mandag den 29. november 2010

One love - kapitel 70

Bill rejste sig op og rømmede sig. Han bankede lidt på glasset. Han så godt nok nervøs ud. ”Jeg har en lille overraskelse” smilede han. ”Eller kommer sikkert ikke som nogen overraskelse” grinte han. ”Jeg vil gerne takke dig, Clara, for alt. Du kom ind i mit liv på et tidspunkt, hvor jeg ikke havde tid til en kæreste. Jeg ønskede det, men tiden var der ikke. Du insisterede og forstod hvor vigtigt musikken var for mig. Du holdt det ud. Du klarede alt. Du er alt det jeg altid har drømt om. Du får mig til at føle noget specielt. Du kan altid få mig til at smile, du kan altid få mig til at grine, du kan altid få mig til, at føle mig elsket. Du tog mig med storm. Jeg var skepsis første gang jeg mødte dig. Hvorfor ville du have mig? men det var ikke fordi jeg var berømt, ikke fordi jeg havde mange penge. Det var fordi jeg var mig. Hvorfor ville jeg have dig? For med dig kunne jeg være Bill. Ikke Bill fra Tokio Hotel, men Bill. Du er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Du er min drøm. Den eneste drøm jeg manglede at få opfyldt. Du gør mig så glad Clara..” Han kiggede ned på hende og jeg kunne se en tåre trille ned af hans kind. ”Du gør mig så glad.. tak fordi du gav mig Caroline. Tak fordi du stadig tror på mig. Jeg elsker dig” Han åndede lettet op og folk klappede. ”Jeg har en sidste ting.. Jeg vil gerne, sammen med min bror, spille Claras yndlingssang” Tom gik hen til sin guitar og Bill greb en mikrofon. ”Den her er til dig, skat” sagde han og de begyndte at spille ’in your shadow’. Clara begyndte også at græde nu. Bill kom hen til hende og tog hendes hånd. Og mens han sang, dansede de rundt på gulvet. Kun dem to. Neddæmpet lys og stearinlys tændt. De var i deres egne fantastiske verden. Jeg kiggede hen på Tom som smilede til mig. ’Jeg elsker dig’ mimede han. Alle klappede da de blev færdige. ”Det var smukt” hviskede jeg til Tom, da han kom hen til mig. ”Du er smuk” smilede han og bød mig op til dans. ”Hvornår tror du det bliver vores tur?” spurgte han. ”Når du frier.. måske” grinte jeg. Jeg lænede mig ind til ham. ”Hvorfor frier du ikke?” ”Fordi det føler jeg ikke for” ”Du er sær” smilede han. ”Du er den sære her!” Jeg kyssede ham og vi gik udenfor for at ryge.

Heidi: Hej mor. Hvordan går det med pigerne?
Mor: Utroligt godt. De er meget nemme. Jeg tror ikke de savner jer (:
Heidi: Ha ha ha mor. Opfør dig ordentligt.
Mor: Hyg jer børn! Hils prinsen

”Jeg skulle hilse prinsen fra min mor” ”Tak” smilede Tom. ”Ha! Hvem siger det er dig?” ”Er jeg ikke din prins?” ”Tja.. måske min helt?” ”Jeg vil hellere være din prins” svarede han og trak mig ind til sig. ”Hvordan har pigerne det?” ”Godt, siger min mor” ”Skal vi drikke os i hegnet?” ”Tja, det lyder meget fornuftigt!”

”Tom!” jeg slog ham. ”Hold da op med det, dumme pige!” ”Jeg har ondt i hovedet..” klynkede jeg. ”Og jeg er træt!” ”Klokken er ti. Mor kommer snart med pigerne” ”Hurra..” jeg grinte af ham og lagde mig ind i hans favn. ”Og vi skal have Caroline fra i aften” ”Hold nu op med at gøre det værre! Jeg har tømmermænd..” grinte han. ”Det er kun i én dag, flotte fyr” ”Vi kan godt lige tage en time mere på øjet” ”Det er ikke sikkert” ”Mor har sendt en sms” ”Hvad skriver hun?”

Mor: Hej min pige. Far og jeg er der om to timer ca.
Heidi: Det er bare i orden. Bare I har husket pigerne!

”At de er her om ca. to timer..” ”Så kan vi jo godt lige tage en time til!” konstaterede Tom. ”Det kan vi vel.. vi kunne også gå i bad” Jeg rejste mig op og gik ud på badeværelset. ”Jeg er der om TO minutter!” Jeg grinte af ham og hørte skridt komme nærmere.

”Goddag børn” sagde min far og kom slæbende med en masse ting på den ene arm og en træt pige på den anden. ”Hej far!” Jeg tog Hailey over til mig. ”Din mor kommer op med Hope om lidt” ”Har de opført sig pænt?” ”Som små englebasser” ”Ja.. det har de efter deres mor” smilede jeg. ”Hej” Tom kom ud til os og gav min far hånden. ”Vil I have en kop kaffe?” min far nikkede og gik ind med alle tingene på børneværelset. ”Hej skat!” sagde min mor. Efter Tom havde sat kaffen over, kom han ud og fik Hope over til sig. Vi satte os alle ned i stuen og snakkede om stort og småt. ”Hvordan gik brylluppet?” spurgte min mor. ”Det var et super bryllup! Jeg tror, at Clara og Bill havde en fantastisk dag” svarede jeg. ”De er også sådan et sødt par. Og de har en virkelig sød datter!” Jeg nikkede og tog en tår af min kaffe.
”Tak fordi I ville passe pigerne!” Jeg gav min mor og far et kram. ”Selv tak. Det er altid dejligt at se dem” Efter mine forældre havde forladt lejligheden, faldt både Tom og jeg død om. Pigerne var faldet tidligt i søvn og nu var det bare Heidi og Tom tid.”Laver du mad, skat?” spurgte Tom og kiggede på mig med et lumskt smil. ”Nej. Laver du mad til mig, skat?” Han rystede på hovedet. ”Lad os bestille en fed, klam, ulækker pizza!” sagde han og greb ud efter sin mobil. ”Mhm” jeg satte mig over på ham. ”Vi kan måske nå at spise inden de kommer med Caroline” ”Åh gud.. jeg skal køre dem ud til lufthavnen..” ”Du har det hårdt!” jeg kyssede ham og gik ud efter mere kaffe. ”Ja.. og de kommer nu” Tom åbnede døren og igen kom der larm. ”Hvor er de?” spurgte Caroline. ”De sover” svarede Tom og tog hende op. ”Du lovede jeg ku’ leg’ med dem..” ”I morgen, når de vågner, så må du” Han satte hende ned igen. ”Hej mennesker!” sagde jeg. ”Kaffen er på kanden, jeg har tømmermænd, tag selv” De tog en kop kaffe og igen sad vi inde i stuen. ”Jeg misunder jer..” sagde Tom. ”Jeg skal passe børn og i skal..knalde” grinte han. ”Du skal vel ikke passe dine egne børn?” spurgte Clara. ”Nej nej..” ”Havde i en god fest?” spurgte jeg. ”Fantastisk! Det kunne simpelthen ikke blive bedre. Og tusind tak for gaven!” svarede Clara. ”Det var da så lidt!”

Ingen kommentarer: