torsdag den 1. april 2010

Han vil have en anden - kapitel 6

”Godmorgen..” sagde Clara, da jeg kom ned næste morgen. Vi var de eneste der var oppe lige nu. Klokken var også kun ni. ”Sover godt?” spurgte jeg og hun nikkede. ”Hvor har du sovet henne?” ”på sofaen, der var en der lod mig i stikken” ”Åh undskyld Claramusen..” jeg gav hende mine hundeøjne men hun grinte bare af mig. ”Bill er vild med MIG, og jeg knaldede med Martin i nat” Clara kiggede med store øjne og noget chokeret på mig og jeg nikkede bare til hende som at sige ’det er sandt’. ”Og hvad har du tænkt dig at gøre ved det?” ”Følge min første plan..” svarede jeg. ”Dø.. hvis det var den første plan?” ”Åh, det er lidt synd for dig!” grinte hun. ”Det er hvert fald en smule uheldigt!” konstaterede jeg. ”Men jeg fik da noget” Hå hå hå, jeg grinte af mig selv endnu en gang.
”HEIDI!” sagde Tom og satte sig ned ved siden af mig. ”Jeg blev bange!” sagde jeg og kiggede ondt på ham. ”Jeg skal snakke med dig..” han tog min hånd og hev mig med ud til poolen. Solen var stået op og det var faktisk en smule varmt allerede. Lige nu kunne jeg ikke beslutte mig for, om det var en god eller dårlig start på dagen. ”Du har ikke været sammen med Martin, vel?” spurgte han. Hvorfor fanden skulle jeg fortælle ham det? ”Jo” svarede jeg alligevel. ”Åh, hvorfor?” ”Der er ingen anden der vil have mig..” grinte jeg. ”jo Bill” ”Det var forkert af dig..” hvad? Jeg var slet ikke med længere. ”Jeg vil være sammen med dig..” han fjernede blikket fra mig nu og kiggede den anden vej. DONK! Hvad var det lige for en verden jeg levede i? ”Nu må du styre dig Tom!” jeg blev en smule vred på ham. Den anden dag var jeg.. og nu var jeg.. og en smule forvirret oveni det hele. ”Jeg ved det.. tanken om at du skulle have været sammen med Martin, den gjorde ondt.. jeg tænkte på det hele tiden, efter i var forsvundet op på værelset. Og så gik et op for mig..” han holdte en pause, og kiggede på mig igen nu. ”at jeg er forelsket i dag!” Åh altså.. jeg smilede bare til ham. Vidste ikke helt hvad jeg skulle sige til det. ’Det er fint. Ok. Hej.’ ”Hvad med din kæreste?” Han grinte lidt. ”Hun er fin nok” ”Jeg er glad for du fortalte mig det..” sagde jeg så. ”Jeg er virkelig glad for det, men hvad med Bill?” ”Jeg ved det ikke Heidi..” ”Okay” jeg gav ham et kram, og vi gik ind til Clara. Jeg måtte have set meget glad ud, for hun kunne ikke lade være med at smile meget stort til mig. ”Skal jeg lave noget morgenmad til jer?” Vi nikkede begge ivrigt, og Tom gik straks i gang med at lave mad til os. ”Hvad sagde han?” Jeg sagde intet, smilede bare til hende. ”Kan han lide dig?” hun lænede sig indover bordet og klappede stille i sine hænder. ”JA!” råbte jeg og kunne ikke undgå at grine. ”Hvad med Bill?” hun kiggede nu alvorligt på mig. ”Det spurgte jeg ham også om, men han ved det ikke.. vi må se!” ”Er i sammen?” jeg rystede på hovedet. ”Jamen.. hvorfor sagde han det så?” Jeg skyndte mig at trække på skuldrene, Clara lænede sig tilbage igen, og vi lod som ingenting fordi Tom kom hen til os. ”Så er der pandekager, piger!” han satte maden på bordet. ”Åh, jeg elsker dette hjem!” sagde Clara, og proppede munden med mad. ”Man får lækker morgenmad og det HELE!” ”Ja, man bliver forkælet her” grinte jeg. ”Godmorgen alle sammen” sagde Bill glad og satte sig ned ved siden af Clara. ”Godmorgen” sagde vi alle i kor. ”Her dufter godt, jeg gætter på det er Tom?” Hvad satan var han så glad over? Jeg grinte lidt for mig selv. ”Ja, det er mesterkokken Tom som har været i gang” sagde Tom selv. ”Du er faktisk en smule dygtig” jeg smilede til ham, og han blinkede igen til mig. Jeg smeltede helt når jeg så Toms smil. Enhver pige ville falde for det. Bill kiggede på mig, da han opdagede at jeg sad og smilede stort over ingenting. Jeg håbede ikke at han fandt ud af noget, han kunne ikke tro på, at jeg sad ved samme bord som Tom, og var glad da? ”Godmorgen..” hørte vi en skinger stemme sige, og ind kom Louise efterfulgt af sine veninder. ”Mmh skat, du har lavet morgenmad til os” jeg kiggede på Clara, som rullede med øjnene til mig. ”Ja da” svarede Tom ironisk.

Ingen kommentarer: