Han vil have en anden - kapitel 7

”Så.. skal vi lave noget spændende i dag?” spurgte Clara, da vi endelig fik lidt tid alene. ”Åh, jeg ved det ikke helt.. slappe lidt af” smilede jeg. Vi havde lagt os ude ved poolen og solede bare løs. ”I piger kan tage med os?” forslog Bill, som kom gående ud med forsyninger til os. ”Hvad skal i da?” spurgte jeg. ”Vi skal være med Wetten dass.. vi skal optræde med en sang. Vil i med?” ”ÅH JA!” udbrød Clara. Hun var ikke vant til at tage med sådan nogle steder, jeg derimod havde prøvet at være med drengene et par gange før. ”Vi skal af sted i dag, men optræde i morgen..” han smilede stolt. ”Det vil vi gerne, Bill” smilede jeg til ham. ”Åh, dejligt piger! Vi tager af sted omkring klokken seks, så sørg for at være klar der” ”Kører I i hver sin bil? Eller?” ”Hver sin” Bill blinkede til mig. Åh, han hentydede bare ikke lige til, at jeg skulle køre med ham. Jeg smilede bare, og han gik sin vej. ”Jeg syns, at Bill fortjener at vide det..” sagde jeg til Clara og vi skålede i saftevand. ”ja, det gør han absolut også!” Jeg nikkede. ”Hej piger! Jeg hører i skal med i aften?” sagde Tom og smed sig ved siden af mig på en liggestol. ”Ahaaa..” sagde jeg. ”Det er jeg glad for!” ”Også mig.. men jeg tænkte på noget?” Clara og Tom kiggede begge spændte på mig. ”Jeg kører med Bill derhen, og fortæller ham det hele..” Tom kiggede over på Clara, som nikkede til ham. Jeg kiggede udover poolen. Der var stille og roligt, og her var helt igennem fantastisk. ”jeg ville nu gerne selv..” ”Men hvornår får du chancen Tom? Du elsker drengen mere end noget andet, og vil ikke kunne gøre det uden at såre ham. Lad mig om det!” jeg smilede og han nikkede endelig. Jeg fløj om halsen på ham, og var nu lidt mere glad. Bortset fra det faktum, at jeg skulle sige det til Bill.

”Er i klar?” spurgte Tom og dansede ind til Clara og jeg som stod i stuen. Han kiggede ned på vores nok lidt for mange tasker, og derefter igen på os. ”I er godt klar over, at vi kun skal være der til onsdag ikke piger? Det vil sige T R E dage” han grinte af os. ”Ja, men vi skal jo også have mulighed for at skifte tøj, søde Tom” smilede jeg. ”Nåe ja, men i er nok ikke værre end Bill!” ”Er han slem?” spurgte Clara nysgerrigt. ”OM HAN ER?!” Tom var nu nærmest flad af grin. ”JEG ER KLAR!” råbte Bill og kom slæbende ned af trappen. ”Ja okay, jeg tror jer” grinte Clara for sig selv. Vi gik alle sammen ud med vores ting i bilen. Jeg satte mig ind i Bills bil, og ventede nu på at han selv kom. Jeg kunne mærke hvordan sommerfuglene i min mave fløj rundt, og hvordan jeg pludselig fik det varmt. Tænk hvis der bare blev pinligtavshed hele turen derhen? Åh, jeg ville have det forfærdelig så, og ville slet ikke kunne sige noget til ham. ”Så er jeg klar!” smilede han og hoppede ind i bilen, ved siden af mig på førersædet. ”Det var da så sandelig så godt!” ”Ja, jeg er lidt heldig” Bill gassede op, og var hurtig foran Tom. ”Rolig Bill! Du er vel ikke ude på at slå mig ihjel, da?” ”minsandten nej dog!” grinte han og fortsatte med at gasse op, så Tom, som lå lige bagved os, ikke skulle overhale os. ”Lyder fantastisk” ”Nå?” sagde Bill, og trak lidt på det. ”Noget nyt?” det var nu jeg skulle fortælle ham det hele. Nu jeg skulle åbne mit hjerte og sige.. ja Bill. Din bror er forelsket i denne samme pige som dig, og hun er vild med din bror. Hvad siger du til det? Er du ikke super vild med den nyhed? Jeg kiggede bare på ham. Jeg tøvede. Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor sagde jeg intet? Nu ville han bare tro, at der var noget, hvilket der jo også var, men at jeg ikke ville sige det, hvilket jo også var sandt. ”Ja..” sagde jeg så endelig, efter at have ventet i hvad der føltes som et ondt år og fire somre. ”fortæl fortæl!” han lød så glad og overgearet. Jeg havde slet ikke lyst til at ødelægge hans humor. Det gode humor som både Clara og jeg var vilde med. Han var så nuttet når han var overgearet. ”Nu vil ikke blive glad for at høre det..” jeg kiggede på ham. ”Bill? Tom er vild med mig, han er forelsket i mig..” ”Hvorfor har han intet sagt selv?” Han foretrak slet ikke en mine på sit ansigt da han sagde det. Der var hverken glæde eller vrede i hans stemme. ”Jeg bad ham om at lade være.. du skulle ikke blive sur på ham, men mig. Jeg vil ikke se jer to uvenner!” ”Men han vidste jo udmærket godt, at jeg var væk i dag..” ”Og du vidste godt, at jeg var væk i ham..” ”Men han havde jo intet nævnt om at han ville have dig, Heidi!” sagde han med hævet stemme, og jeg fornemmede at han var ved at blive godt og grundigt irriteret. ”Nej, men han sagde det til mig i dag.. han kunne ikke slippe tanken om, at jeg havde været sammen med Martin, og så endte det sådan her..” ”Er i sammen?” han var faldet lidt ned igen nu. ”Nej, det er vi ikke” ”Godt så, så er det fint nok!” Hvad var fint nok? At nu gik vi alle rundt og kunne lide hinanden, men ingen rigtig fik mulighed for at være sammen, fordi det hele kørte rundt i ring. ”Du må for alt i verden bare ikke være sur på Tom?” Han rystede på hovedet. ”Nej.. jeg skal prøve at lade være!” svarede han bestemt. Resten af turen derhen ville blive et helvede. Der var sikkert ingen af os der ville sige noget, og jeg begyndte at spekulere på om det overhovedet havde været rigtigt, at jeg sagde det til ham? Men han fortjente jo at få det at vide, lige meget hvor sur han ville blive på mig, så skulle han jo have det at vide. Jeg lukkede øjnene og drømte mig hen til den dag, hvor ingen vidste at jeg var vild med Tom Kaulitz.