Efter en prøveperiode med word er det nu slut, så indtil jeg får penge til at købe en produktnøgle må I leve med en ny ff. Lige nu syns jeg bare mest, at den minder om alle de andre med 'Tom og Heidi', men det er mest fordi jeg ikke er så glad for forandringer :-D. Jeg ser lige om jeg kan lave en ændring..
Alt det jeg har skrevet på de andre kan jeg ikke kopier, så når jeg får tiden til at skrive det hele over (altså det jeg ikke har udgivet), så kommer der kun på nye. Tror jeg. Medmindre jeg ændrer det. Jeg klapper i nu :-D
ps. hvis der er fejl, så giver jeg det program jeg bruger nu skylden, for der er ikke stavekontrol eller rettelse (aner ikke hvad den hedder..) på :-).
"La la la la la!" "Hvad prøver du på at sige?" grinte Gustav. "Jeg synger.. bedre end Bill!" "Hey!" råbte Bill fra badeværelset. "Jeg kan godt høre dig" "Undskyld søde Bill. Sandheden skal frem!" Han stak hovedet ud fra rummet og kiggede sært på hende. "Skal du ikke gøre dig klar til i aften?" Hun rystede på hovedet. "Hvorfor?" Hun gav ham et halvt smil og futtede ind til Gustav. "Er det Tom?" Hun nikkede. De hørte Bill komme ned ad gangen. "Sig mig hvorfor!" Hun rystede på hovedet. "Fordi jeg skal lege med Maria" løj hun og rodede rundt i sin medbragte kuffert. "Maria skal også med derhen" "Nej nej" grinte hun. "Nu må du snart komme dig over det, Heidi!" "At Tom forlod mig til fordel for hende? Nej" "Det er ikke mere end tre uger siden.. det gør altså ondt, Bill" "Jeg ved det godt, snuske" Han gav hende et kram. "Men så længe min bror er glad, så har jeg ikke noget at sige. Det ønsker jeg for ham" "Selvfølgelig gør du det. Andet ville også være forkert" "Du kan lege med Gustav i aften. Han vil heller ikke med" "Vil du ikke?" udbrød hun og vendte sig om mod ham. Han rystede på hovedet og gav hende et smil. "Så leger vi to sammen!" "Hvor bliver det nu holdt henne? Hvis vi får lyst til at smutte forbi" spurgte Gustav Bill om. "Hos Georg.." svarede Bill. "Flere spørgsmål inden jeg smutter?" "Ja!" svarede hun. "Hvorfor er du egentligt ikke hjemme ved dig selv?" "Hvorfor er du ikke hjemme hos dig selv?" "Fordi jeg har været sammen med Gustav i dag.. dit svar?" "Fordi jeg ikke orkede Tom og Ria!" "hæhæhæhæhæ!" Bill grinte af hende og smuttede ind på badeværelset. Hun satte sig ned ved siden af Gustav. "Hvis du gerne vil derhen, så må du altså gerne.. jeg tager bare hjem" "Nej, jeg bliver her og holder dit humør højt" "Ja.. held og lykke til dig så" "Hold da op. Du har da været i et fantastisk humør i dag!" "Ja, lidt utroligt ikke?" "JEG ER FÆRDIG NU!" Råbte Bill. "SKAL JEG TØRRE DIG?" svarede hun. "Hold din kæft" lo Bill. "Jeg smutter nu" Hun gik hen og gav ham et kram. "Se nu at blive glad. Jeg savner min bedste veninde" "Hun savner også dig" "Jeg syns du skal komme forbi i aften. Jeg skal nok være ved din side" Hun nikkede kort. "Nu må vi se" "Vi ses Gustav" Hun smuttede hen til vinduet og vinkede som et lille barn til Bill, inden han satte sig ind i bilen.
"Hvad skal vi lave?" spurgte Gustav. "En tur i biffen kunne jeg godt bruge" Hun smilede til ham. "STRIPPOKER!" udbrød hun så. "Ja, super idé, Heidi!" "Tak tak.." "Nej, jeg ved det ikke.." Hun lod sig falde ned ved siden af ham. "Han spurgte til dig den anden dag.." Hun fortsatte med at kigge på ham. "Jeg savner ham sådan, Gustav" Hun gav endelig op og lod tårerne falde frit. "Det gør så ondt" "Jeg ved det ikke hvad jeg skal sige.." "Nej, det er der ingen der gør. I kender Tom, I holder af Tom, selvfølgelig ved I ikke hvad I skal sige.." "Jeg ville gerne hjælpe dig" Hun nikkede forstående. I et stykke tid sad de og kiggede bare lige ud. Gustav følte sig utilpas. Pigen han kunne lide ville en anden. Han ville helst, at hun ville glemme ham. "Bill vil gerne have, at jeg kommer derhen" "Skal vi så det?" "Vil du gerne?" Han nikkede. "Og du skal komme med oprejst pande! Han skal ikke se, at du er ude af den" Hun smilede til ham. "Nej, men han ved det godt" "Meget muligt! Men du fortjener en god aften" "Hvis hun nu ikke var en bitch, så ville det hjælpe.." Gustav nikkede. Han kunne kun give hende ret. Ria var en bitch. En smuk én. "Tak fordi du satte en smil på mine læber"
Da de stod ved hoveddøren til Georgs hus, blev hendes mave pludselig fyldt med tvivl. Spørgsmål kom flyvende og hun blev svimmel. "Er du okay?" spurgte Gustav. Hun nikkede og gik indenfor.
Huset var fyldt med mennesker alle steder og ved første øjekast kunne de ikke få øje på Bill. Heidi tog fat i Gustavs arm mens de gik igennem menneskemængden og udenfor til poolen. Bill sad henne ved bordene sammen med Georg og nogle andre mennesker. Hun slap Gustavs arm gik derhen.
"Hej smukke! Så kom du alligevel" "Ja, for din skyld" Hun smilede til hende og hun gengældte. "Hej Georg!" "Skønt du kunne komme, Heidi! Vil du have noget at drikke?" "Ja tak. Jeg kan godt hente selv. Hvor kan jeg finde det?" "Ude i køkkenet" Hun rejste sig op og gik derud. Prøvede at skubbe sig gennem mængden.
Hun fandt et par plastickrus og hældte noget blandet op. "ha ha, sådan går det, skat!" Hun genkendte stemmen og vendte sig om for at se om hun havde ret. "Åh.. hej Heidi" "Hej" svarede hun kort for hovedet. Ria stod og skulede mærkelig på hende. Hun tog krusene og begyndte at gå.
"Jeg mødte din bror.. og hende slangen" Bill grinte. "Sagde han noget?" "Hej" Hun vendte sig forskrækket om og så at Tom stod der. "Ja. Dét.." "Slå dig ned" Bill rykkede tættere på Heidi, så der var palds til Tom og Ria. "Vi snakkede om snart at smutte i poolen" sagde Tom. "I'm in!" svarede Georg. Gustav nikkede. "Vi hopper gerne med i!" råbte et par af Georgs venner. "Jeg har ikke badetøj med, så jeg bliver oppe" sagde hun til Bill. "Kan hun ikke låne noget af dig, skat?" spurgte Tom Ria om. "Det gør ikke noget, jeg bliver bare oppe" smilede jeg. "Hun kan heller ikke passe det" Hun svarede ikke tilbage. Hun sagde ikke noget. Hun vendte bare ansigtet den anden vej og lod som ingenting. Kommentaren gjorde ondt. Hun prøvede sit bedste på at lade ham være lykkelig. Ingen ved bordet sagde noget. Alle følte sig utilpas. Bill kiggede over på Tom som ikke vidste hvad han skulle sige. Han følte med Heidi. "Skal vi hoppe i?" spurgte Gustav. Heidi smilede til ham og han blinkede. Han kunne sagtens få hendes humør om. "Ja, lad os det!" svarede Bill. Et par af gæsterne var allerede hoppet i vandet. Bill var også hurtigt nede i vandet og pludselig sad Heidi og Tom kun tilbage. "Undskyld.." sagde han. Heidi trak bare på skuldrene. Hun havde ikke noget at sige til ham. Han fortjente ikke noget. Hun gav ham et smil. Han plejede at sige, at han elskede hendes smil, og han skulle bestemt være den sidste til at fjerne et fra hendes læber. "Jeg er ked af, at du fik det at vide" "Det er fint, Tom" hun fortsatte med at smile og betragtede dem i vandet. "Hej Heidi!" Heidi vendte sig om og så at Maria stod der. Hun var aftenens redningsmand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar