One love - kapitel 7

”Hvor lang tid er der? Hvor lang tid er der? Hvor lang tid er der? Hvor lang tid er der?” Clara havde ingen tålmodighed til at vente længere på den graviditetstest. ”Fem min” svarede jeg. Jeg var virkelig nervøs på hendes vegne lige nu. Jeg vidste jo selv hvordan det var. ”Okay, hvis jeg er gravid, så dør jeg!” sagde hun. ”Jeg tror bare du skal snakke med Bill om det” grinte jeg. ”Jamen.. hvad tror du ikke han vil sige?” ”Jeg tror han vil være mere for det end hans bror” jeg blinkede til hende. Uret bippede og jeg tog forsigtigt testen og kiggede på den. ”Hvad siger den?” jeg sagde intet. ”HEIDI!” råbte hun. ”Tillykke du er gravid” jeg smilede skævt til hende, og prøvede at tyde hendes udtryk. ”Ja..” grinte hun og jeg kunne ikke lade være med at fnise af hende. ”Så nu fortæller vi dem begge at vi er det!” ”jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til Tom” svarede jeg. ”Tja..” vi knækkede begge af grin. ”Okay, jeg går ind til Tom nu” ”Og jeg smutter hen til Bill” vi gik begge hver til sit. Jeg var virkelig nervøs, og da jeg tog i håndtaget fløj mit hjerte bare op i halsen på ham. Jeg gik ind til ham. ”Hej” smilede han, rejste sig op og kyssede mig blidt på munden. ”Du ser lidt anspændt ud” han smilede til mig. Hans smil var så beroligende. Det skulle nok gå godt. Det skulle det bare! ”jeg er gravid, Tom” okay, det gik jo virkelig ikke som planlagt. ”Med mig?” jeg grinte af ham. ”Ja, der er ikke andre muligheder. ”Hvornår skete det?” ”ved en af de første koncerter, husker du?” han nikkede. ”Jamen.. så er der kun en mulighed” han smilede til mig. YES! Han ville beholde barnet, det var da altid noget. ”Jeg er glad for, at du vil beholde det” jeg kyssede ham på kinden. ”Hvad?!” ”Var det ikke det du hentydede til?” jeg blev en smule trist. Jeg ville da ikke slå noget levende ihjel. ”Nej..” han tog det nu meget afslappet. ”vi bliver nødt til at finde ud af noget” ”Lad os snakke med de andre” Tom smilede. Han tog det ikke så tungt, heldigvis. ”Øhm..” jeg kunne ikke lade være med at grine af det. ”Clara er også gravid Tom” ”Så de lagde Harry Potter væk, det var lige godt satans” han grinte for sig selv. ”Lad os snakke med dem. Du skal også kunne leve med vores valg” vi rejste os op, og han gav mig et kram. Jeg følte mig tryg i hans favn. At vide, at han ville beskytte mig gjorde det hele meget bedre. Jeg bankede på ind til Bill, og vi gik derefter stille derind. Jeg smilede stort til Clara. De så begge så lykkelige ud, og jeg håbede at de havde fundet ud af noget positivt. ”Hvad så?” jeg satte ned ved siden af hende. ”vi beholder det!” smilede Bill og tog fat om hende. Åh, de var så glade. ”Hvad med jer?” Bill kiggede på mig og derefter op på Tom, det samme med mig. Og nu hvilede seks øjne på ham. ”Vi er i tvivl” Han satte sig ned ved siden af mig. ”Hvad vil i så?” Clara kiggede på mig. ”Jeg vil gerne beholde det, men Tom..” ”Jeg er jo ikke klar. Jeg fester fucking hele tiden, det ville hun da ikke kunne holde ud” ”Du må tage en kold tyrker, Tom” grinte Clara. ”Åh altså, jeg må have lidt fred!” Tom rejste sig og gik sin vej. ”Hvad tror du, Bill?” jeg kiggede på ham, håbede han ville komme med et fantastisk bud. ”Jeg tror han skal have lidt tid til at tænke over det” ”baaah!” jeg rejste mig op. ”Og tillykke” Jeg smuttede ud af døren og ned i køkkenet. Jeg var så sulten, at jeg kunne æde en hest og mere til. Jeg ville være sammen med Tom og jeg ville ikke slå noget ihjel. Hvad fanden skulle jeg gøre hvis det nu var, at Tom virkelig ikke ville have barnet? - han skulle jo være far om vi var sammen eller ej.
Jeg vendte mig om, da jeg hørte nogle komme ned af trappen. Mit hjerte fløj op i halsen, da jeg så at det var Tom. Et påklistret smil kom frem på mine læber, og han gengældte. Han kom han til mig, lagde begge sine arme rundt om mig, og vi stod nu ansigt mod ansigt. Jeg lagde armene om nakken på ham, og kiggede ham ind i hans vidunderlige øjne. ”Så..” han kiggede ned og lidt efter op igen. ”Jeg tror, at vi ville kunne klare det” ”Mener du..” han afbrød mig. ”Ja, vi kan godt beholde barnet” jeg fløj ind i et kram til ham. Han kunne virkelig ikke gøre mig gladere. Godt nok ønskede jeg ikke et barn, men nu hvor vi var så dumme, så kunne det jo faktisk ikke være bedre. ”Jeg håber vi kan klare det” smilede Tom, og rørte rundt i min lækre mad. ”Det skal vi!” ”I know, jeg er bare nervøs. Jeg dur ikke til noget” ”Hold da op Tom” ”Hvor langt er du henne?” ”Jeg tager snart til læge, bestiller tid i morgen, og så kan han forhåbentligt svare på det” ”Ih, det er en smule spændende” Clara og Bill kom ned i køkkenet. ”Jeg er sulten” smilede Clara og satte sig hen til bordet. ”Så er det godt der er mad” Jeg satte maden hen på bordet, og vi satte os til at spise. ”Så i næste uge skal vi ind og interviewes, skal i piger med?” Bill tog noget mund mad i munden og kiggede på Clara og jeg. ”Det kan vi godt” svarede jeg og vi fortsatte med at spise, uden at sige noget.

”Hvordan gik det ved lægen?” Spurgte Tom. Clara og jeg var lige kommet hjem fra lægen, og skulle faktisk snart til og af sted igen, da vi skulle med Tom og Bill ind i byen fordi de skulle interviewes. ”Jamen det gik godt. Han kunne regne ud at jeg var ca. to måneder henne. Det samme med Clara” ”Så skal jeg jo snart være far” grinte han og hev mig ind til sig. ”Jep. Kan du klare opgaven?” ”Jeg kan da hvert fald kun gøre mit bedste” ”Du bliver en fantastisk far” smilede jeg stolt. ”Og du bliver den bedste mor” jeg lagde armene om halsen på ham og kyssede ham blidt på munden. ”Ved du hvad det bedste er?” grinte Tom. Jeg kunne høre på ham, at en af hans sjofle jokes snart ville komme. Jeg rystede på hovedet, mens jeg tændte en smøg. ”At dine patter bliver enorme. Større end de er nu” jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine af ham. ”Du er så dum, skat” smilede jeg. ”Næ, jeg kan bare godt lide patter” han tændte en smøg også og satte sig ned ved bordet sammen med mig. ”Du burde holde op med at ryge” sagde Clara strengt, da hun kom tøffende ned af trappen sammen med Bill, hånd i hånd. ”Ja, det burde jeg vel nok” smilede jeg. Bill tændte også en smøg. Clara var nok den mest fornuftige, for hun havde valgt ikke at ryge. ”Skal vi ikke tage ind i byen og kigge på babytøj i morgen?” spurgte Clara og lyste om kap med solen. ”Syns i ikke i skal vente?” Spurgte Bill og tog et hiv af sin smøg, hvorefter jeg gjorde det samme. ”I ved, hvis folk ser jer.. jeg syns godt, at vi kan vente med at fortælle det til hele verden” ”Folk skal vide at du ikke læser bøger i soveværelset længere, Bill” grinte Tom. ”men jeg kan godt følge ham, vent i med det piger” ”buuuh!” svarede Clara. ”Nå, skal vi smutte?” spurgte Bill og vi nikkede alle tre. To bodyguards stod allerede og ventede på os ude ved bilerne. Jeg satte mig ind i Toms lækre Audi, mens Bill og Clara tog Bills bil.
Vi kom hurtig hen til stedet. En masse fans var der allerede. Clara var så heldig, at hun allerede kendte en masse til det. Jeg steg ud, Tom tog min hånd og vi begyndte at gå ind. Vi blev mast af en masse fans, og Tom skulle give en masse autografer inden vi gik ind. Jeg blev mast ud mod vejen og til sidst faldt jeg, lige ned på maven. BARNET?! Tom vendte sig forskrækket om, og kom hen til mig, det samme med Clara og Bill. ”Er du okay?” spurgte Clara, og drengene hjalp mig op. ”Det tror jeg” en masse fotografer stod og tog billeder af os. Hvorfor helvede kunne de ikke bare lade os være i fred? Jeg tog mig til maven mens vi gik ind. Endelig var der ro og fred. Imens drengene skulle interviewes fik Clara og jeg lov til at sidde pænt og vente. Jeg havde ondt i maven. Kunne barnet godt blive skadet pga. det? ”Er du helt okay?” hun kiggede bekymret på mig. ”Jeg er ikke sikker” svarede jeg og kiggede på min mave. ”Har du ondt?” ”En del” jeg smilede nervøst til hende. ”Men det er nok fint, vi får at se senere” hun nikkede til mig. ”Hvad sagde Tom til det med maven?” ”Jeg tror han glæder sig, men i starten var det altså lidt svært for ham. Nu havde jeg jo også vænnet mig til tanken i et stykke tid” ”Ja, det er sandt. Jeg forstår ham godt, det var også svært for os jo” jeg nikkede. Hun havde så evigt ret. Det var så svært at tænke tanken; ”Jeg er 18 og gravid! Hvad har jeg dog rodet mig ud i?” men nu var det bedre. Jeg glædede mig en smule, jeg elskede børn, men jeg var på samme tid nervøs. Hvad ville familien ikke sige til det? Pressen? Deres fans? Åh gud, det var en smule dumt det her. ”Jeg glæder mig til at vi kan komme ud og shoppe” jeg sad og betragtede hende. Hun var glad, lykkelig, og havde fundet manden hun elskede. Selvom hun ikke var særlig gammel, kun nogle måneder yngre end mig, så havde hende og Bill hele livet foran sig. Jeg var stadig nervøs over Tom. Kunne han holde sig på måtten? Kunne han virkelig klare et liv uden at feste tit?