What did I blieve? - kapitel 10

”Okay jeg indrømmer gerne, at det gjorde mig lidt sur det du gjorde i går, men du er tilgivet” sagde jeg til Clara på vej hjem i toget. ”Jeg fortrød det også. Det var jo din egen sag, men jeg følte bare, at jeg måtte gøre noget” Jeg nikkede. ”Nu må vi se hvad han siger når jeg kommer hjem” ”Jeg tager ned til Bill på fredag igen, skal du med?” Jeg trak på skuldrene. Skulle jeg med? Mit liv i Danmark skulle først på plads inden jeg ville til Tyskland igen. Jeg kunne ikke lade det hele hænge i luften med. Jeg havde en beslutning som skulle tages. ”Nej, må hellere lade være!” ”Forhåbentligt ikke for Mads’ skyld?” ”Nej, for min egen skyld” jeg smilede til hende. ”Jeg må nok hellere få skidtet ud af mit liv, så jeg kan se hvad der skal ske med mig” ”Med skidtet mener du så Mads?” ”Det tror jeg” jeg smilede til hende igen. Damen i højtalerne nævnte, at næste station var vores stoppested, så vi begyndte at pakke sammen. ”Hvem henter os?” ”Gæt” grinte jeg. ”Din far?” Hun så bange ud. ”Det er jeg ret så sikker på. Det skrev min brormand hvert fald” ”Bare han tager fejl!”

”Hej far..” ”mmh!” var det eneste jeg fik tilbage. ”Mads vil i næste uge flytte hjem til os” ”okay?” Jeg kiggede på Clara, som så en del skræmt ud. Hvorfor kunne jeg ikke få lov til det? Han var bare en nar til tider, ham min far.
”Farvel far, hils mor” ”Skal jeg gøre!” Vi nåede knap nok selv at komme ud af bilen inden min far var kørt. ”Det skal nok blive spændende det her..” sagde jeg, da jeg tog fat i håndtaget og gik ind. ”Der kom en masse larm inde fra stuen af, og jeg kunne regne ud, at Mads havde besøg af en masse venner. ”Smid bare dine ting inde i soveværelset” sagde jeg til Clara og satte også selv mine ting derind. ”Tør vi?” spurgte Clara, da jeg var ved at gå ind i stuen. ”Jeg ved det ikke..” grinte jeg. Jeg åbnede døren og gik ind. En masse ansigter vendte sig mod os. ”Halløjsa” smilede jeg. ”Hej piger!” sagde Peter. ”God tur?” ”Udmærket” svarede jeg. ”Jeg hører, at du har været ude og svømme med flotte fyre?” sagde Morten spørgende. Jeg kiggede på Clara og fniste. ”Åh ja. Der var sørme mange af dem. De var over det hele og kunne slet ikke lade Heidi være” grinte Clara. ”Skal vi tro på den eller ej?” ”Det er da jeres egen beslutning” Vi satte os ned i en af sofaerne. ”Spiste i en masse pølser så?” spurgte Kim, en anden af Mads’ venner. ”Ja! Masser! Det er nemlig det eneste man kan få der nede!” svarede Clara ironisk. Jeg kiggede på Mads, som kiggede væk. Han følte sig helt klart utilpas. Jeg kunne se det på ham, for så godt kendte jeg ham. Et år med ham og det hele skulle ende nu? Jeg blev igen i tvivl. ”Mads har også væltet sig i piger, skal i vide!” sagde Morten. Peter, som var vores fællesven, så nu også utilpas ud. ”Gu’ har jeg ej!” ”Det har du da, man!” Morten blinkede til ham. ”Du er så dårlig til at lyve, kære Morten” grinte jeg. ”Det er du heller ogs, hører jeg?” ”Okay” jeg smilede til ham. ”Skal du have noget at drikke, Clara?” Hun nikkede og jeg rejste mig op for at gå ud i køkkenet. ”Du kan da tage nogle flere bajere med, kvinde!” Ham Morten var virkelig et provokerende svin sommetider. Mads kom ud til mig lidt efter. ”Undskyld de behandler dig sådan” Jeg vendte mig mod ham. Han kommer tættere på og lagde op til et kram. Jeg gav ham krammet og derefter det kys, som jeg kunne se han længtes efter. ”Jeg er vant til det..” ”Jeg flytter hjem til dine forældre i næste uge..” ”Ja, det fortalte min far” Jeg tog sodavand og øl ud af køleskabet og kiggede igen på Mads. ”Du ville have tid for dig selv, så det får du” Han smilede til mig. ”Jeg vil gøre alt for dig, Heidi!” ”Tak Mads. Jeg sætter pris på det” Han nikkede og vi fulgtes tilbage til stuen.

Tom: Hej smukke, kom I godt hjem? :-)
Heidi: Hej flotte fyr, ja det gjorde vi. Vi er næsten lige trådt ind af døren.
Tom: Hvordan er tingene der?
Heidi: Mads flytter ud i næste uge, for at give mig plads og tænketid.
Tom: Kan jeg så komme og besøge dig?
Heidi: Det kunne vi sikkert godt finde ud af (;
Tom: Vil jeg glæde mig til. Hils Clara.

Jeg viste hende beskeden. ”Hvem er det som skriver?” spurgte Kim. ”Det kommer faktisk ikke dig ved, Kim!” ”Hvad er det nu han hedder?” Kim kiggede dumt rundt på de andre drenge. ”Mads? Nåe nej, det er jo din kæreste. Adam? Nej…” Jeg rullede med øjnene. Sikke en opførelse han havde. ”Tom?” Jeg kiggede på Mads. Han var så trist. Det gjorde mig trist – knust. ”Er du egentligt misundelig over, at nogen har et sexliv når du ikke har?” spurgte Clara. ”Nå så det er sandt!” Kim lød som en søløve, som var ved at dø, da han begyndte at grine. ”Det sagde jeg ikke, men jeg vil tage det svar som et ja” ”I er for barnlige..!” Mads gik ud for at ryge og de fleste af drenge fulgte med ham. ”Han var i bedre humør inden i kom” sagde Peter og satte sig over imellem os. ”Ja, det er jo forståeligt” svarede jeg. ”Ham Kim der… han gør heller ikke noget bedre” sagde Clara. ”Nej, Kim kan godt være en idiot” svarede Peter. ”Mon ikke! En kæmpe en af slagsen” ”Er jeg så slem, Peter?” Han stirrede på et mig stykke tid. ”Jeg ved ikke hvad der er sket. Jeg har kun hørt det fra Mads’ side, så jeg vil ikke svare på det” ”Hvad du end har hørt, så er det sikkert sandt” ”Han har hvert fald snakket meget om dig. Og han er villig til at ændre og gøre alt, for at du skal blive ved ham” ”Nu fik jeg det værre” ”Følg dit hjerte, Heidipigen” sagde Clara. ”Det siger to forskellige ting” ”Og du vælger det, som er mest rigtigt. Jeg er her for dig” ”Det er jeg også, men du ved jo, at jeg er hans bedste ven..” ”Ja. Selvfølgelig Peter” ”Skal vi gå ud og ryge også?” Clara og jeg fulgte med Peter ud. ”Hun er ikke særlig..” samtalen endte brat, da jeg trådte udenfor. Kim var i gang med at sige noget, men flyttede sig nu fra Mads og gik over til de andre drenge. Clara og Peter stod og snakkede, så jeg besluttede mig for, at gå hen til ham Mads. ”Min far hader mig..” ”Nej han gør ej!” svarede han og lagde en arm om mig. ”Her bliver helt tomt når det kun bliver mig” ”Jeg overnatter gerne” grinte han. Jeg gav ham et halvt smil. Jeg kiggede på ringen jeg havde fået af ham. ”Behold den” ”Den er jo fra din farmor?” ”Og du fik den, fordi jeg elsker dig. Det gør jeg stadig” Jeg kyssede ham, selvom det var forkert. ”Undskyld Mads. Undskyld den sidste uge” Jeg smed min cigaret og gik indenfor igen. ”Hvorfor kyssede du mig, når jeg kan se, at du slet ikke har lyst?” ”Jeg er splittet!” Jeg gik ind i soveværelset og Mads fulgte efter. ”Okay? Jeg ved slet ikke noget” Mads tog fat om mig. ”Jeg vil ikke skulle vælge mellem noget! Jeg ville ønske, at vi aldrig var taget til Tyskland” ”Vi skal nok klare det” ”Det er ikke sikkert.. jeg vil gerne være alene nu” Han kyssede mig på kinden og gik sin vej.