One love - kapitel 63

To og en halv måneds tid efter Tom var skredet havde jeg inviteret min bror til at komme og besøge mig. Jeg havde brug for en som kunne være der for mig og hjælpe mig en smule. En som kunne være der nu hvor Tom skulle komme for at snakke om dåben. Jeg følte ikke, at jeg havde været i bad de sidste to uger. Og lejligheden var bestemt heller ikke nydelig længere. ”Hej smukke” ”Hej brormand” ”Jeg har gaver med” Min bror slæbte ind med hvad der lignede tusind tasker. ”Hvor længer bliver du?” ”Så længe du har brug for mig” ”Tak Mikkel!” ”Intet problem. Jeg lovede dog mor, at tage en masse billeder” ”ha ha, det overrasker mig egentligt ikke” ”Nej vel? Jeg har også gaver med fra hende. Hun kan ikke lade være” ”Gi’ mig dem!” ”Nej nej, først.. lad mig se mine niecer!” ”Kan du ikke vente? Jeg har endelig fået dem til at sove og jeg orker ikke mere lige nu!” ”Det er i orden. Så må jeg nøjes med at se din glæde over gaverne” ”Nemlig” Mikkel hentede en hel pose med gaver. ”Gem lidt til dåben, ha ha” ”Mor har virkelig købt meget..” ”Det tror jeg gerne!” Jeg åbnede den ene pakke efter den anden og det hele var fint, lyserødt babytøj. ”De når jo at vokse ud af det hele inden jeg får det brugt” ”Ja, men så har du til den næste” grinte Mikkel. ”Næste?! Jeg skal sgu ikke have flere. To må være nok” ”Ja. Hvordan går det med Tom og det?” Jeg fortalte ham hele historien. ”Jeg håber det er løgn!” sagde Mikkel vredt. ”Tror han virkelig ikke på, at det er hans piger?!” ”Nej.. Jeg har prøvet så mange gange, at få fat i ham, men han vil ikke tale med mig” ”Sikke en far..” ”Han er den bedste. Han var så god med pigerne” ”Men han lod det gå for vidt.. eller han faldt for dig igen og han kan ikke holde det ud, at du ikke vil være sammen med ham. Hvorfor skal det gå udover hans døtre?” ”Jeg ved det ikke.. han tror jo ikke det er hans?” ”Det er jeg ked af, Heidi” ”Det går nok” En af pigerne begyndte at skrige. ”Jeg tror hun er sulten” smilede jeg, da jeg kom ud med Hope. ”Hvem er det?” ”Hope” grinte jeg. ”Hvordan kan du dog se forskel?” ”Jeg giver dem forskellige trøjer på, ha ha” ”De er smukke” ”Ja..” ”Nå, hvad tid kommer Tom?” ”Efter aftensmaden. Holder du øje med pigerne imens?” ”Selvfølgelig. Nu tager du dig et bad og så rydder jeg lidt op” ”mange tak brormand!” Jeg gav ham et hurtigt kram og var hurtigere end noget andet ude i badet.
”Tak for mad, Mikkel. Jeg vidste ikke du kunne lave mad” ”Jeg overrasker hver gang” Jeg grinte af ham og begyndte at tage af bordet. Det bankede pludseligt på døren. ”Mikkel, tager du resten?” ”Selvfølgelig!” Jeg løb ud til døren og åbnede den. ”Hej” sagde Tom koldt og kiggede ikke en gang på mig da han trådte ind i lejligheden. ”Hej Tom” ”Hvem har du besøg af?” spurgte han, da man kunne høre min bror larme. ”Mikkel..” ”Nå. Skal vi få snakket om dåben, så jeg kan komme videre?” ”Vil du ikke en gang se dine døtre?” ”Senere” ”Hvem vil du gerne have til at stå fadder?” Vi satte os i stuen med en kop kaffe. ”Bill Kaulitz, min bror. Som jeg har nævnt så mange gange før” ”Vil du ikke have flere?” ”Aner det ikke.. Hvem vil du have?” ”Min bror, min veninde og Clara skal i hvert fald” ”Jeg syns også Andreas skal” ”Fair nok” ”Hvem skal bære dem op til døbefonden?” ”Jeg vil meget gerne..” han begyndte at bløde op nu. ”Okay, godt så..” ”Har du ikke nogen ønsker?” Jeg rystede på hovedet. ”Så vil jeg gerne have, at Bill også skal” ”Det bliver han sikkert også glad for” Jeg smilede til ham for at se, om der stadig var et smil gemt i ham, men han smilede slet ikke. ”Øhm..” han rømmede sig. Han virkede en smule nervøs. ”Jeg har inviteret en mere end hvem vi havde aftalt..” ”Hvem?” ”Min kæreste..” han fjernede sit blik fra mig. ”Din kæreste?” ”ja! Min kæreste” ”Okay så” svarede jeg og sank den kæmpe klump jeg havde fået i halsen. Det kom lidt som et chok for mig, at han havde en kæreste. ”Vi har været sammen i to måneder, så jeg syns godt, at hun kan komme med. Vi kendte hinanden en måned før du fødte” ”okay fint Tom. Jeg vil ikke vide noget om hende!” Jeg gik ind på børneværelset, da en af pigerne skreg. Jeg tog Hope op og gik ud til Tom igen. Jeg satte mig ned og begyndte at give hende noget at spise. ”Hvor er hun blevet stor” smilede han. Tom troede nu på at det var hans døtre, men han var alligevel sur på mig og havde ikke set pigerne siden han smækkede døren. Jeg havde dog vist ham dem. ”Tak fordi du sender billeder af dem, Heidi. Hver gang du sender et nyt bliver det min baggrund” ”Det er jeg glad for” jeg smilede til ham. ”Hun er færdig med at spise nu. Vil du holde hende?” ”Meget gerne” ”Godt. Så henter jeg den anden skrigeunge” ”De har det jo ikke fra fremmede” drillede han. Jeg kiggede ud i køkkenet. Mikkel smilede stort til mig og jeg kunne slet ikke selv holde op med at smile. ”Vil du også have Hailey?” ”Ja, gerne!” smilede Tom og sad nu med begge piger. ”Vil du ikke tage et billede af os?” Han havde næsten tårer i øjnene. ”Min mobil ligger i lommen” Skulle jeg til at rode ham i lommen nu? Jeg blev da udsat for en del. Jeg fik efter lidt bøvl fumlet hans mobil frem og tog billedet. ”Det klæder dig med dem i armene” sagde Mikkel og kom med kaffe til os. ”Tak” Tom så stolt ud. Meget stolt endda. ”Jeg må hellere komme hjemme nu” Mikkel tog pigerne over til sig og jeg fulgte Tom ud til døren. ”Tak fordi du tog dig tid til at komme” sagde jeg. Jeg kiggede ned i gulvet. Jeg havde ikke lyst til at have øjenkontakt med ham. ”Det var dejligt at se jer igen” Jeg nikkede. ”Vi ses jo på søndag” smilede han. ”Om en uge” Jeg lukkede døren igen og gik ind til Mikkel. ”Puhaa!” grinte jeg. ”Det lettede en smule” ”Det lyder godt. Mor og far kommer på fredag” ”Kunne du ikke have fortalt det noget før? Ha ha” ”De ringede mens Tom var her” ”Nå okay. Men fint nok, så kan de hjælpe med det praktiske” ”Jeg er glad for du har valgt mig som fadder” ”Selvfølgelig har jeg det. Jeg håber ikke du er skuffet over, at du ikke skal være gudfar?” ”Nej. Det er fint med mig” ”Godt” ”hey! Jeg har givet Daniel lov til at komme med. Er det i orden?” ”Daniel.. min ven som er..” ”I krig?” Jeg nikkede. ”Han er ikke i krig længere. og ja, ham” ”Åh! Det er så længe siden jeg har set ham. Jeg savner ham sådan” ”Han vil gerne se dig igen. Så jeg tænkte” ”Hvilket nogle gange ikke er så godt, Mikkel. Men denne gang er det perfekt!” ”Godt. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle gøre det, men jeg lovede ham, at give dig hans nummer, så kunne du selv give besked hvis det ikke var okay” ”Tak. Det hele kommer som lidt af en overraskelse” ”Jeg ved det godt. Og du må gerne sige nej” ”Nej nej..” jeg smilede lidt. ”Vi har været bedste venner siden vi blev født næsten og skiltes da han skulle i krig og jeg flyttede til det tyske land. Det er to år siden nu.. Det er lidt ærgerligt” ”Ja..” han smilede til mig. ”Nummeret er på min mobil. Tag det og skriv til ham” Jeg gjorde som han sagde og to minutter efter var jeg i gang med en besked til ham.

Heidi: Hej skønneste Daniel. Jeg fik nummeret af min bror, som har snakket med dig. Hvordan går det med dig? Og var det godt i Irak? Haha hvordan kan det være godt.. :D Og det er selvfølgelig i orden, at du kommer til dåben! Jeg savner dig (: - Heidi.
Daniel: Hej smukkeste Heidi. Det går super fint. Jeg er stadig ved at vænne mig til at være her i Danmark, men jeg nyder det. Og som du siger, hvordan kan det være godt :D Ja. Det var forfærdeligt dernede, men jeg prøver mit bedste. Hvordan går det med dig? (: Og vil du ikke godt sende et billeder af dine døtre? De må da være lige så smukke som deres mor! (; Jeg savner også dig!
Heidi: Det er jeg glad for at høre. Du har ikke taget skade, vel? ;) Jeg håber hvert fald, at det går dig super godt! Selvfølgelig må du se et billede af dem. Jeg vedhæfter det lige. Måske de ikke er smukke, men de har arvet min charme! ;)
Daniel: skadet? Jeg tror ikke jeg kan blive mere skadet. Jeg rendte jo rundt med dig førhen :-* Åh Heidi.. sikke et par skønne, smukke piger du har dig der. De har hvert fald arvet din smukhed! Jeg glæder mig til at møde dem. Jeg glæder mig dog endnu mere til at møde dig!
Heidi: Så så ;) Jeg kan sikkert stadig give dig bank! Ja, de er nogle skønne nogen :i Jeg glæder mig virkelig også til at se dig igen! Det er utroligt så lang tid siden det er.. det er ikke til at forstå hvor vi er henne nu..
Daniel: Er det en trussel? For jeg er faktisk blevet noget så stærk! (; ha ha. Ja det er utroligt at tænke på, men jeg håber meget på, at vi kan få det godt igen sammen.
Heidi: Ser du det som en trussel? :D ha ha. Selvfølgelig kan vi det. Vi var uovervindelige sammen.. ha ha, alle vores minder. Sært, creepy.
Daniel: Ja det gør jeg faktisk! Bare vent og se, snuske ;) Vi havde sgu en god tid sammen! Nå, fortæl mig hvordan det er at være mor? Og hvem er faderen? Din brormand ville intet afsløre :O
Heidi: Det vil jeg glæde mig til så ;) Hvordan det er at være mor? Hårdt, forfærdeligt, skønt, tortur, fantastisk. Da jeg fødte pigerne var det den lykkeligste dag i mit liv, næsten. Det var svært. Jeg ville ikke have dem og sådan. Jeg ved ikke om i havde internet dernede eller tv eller noget..
Tom Kaulitz? :D
Daniel: Hvad da? :/ Ham har jeg hørt om.. Ham den kendte i det der Hotel-band ;)
Heidi: Åh hold op, tumpe! Haha :D Vil du virkelig høre om det? :s
Daniel: Ja! Det vil jeg gerne (:
Heidi: Jeg blev gravid med ham tidligere og jeg mistede barnet. Jeg var langt nede dengang.. og vi gik fra hinanden en del gange, men fandt sammen til sidst. Uheldigvis blev jeg gravid igen og kunne ikke gøre noget.. det var den korte version :)
Daniel: Det er jeg ked af at høre. Bare du har det godt! Jeg er træt, så jeg vil gå i seng. Det var skønt at skrive med dig. Sov godt smukke. Vi ses på søndag :-*
Heidi I lige måde :) Min bror laver lyder og siger ”han kan komme før! Så kan jeg lave andet end at se på børn!” Så du må godt komme lørdag eller noget?
Daniel: Så kommer jeg lørdag. Hils ham.

”Jeg skulle hilse fra Daniel” ”Mange tak” ”Lad os ligge pigerne i seng og selv smutte. Jeg er smadret nu” ”Ja tak! Det er hårdt at være onkel” ”Så skulle du prøve at være mor” smilede jeg. ”Sker aldrig, Heidi” grinte han.