One love - kapitel 21

Freak of nature
Stuck in reality.
I don't fit the picture
I'm not what you want me to be.
Sorry

Jeg var fremmede her. Jeg kunne ikke håndtere det ordentligt endnu, men jeg ville ønske jeg kunne. Der var ingen der forstod min situation, at være mor var nok det største man kunne blive. Jeg fandt min telefon frem. Jeg måtte skrive til Simone, hvis nogen vidste hvordan det føltes, så var det nok hende..
Heidi: Simone? Jeg har lyst til at stikke af, jeg har lyst til at komme væk fra det hele, men jeg kan ikke ære det bekendt overfor Tom. Jeg føler mig underligt tilpas, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..
Simone og jeg havde et tæt forhold. Jeg mødte hende dengang jeg var sammen med Tom, og vi klikkede heldigvis fra start.
Simone: Jeg kan love dig for, med Tom ved din side, så skal du nok klare det! Hmm.. jeg følte på samme måde, og det hjalp da jeg fik et barn igen. Det syns jeg ikke i skal prøve. Men hold humøret oppe Heidi, det SKAL NOK gå. Det hele bliver godt igen. Jeg ved, at når Caroline er der, så gør det intet godt, men du bliver kun stærkere af det her. Og du er i forvejen en stærk pige. Keep it up.

Jeg håbede, at det kunne hjælpe lidt. Jeg måtte tage mig sammen, så svært kunne det vel heller ikke være? Tom kom ind til mig på værelset og smed et blad på sengen. ”Hvad er det her så?” jeg tog bladet og kiggede på det. ”Ukendt pige står frem; Jeg venter Tom Kaulitz’ barn” ”For fanden man!” sagde jeg. ”Ja, det må du nok have lov til at sige” han sukkede dybt og satte sig ned ved siden af mig. ”Hvad fanden skal jeg dog gøre?” Jeg trak på skuldrene. ”Jeg er her for dig” jeg kyssede ham på kinden og tog hans hånd. Han var svedig, og var tydeligvis rystet over det her. ”Hvis jeg skal være far..” han holdt en uendelig lang pause. ”så dør jeg!” ”Det skal nok gå, skat” ”Heidi.. jeg har lige mistet et barn, er dig utro, og så skal jeg fandeme være far” Det var ikke ofte man fik lov til at se den sårbare Tom, men han viste sig af og til overfor mig. ”Jeg ved det..” ”Du ved ikke hvordan det føles!” sagde han vredt og hev sin hånd til sig. ”Men du ved sgu da heller ikke hvordan jeg har det, Tom!” råbte jeg tilbage. Jeg blev sur. Jeg prøvede bare at være der for ham, og så blev han sur. Jeg rejste mig op og gik ind på gæsteværelset. Jeg havde brug for at sove. I fred!
”Heidipigen.. der er mad” hviskede Clara og satte sig ned i sengen sammen med Caroline. Jeg satte mig langsomt op ved siden af mig. ”Lyder dejligt” jeg kiggede ned på det lille ansigt. Hun så fredfyldt ud når hun sov, men når hun var vågen, så var hun et monster fra helvede. ”Tom er rejste, Heidi” ”Hvad?!” udbrød jeg og stirrede forvirret på Clara. ”Han havde brug for noget tid for sig selv..” ”Ja ja, det hjælper helt klart også at stikke af” jeg blev ikke vred. Jeg vidste jo hvordan jeg selv havde det, og jeg havde også lyst til at stikke af, men gjorde det ikke. ”Hvor er han henne?” vi rejste os og gik nedad. ”Ved deres sommerhus i Rockstock” ”Hmpf!” han var da lidt træls. Han behøvede jo ikke at flygte fra problemerne. Clara nåede lige at sætte sig hen til bordet, da Caroline begyndte at græde. ”Jeg tager hende” smilede jeg og satte mig med hende ind i sofaen. Jeg syns, at Bill og Clara skulle have lidt tid for sig selv. Det kunne man umuligt have med et barn på to uger. Heldigvis for os andre, så skreg hun ikke så meget om natten længere. Clara kom ind til mig efter tyve minutter. ”Gå du ud og spis, så tager jeg hende” Bill sad stadig ved bordet og åd. ”hvad så?” smilede han. ”Intet” jeg øsede noget suppe op. ”Han skal nok komme tilbage snart” ”Ellers tager jeg op og henter ham da” ”Syns du det er en god idé?” ”Han skal ikke være alene, Bill” ”Måske han vil sætte pris på det også” jeg nikkede..
Heidi: Hej skat, er det i orden med dig, at jeg kommer op til dig? :i
Tom: Hmm, hvis du virkelig insistere..
Heidi: Det gør jeg! <3 jeg kommer senere skat.