One love - kapitel 65

”Hvordan går det med dem?” Tom havde været her i en halvtime nu. Pigerne havde jeg lagt til at sove lige inden han kom, desværre. ”De er så nemme! Jeg var kun oppe én gang i nat for at give dem mad!” ”Det er jo kun godt. Så kan du jo få sovet” ”Nemlig. De er overraskende nemme og så dejlige” ”Må jeg komme en nat og overnatte? Jeg vil gerne tilbringe flere nætter med dem” ”Uf Tom..” ”Jeg kan godt se dem. Men de er for små til at komme med hjem til mig og overnatter, så jeg har ikke andre muligheder. Jeg vil så gerne være der. Støtte dig så godt som muligt” Jeg sad og stirrede på ham. Grublede over tingene.

Somebody loves you
Somebody needs you

”Ja jeg kan godt se det. Det er i orden så” ”Vi skal få det til at fungere!” ”For pigernes skyld..” ”Ja..” En af dem begyndte at skrige. ”Jeg skal nok tage hende..” sagde Tom. Jeg fulgte ham med øjnene. Var han blevet mere lækker? ”Tror du, hun er sulten?” Han satte sig ned med Hope. ”Prøv at stikke sutten i munden på hende, så finder du ud af om hun tier stille eller er sulten” ”Hun er sulten” grinte han. Jeg fik hende over til mig og hun fik noget mad. ”Jeg tager hjem om lidt. Det er sent og..” ”Du har en kæreste der venter?” afbrød jeg. Han kiggede undskyldende på mig. ”Ja..” ”Det er okay Tom..” Han gav mig et halv smil, kyssede Hope farvel og smuttede ud af døren. ”Savner du din far?” Jeg kiggede ned på Hope som bare spiste løs. ”Ja, det gør jeg også..”

”Clara.. for noget tid siden spurgte Tom mig om dette: ’Er vi virkelig så lykkelige som vi ser ud til, eller lader vi bare som om?’ og jeg har fundet ud af noget..” Hun kiggede spændt på mig. ”ja?” ”Jeg var ikke lykkelig for pigerne. De gjorde mit liv til et levende helvede for at sige det lige ud..” Jeg sukkede og tænkte lidt. ”Sig det dog!” ”Efter Tom skred i lejligheden, fra pigerne og alt.. da han droppede det at være far” ”Aha..?” ”efter noget tid gik det op for mig, at.. åh gud!” Jeg brød sammen. Tårerne holdte sig ikke længere tilbage. Clara lagde en trøstende arm om mig. ”Det gik op for mig, at jeg var lykkelig i starten for Tom var der. At se ham med pigerne gjorde mig lykkelig. Intet andet” ”Mener du, at du vil være sammen med ham igen?” ”Jeg ved det ikke, Clara! Jeg mener bare, at se ham glad og tilfreds er det der gør mig lykkelig. Jeg elsker ham stadig” ”Åh Heidipigen..” ”Og nu er han sammen med en anden..” ”Og du kan intet ændre, Heidi. Han elsker hende virkelig” ”Tak fordi du er ærlig” sagde jeg ironisk og grinte. ”Jeg vil altid være ærlig overfor dig, Heidi” ”Jeg er bare glad for, at han vil se pigerne igen, at han er glad og at du er her for mig” ”Selvfølgelig! Jeg er ikke længere end et opkald væk” ”Du er den bedste!” Jeg gav hende et kram. ”Og nu skal vi ud i vandet med dine smukke piger” ”Hurra!” Pigerne var seks måneder nu, kunne holde deres hoveder selv og så smilede de hele tiden. Udover at ligne hinanden på en prik, så var de næsten en tro kopi af Tom. Hvilket på sin måde var godt, men de mindede mig hver dag om ham. Om det jeg havde tabt..
”Åh se, hun smiler helt vildt nu” grinte Clara, som havde Hope. ”Lad os håbe Hailey gør det samme” ”sørme så om hun ikke gjorde det” ”Du har nogle skønne piger” smilede Clara og svømmede lidt rundt med Hope. ”Selvfølgelig. De har deres mors charme!” ”Lad os håbe de får samme humor med i pakken!” grinte hun. ”Okay skat. Hvornår må jeg møde pigerne?” lød en pigestemme. Jeg kiggede over på Clara der nikkede, som kunne hun læse mine tanker. Det var Tom sammen med hans kæreste. De kom ud til os. Han kiggede overrasket på mig. ”Du kan møde dem nu..” Jeg svømmede hen til kanten med Hailey. Clara kom op på siden af mig. ”Ej skat, de ligner jo dig helt vildt! Det der billede fra du var lille” Hun lo højlydt. ”Hej Heidi og Clara” ”Hej” svarede vi i kor. ”Må jeg komme ned til jer? Jeg vil helt vildt gerne holde en af dem” Hverken Clara eller jeg svarede hende. ”Selvfølgelig smukke” sagde Tom så. ”Jeg hopper også ned i poolen”. De smuttede ind for at skifte til badetøj. ”Er det nu vi skal smutte op?” spurgte Clara. ”Jeg må hellere være sød” ”Åh de er så kære skat. Tænk hvis det var vores” ”Ja. Smukke børn vi ville have” svarede Tom. ”Så er vi klar!” Michelle hoppede ned i vandet til os sammen med Tom. Han var dog hurtigt henne ved Clara for at få Hope. ”Må jeg holde hende, Heidi?” spurgte Michelle. ”aha..” Jeg gav Hailey til hende. ”Hej lille skat” Hailey begyndte at grine. Måske over hendes idiothed? ”Se Tom! Hun kan lide mig!” råbte hun. ”shh, du skal ikke råbe ind i hovedet på hende” Jeg svømmede over til Clara. ”Hun er pisse irriterende smuk!” hviskede jeg. ”Fandeme ja. Men vi kan jo aldrig lide Toms kærester” ”Nej, hvorfor skulle vi det?” ”ha ha, det skal vi heller ikke! Hun er her hver dag, så jeg skal være sød ved hende.. det siger min kæreste i hvert fald” ”Han er da ikke for klog!” ”Nej, men han ønsker det bedste for Tom” ”Det gør jeg også.. bare ikke hende” ”Du ønsker vel ikke at se ham sammen med nogen andre?” ”Egentligt ikke, men jeg må bare være positiv” ”Det er godt Heidi” smilede hun. ”Okay, mit barn græder. Jeg tager hende igen”
”Jeg skal nok trøste hende” sagde Michelle. ”Jeg tager hende..” Michelle gav mig modvilligt Hailey og jeg fik hende beroliget.
”Mor hun griner” sagde Caroline og pegede på Hailey. ”Ja, hun syns måske du er sjov?” ”Ja!” ”Mmh, det dufter skønt, skat” Bill tog fat om Clara og kyssede hende. ”hvad skal vi have?” spurgte jeg. ”Vegetarmad!” grinte Clara. ”Jeg savner det ikke” ”Jeg savner dog kød” ”Der er ingen der har forbudt dig at spise det skat” sagde Bill og klappede hende i røven. ”Hey, gem det til senere, brormand” grinte Tom og kom ind med Michelle i hånden. ”Det dufter skønt, Clara” sagde hun. ”Mange tak Michelle” Hun kiggede over på mig og rullede med øjnene. ”Nå Claramusen eller rotte” smilede jeg. ”Hvor langt er du med brylluppet?” Jeg havde slet ikke haft tid til at tænke på hende, mens hun bare havde haft travlt med at hjælpe mig. Hvor var jeg dum. ”Du skal med ud og vælge kjole snart!” smilede hun og fortsatte med at røre rundt i gryderne. ”Så må din mand passe mine børn” ”Jeg kan da også passe dem..” sagde Tom. ”Hvis du vil?” ”selvfølgelig! Det er jo mine piger” ”Fair nok. Så er det bare op til dig Clarapigen” ”Må jeg ikke nok komme med?” spurgte Michelle. ”Jeg vil gerne være alene med Heidi” smilede Clara. ”Ej, tag hende nu med skat” sagde Bill. ”Okay så..” svarede hun irriteret. ”Og Heidi..” Jeg kiggede spændt på hende. ”Du skal selvfølgelig være min brudepige sammen med Caroline!” ”Åååh Clara!” jeg susede hen til hende og gav hende et kram. ”Og Michelle skal IKKE være noget som helst” hviskede hun.
Næste dag tog vi ud for at se på kjoler. Alle kjolerne Clara prøvede klædte hende, men hun var ikke tilfreds endnu. ”Jeg ved slet ikke hvad jeg vil have..” hun kiggede tænkende på mig. ”Lad os få noget tænke-kaffe” ”God idé!” svarede Michelle. Vi satte os ned ved den nærmeste cafe. ”Bare jeg skulle giftes med Tom.. en kirke, en gammel herregård eller et slot.. det kunne være så flot!” sagde Michelle drømmende. ”Hvad forhindrer dig?” spurgte Clara. Jeg sparkede til hende under bordet og kiggede ondt på hende. ”Han vil ikke giftes” Nu begyndte jeg at lytte. ”Hvorfor dog ikke?” spurgte jeg. Clara fniste af mig og jeg sparkede hende igen. ”Jeg ved det ikke.. vi har været sammen i fem måneder, måske det er for kort tid?” ”Jeg håber sådan en dag, at han vil fri til mig. Jeg elsker ham virkelig” Hun så trist på mig. ”Hvordan var han da i var sammen?” Hun kiggede nysgerrigt på mig og jeg fik min kaffe galt i halsen. ”Hallo! Lad os tale om min brudekjole” smilede Clara. Jeg mimede et tak. Vi tog vores to-go-kaffe med og vandrede gennem gaden og kiggede på kjoler. ”Ej. Jeg skal lige hen og se på ure. Tom ønsker sig et nyt et” Hun løb hen til guldsmedens vindue. ”Jeg hader din mand!” smilede jeg. Vi gik videre ned af gaden. ”Hov hov. Hans idé var dog ikke for smart” ”Nej! Jeg kan ikke lide hende” ”Du var ellers meget vild med hende, da hun sagde, at Tom ikke vil giftes” Clara grinte af mig. ”Ja selvfølgelig.. jeg savner ham” ”Se lige det her mega fede ur jeg købte til Tom” Michelle viste os uret. ”Ja, det er meget fint” ”Hader du mig Heidi?” Jeg stoppede op og tænkte lidt over svaret. ”Hader er et stærkt ord” Jeg fortsatte med at gå. ”Tom bliver ikke glad for at høre det” ”Det går nok” jeg smilede til hende. ”Okay. Nu lukker i røven” sagde Clara. ”Vi skal nemlig ind i den brudebutik” Hun pegede på en butik og vi var hurtigt derinde. ”Heidi?” ”Ja Clara. Kommer du snart ud, så jeg kan se dig?” ”Jeg vil også se dig, Clarapigen” sagde Michelle. Jeg kiggede ondskabsfuldt på hende. ”Det her er min drømmekjole, så du skal være helt ærlig!” ”Selvfølgelig!” Hun tog stoffet fra prøverummet og vendte sig om. ”Åh Clara..” Jeg fik tårer i øjnene af at se hende. Hun var så gudesmuk! ”Hvordan ser jeg ud?” ”Mere end smuk, Clara. Den skal du helt klart have!” Hun snurrede et par gange rundt. ”Jeg skal bestemt have den her!” ”Ja du skal så!” sagde Michelle. ”Nu har jeg det hele på plads Heidi. Jeg har stedet, kirken, maden, gæster og kjolen” Hun tænkte lidt. ”Og du har brudekjolerne” smilede jeg. ”Nemlig. Det hele er klart. Også min mand” ”Har han selv været ude og shoppe?” ”Sammen med Tom, ja” ”Nydeligt!”
”Tom, jeg skal snakke med dig!” var det første Michelle sagde, da vi kom hjem. ”Jeg sidder lige og leger med pigerne” ”Det her lidt mere vigtigt..!” Jeg satte mig ned til pigerne og nikkede til Tom for at sige, at det var i orden. ”Knas i forholdet?” grinte Clara og satte sig ned til mig. ”sikkert!” grinte jeg. ”De behandler mig af helvedes til, Tom! Hende den tykke savner dig og hader mig derfor!” råbte Michelle. ”Ser jeg virkelig så tyk ud?” spurgte jeg Clara om og hev i mit fedt eller maveskind. ”Hold da kæft! Du har født. Det er nok undskyldning” smilede hun. ”Snak dog for fanden med den kælling!” Vi kunne ikke høre hvad Tom sagde eftersom han ikke råbte. ”Jeg burde lære at holde min kæft” ”Nej! Det er det jeg kan lide ved dig” ”Jeg tror ikke, at Michelle kan lide det ved mig” ”Eller noget ved dig!” grinte Clara. ”Lær at lev med hende, Michelle! Intet kan ændre Heidi. Hun er som hun er!” Nu kom der endelig gang i Tom. ”Hvis de begynder at slås, så holder jeg med Tom!” sagde Clara og vi lå begge færdige af grin. ”Har du tænkt dig at rette op på det, Heidi?” ”jeg ønsker det ikke, Clara.. jeg er ond” ”Nej.. sådan ville jeg sikkert også have det!” ”Jeg glæder mig til at være din brudepige” ”Jeg glæder mig til brylluppet” smilede hun og drømte sig langt væk ind i sit eventyr. ”Kan jeg snakke med dig Heidi?” Michelle og Tom stod og kiggede på mig. Jeg frygtede dette øjeblik. ”Ja” svarede jeg og fulgte med ham ud i haven. Vi satte os på bænken og tændte en smøg. ”Du hørte nok det hele..” sagde han trist. ”Syns du jeg er fed?” spurgte jeg alvorligt. Tom grinte af mig. ”Nej. Du er ikke fed!” ”Ja, jeg hørte det hele..” ”Hun vil ikke have, at jeg har noget med dig at gøre længere” ”Vil du droppe pigerne?” ”aldrig! Men du må ikke komme her længere..” ”Det kan du ikke nægte mig! Jeg har Clara her” ”Hvad skal jeg gøre, Heidi?” ”Slå op med hende?” ”Hold op..” han smilede. ”Jeg kan ikke. Jeg elsker virkelig hende her” ”Jeg hader hende..” ”men så er det godt, at du ikke skal bo sammen med hende” grinte han. ”Flytter i sammen?!” udbrød jeg. ”Ja..” svarede han undrende. Jeg rejste mig op og smuttede ind til Clara. ”Jeg har virkelig dummet mig!” jeg kastede mig opgivende i sofaen. ”Hvad nu?” ”De flytter sammen, Clara!” ”Åh Heidi altså..” ”Jeg er ynkelig..” ”Nej! Hold nu op” ”Hvor er pigerne?” ”Jeg har lagt dem hen” smilede Clara. ”Jeg savner ham bare.. jeg ved det er tamt, når jeg selv slog op. Men jeg dummer mig jo hele tiden!” ”Man lærer af sine fejl!” beroligede Clara. Det hjalp slet ikke. ”Jeg har begået den samme fejl et par gange nu. Hvornår lærer jeg af det?” ”Måske aldrig” lo hun. ”buuuuuuuh! Skyd mig” grinte jeg. ”Med glæde” smilede Michelle og satte sig i stolen overfor os. ”Jeg skal have en kop kaffe. Skal du med Heidi?” Clara rejste sig for at gå ud i køkkenet og jeg luntede efter hende. ”Hun er da også selv udenom hvordan du behandler hende” mumlede Clara vredt. ”Lad os lægge en plan for at få hende ud herfra!” ”Jeg må bare være glad på Toms vegne” smilede jeg. Jeg troede ikke selv på det.