to fix me
Push me into your fantasy
If you try to get me
Sell me your personality
You try to left me
I don't get better
What's making you happy
Is making me sadder
In your golden cage
All I feel is strange
Strange, strange
In your perfect world
So strange, strange
I feel so absurd in this life
Don't come closer
In my arms forever you'll be
Strange, strange
Like me!
Strange - I am so afraid
Strange - I am so afraid
All I feel is strange
In my dreams together we'll be
Strange, strange
In your perfect world
Strange - I'm so strange
Strange - I'm so strange
Strange, strange
In your perfekt world
So strange, strange
I feel so absurd in this life
Don't come closer
It turns slowly
In my arms forever you'll be
Strange, strange
Like me
Årh var det virkelig sådan Bill følte? Jeg blev lidt utilpas. Jeg ville virkelig komme til at savne ham. Det er helt utroligt, hvor hurtigt et forhold kan ændres. I løbet af ingen tid, gik vi fra at være kærester til at være uvenner. Og det var jo min skyld alt sammen. Jeg elskede Bill og ville jo gerne være sammen med ham, men det var det bedste for os begge hver for sig. ”Toget til Flensburg afgår nu fra spor 2” Jeg tog min taske og slentrede ned til toget. Jeg fandt min plads og kørte hjemad. Nu var det kapitel overstået, og jeg kunne komme hjem og leve mit gamle liv. Mine forældre var ikke hjemme, så jeg havde huset på mig selv. Jeg var så træt, så jeg ville bare sove. Jeg gik ind på mit værelse, og jeg stod der i 5 sekunder, før mine øjne fyldtes med vand. ”Bill..” sagde jeg, mens jeg langsomt gik ind. Da jeg tog afsted til Hamburg, var jeg den største Tokio Hotel fan. Mit værelse var fyldt med plakater, jeg havde sengetøj med Bill og en masse billeder af ham. Jeg kiggede rundt og blev endnu mere ked af det. ”ÅH hvad har jeg gjort? Jeg har forladt min store kærlighed, min eneste ene!” Jeg slog mit hoved ind i døren. ”AAARGH!” Jeg kastede mig på sengen, og jeg stortudede. Jeg havde det elendigt. Jeg var verdens dårligste kæreste, det kunne jeg se der. Buuuuh jeg var den største idiot, der fandtes! Jeg rodede i tasken og fandt min mobil.
Heidi: Det er Heidi.
Clara: Hej Heidi.. Så er jeg kommet hjem.
Heidi: Dejligt. Hvordan har du det?
Clara: Helt ærligt, så har jeg det yderst forfærdeligt. Jeg er så ked af det, og at mit værelse er fuld af Tokio Hotel plakater hjælper ikke ligefrem.
Heidi: Fortryder du?
Clara: OM jeg gør! Jeg fortryder virkelig virkelig meget. Jeg er et fjols! Buuuuh.
Heidi: Jamen I kan da bare finde sammen igen?
Clara: Nej Heidi.. Det kan vi ikke. Det var min skyld, og han skal ikke have sin karriere ødelagt pga. mig.
Heidi: Okay, men han elsker dig så højt!
Clara: Jeg elsker også ham. Jeg ringede bare for at sige, at jeg var kommet godt hjem. Hils de andre to, vi ses nok en dag.
Jeg lagde på og græd endnu mere. Jeg havde smidt hele mit fantastiske liv på gulvet på en brøkdel af et sekund. Der var ikke andet at gøre end at komme over det. Jeg fik en besked, der var fra Amanda. ”Hvad så smukke, skal du med til fest i aften? Der er en masse lækre fyre!” Jeg smågrinede og tænkte, at det nok lige var det, jeg havde brug for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar