”Flytter du herned nu hvor vi skal være forældre?” spurgte Tom en dag hvor vi var alene i huset. Bill og Clara var taget hjem til Gordon og Simone. ”Nej” ”Hvorfor ikke det? Jeg vil da være i nærheden af mine børn!” ”Så må du flytte op i nærheden..” ”Det ved du jo godt er umuligt, Heidi. Hvorfor vil du ikke bo med mig?” ”Fordi vores forhold er virkelig nede og skrabe bunden” ”Det er du da skyld i” ”Jeg finder en lejlighed i nærheden hvor jeg kan bo” ”hvis det er det du ønsker..” ”Nej, men andre muligheder er der ikke” ”så vi er ikke sammen mere?” Var han dum eller hvad? Jeg rejste mig op og gik udenfor. Der var så dejligt stille om aftenen. Solen var næsten væk ligesom alt andet..
”Hallo?” ”Det er Clara. Hvad tid skal jeg hente dig?” ”Åh åh åh åh! Hvornår passer det dig?” ”Jamen inden gæsterne kommer” ”Jeg er klar, så du kommer bare” ”Jeg er der om en time” svarede hun og jeg lagde på. Det var fire måneder siden, at Tom og jeg var gået fra hinanden. Jeg var nu otte måneder henne og jeg skulle se Tom for første gang siden jeg var flyttet. Vi havde kun været i kontakt når det handlede om børnene. Han havde været med til én undersøgelse. Den hvor vi ville finde ud af hvad det blev; to piger. Caroline fyldte tre i dag og Clara og Bill havde inviteret mig.
Lejligheden jeg havde fået mig var stor nok til pigerne og jeg. Alle tingene og tøjet var købt nu manglede jeg bare dem. Jeg gik rundt i mine egne tanker og pludselig bankede det på døren. ”Hej smukke Clara” sagde jeg, da jeg åbnede døren. ”Er du klar?” ”Ja da, jeg skal bare lige hente gaven” ”Uuuuuh!”
”Hej Heidipigen” sagde Bill og gav mig et kram. ”Du har lagt dig lidt ud” grinte han. ”ha ha Bill” ”Hvor er Caroline?” ”Heidiiiiiii!” Den lille pige kom løbende ud til mig. ”Jeg har en gave med. Tillykke med fødselsdagen” ”hvad siger man så?” sagde far-Bill. ”Tak!” Hun tog gaven og løb ind i stuen igen. ”Er ingen kommet endnu?” spurgte jeg Clara om. ”Kun Simone og Gordon” ”okay” Vi gik ud i køkkenet hvor de alle sad. ”Hej Heidi” sagde Simone begejstret og gav mig et kram. ”Hvordan går det med maven?” ”Det går fint. Jeg har haft nogle veer de sidste par dage..” ”Det kan være det snart er tiden. Når man venter tvillinger kommer de jo ofte før tid” ”ja, det må vi da håbe” smilede jeg og satte mig ned til bordet og tændte en smøg. ”Er du ikke holdt op med at ryge?” grinte Gordon. ”Nej, men jeg ryger dog mindre end før” ”Det var godt!” ”Ja da.. hvor er Tom henne?” ”Han sidder ude i haven med Andreas” svarede Bill og stirrede mig ned. Jeg grinte af ham og gik ud til dem. ”Hej drenge” jeg satte mig ned mellem dem. ”Hej Heidi” smilede Andreas. Jeg kunne sagtens mærke den anspændte stemning som hang tung i luften. ”Jeg smutter lige ind efter noget at drikke” Andreas rejste sig og gik indenfor. ”Hvordan går det?” spurgte Tom og undlod at kigge på mig. ”Jeg har haft veer, så måske det er snart..” Jeg tog hans hånd og lagde den på min mave. ”Kan du mærke det?” ”De sparker” smilede han stolt. ”Ja..” jeg smilede til ham. ”Har du tænkt over nogen navne?” ”Hailey?” ”Jeg tænkte på Hope” ”Lige hvad du vil have Tom” ”Den var ny” sagde han sarkastisk. ”Hold op.. jeg prøver mit bedste” ”Undskyld” Han tog min hånd og klemte den. En tåre trillede ned af min kind. Jeg fik det så dårligt med alt det jeg havde været skyld i. Jeg følte det var min skyld selvom jeg ikke havde gjort noget. Jeg ville det bedste for mine børn og Tom. Ham jeg stadig elskede mere end noget andet, men som jeg bare ikke kunne være sammen med længere. ”Hvad har i gang i?” spurgte Andreas og kom ud til os sammen med Bill. ”Vi sidder og snakker om navne” smilede Tom. Han var så stolt. Jeg tørrede tårerne væk og blev mødt af Bills du-må-ikke-såre-Tom-igen-blik. ”Hvad har i så fundet ud af?” spurgte Bill og smilede til sin bror. ”Hailey og Hope” ”smukke navne” Jeg lagde hænderne på maven igen. Veerne havde ikke fortaget sig endnu. Jeg gik ind til Clara som var i gang med at lave mad til os alle. ”Skal du have hjælp Clarababen?” ”Åh vil du dække bord?” Jeg nikkede og tog tallerkener frem. Jeg fik pludselig så ondt i maven at jeg tabte en af dem. ”Er du okay?” hun kiggede bekymret på mig. ”Ja, undskyld” ”Det skal du da ikke undskylde” ”Jeg har bare ondt i maven..” ”Læg dig ned og slap af. Jeg får Bill til at hjælpe” ”Hvad skete der?” spurgte Bill og kom gående ind til os med Tom i røven. ”Heidi tabte en tallerken” ”Hey! De er dyre” grinte Bill. ”Du må godt lægge dig oppe på gæsteværelset” sagde Clara. ”tak..” Jeg begyndte at gå op af trappen, men det gjorde ondt lige meget hvad. ”Nu skal jeg hjælpe dig” Tom kom hen og tog fat om mig. ”Du kan lægge dig i min seng” ”Tak Tom” ”Tror du det kan blive snart? Jeg kan slet ikke vente” han grinte og lagde sig ned ved siden af mig. ”Det føles sådan. Det er forfærdeligt ha ha” ”Skal jeg tage med dig hjem?” ”Hvis du vil..” ”Jeg vil gerne være der for dig. Du er stadig min eneste ene” ”åh Tom. Du må gerne tage med mig hjem” ”DER ER MAD!” råbte Clara. ”Skal jeg komme op med noget til dig?” ”åh jeg burde jo være dernede og ikke ligge her og fede den af” ”Men Clara vil forstå det, Heidi. Jeg vil gerne spise med dig” ”Okay så” grinte jeg. Kort tid efter kom Tom op med to tallerkener. ”mmh det dufter skønt!” ”det smager også skønt” ”For resten så har jeg en gave til dig og pigerne, nok mest til pigerne” Han rejste sig op igen og hentede den. ”Åh hvor du skøn” Jeg skyndte mig at pakke gaven op. Jeg hev to små lyserøde kjoler frem og kiggede nøje på dem. ”Hvor er de søde!” ”Kom her” jeg gav ham et kram og et kys på kinden. ”Jeg har selv købt dem” sagde han stolt. ”De er søde. Det var fantastisk af dig” ”Selvfølgelig. Det er jo også mine piger” Jeg begyndte endnu en gang at græde. ”Åh skide hormoner” grinte jeg. ”Er du okay?” ”Tja.. men det skal du ikke bekymre dig om” ”Du er mor til mine piger, selvfølgelig skal jeg være bekymret!” ”Du er skøn, Tom” ”det samme er denne mad!” ”ha ha bestemt!”
”Tak for i aften, Clarapigen og Billmanden! Det var hygsomt selvom jeg ikke rigtig var tilstede” ”Nej, men sådan er det jo. Du ringer hvis der sker noget, okay?!” ”Selvfølgelig Clara” Jeg gav hende et kram og derefter Bill. ”Vi vil også gerne have besked” lo Simone og gav mig et kram. ”Vi skal nok kontakte jer alle sammen så snart der sker noget” ”også mig?!” grinte Andreas. ”Også dig” smilede Tom. ”farvel alle sammen!” Vi gik ud i Toms bil og kørte hen til min lejlighed, som kun lå et kvarter derfra. ”jeg glæder mig til at se dit hul” grinte Tom og kom om til mig, for at hjælpe mig ud af bilen. ”Det er intet hul! Men hvis det var, så er det et smukt hul” ”Sikkert. Du bor der jo” ”Ha ha..” ”Velkommen til mit flotte hjem” ”Mange tak” grinte han. ”Hvor skal jeg stille min taske?” ”Inde i mit soveværelse. Det er det eneste sted du kan sove. Jeg håber det er okay?” ”Ja..” ”Skal du have en kop kaffe?” ”aha. Må man godt ryge herinde?” ”Jeg prøver at undgå det, ha ha. Men ude i køkkenet er det i orden” ”Okay så” Han kom ud til mig og begyndte at ryge. Jeg gav ham en kop kaffe og satte mig ned til ham. ”Vil du se pigernes værelse bagefter?” ”Med glæde” smilede han. ”Jeg gætter på det er lyserødt?” ”Ha ha, du har måske gættet rigtigt” ”Så lad mig se det” Vi gik ind på pigernes værelse. Tom stod lidt og kiggede sig omkring. ”Du har givet dem det største?” ”Ja. Hvorfor?” ”Det havde jeg ikke regnet med” ”Regner du med at du skal have flere børn?” Han grinte lidt og så derefter alvorlig ud igen. Vi satte os ind i stuen. ”Nej. Jeg har jo egentligt ikke ønsket mig nogen, så to må være nok for mig” ”Jeg savner dig og os” ”Ja.. det gør jeg også” ”Hvad gik der galt?” ”Jeg blev gravid..” lo jeg. ”Og det ødelagde vores forhold! Jeg var jaloux, du var bekymret for om jeg var dig utro, jeg var urolig for om du var mig utro. Jeg var en idiot. En dårlig kæreste” ”Du var ikke perfekt, men du var en fantastisk kæreste. Vi begik begge fejl” ”Men det var min skyld det hele..” ”Lad være med det der! Det var ligeså meget min skyld. Jeg var sgu aldrig den bedste kæreste..” ”Du var fantastisk!” ”Hvad faldt du for ved mig?” jeg grinte lidt over mit spørgsmål. ”Din smukhed, du er så omsorgsfuld, så venlig overfor alle, du var altid glad og så..” ”var?” ”Ja. Jeg ødelagde det..” ”Tom jeg tror lige vandet gik..” Jeg begyndte at grine lige indtil jeg fik endnu en ve. ”Skal jeg ringe ind på hospitalet?” ”Ja tak..” Tom kom tilbage fem minutter efter. ”De vil gerne have dig derind eftersom du er førstegangsfødende og det er tvillinger.. eller sådan noget” Han tog min hånd og hjalp mig med at komme op. ”Vi skal have noget tøj med” sagde jeg. ”Okay, den klarer jeg. Få du nu bare noget tøj og sko på” Jeg gjorde som han sagde og to sekunder efter sad vi i bilen på vej mod hospitalet. ”Jeg skal ringe til min mor, Clara og Bill og di..” ”Rolig Heidi. Jeg skal nok gøre det” Jeg tog en dyb indånding og svarede ”tak”.
”Jeg har ringet til dine forældre og alle andre..” sagde Tom og kom ind på værelset. Vi havde fået et værelse hvor vi kunne opholde os indtil fødslen gik rigtigt i gang. ”Tak.. kommer mine forældre?” ”De ville køre med det samme” ”Skønt!” ”Ja” Tom smilede til mig. ”Hvem skal med ind? Det har vi slet ikke snakket om” ”Bare dig og mig?” svarede jeg. ”Fantastisk!” ”Nå Heidi..” Jordemoderen kom gående ind. ”Er du spændt?” ”Bange” grinte jeg. Hun tog nogle instrumenter frem. ”Nu vil jeg lige se hvor meget du er udvidet” ”Aha..” Tom kom hen og tog min hånd. Jeg blev så glad. Jeg havde slet ikke bedt ham om, at være her nu, men han var her for mig. ”Du har ikke udvidet dig endnu” ”Hvorfor fanden får jeg så veer?” ”Plukveer” smilede hun og lagde tingene tilbage. ”Som gør fandens ondt” ”Det skal nok gå” forsikrede hun og smuttede ud af rummet igen. ”hej hej hej” sagde Bill og Clara i kor og kom gående ind. ”Hejsa. Jeg er sulten” svarede jeg. ”Ha ha, så kender vi dig, Heidi” smilede Bill og gav mig et kram. ”Jamen jeg er sulten” smilede jeg. ”Og jeg holder ikke ud at sidde her længere” jeg rejste mig op og gik hen for at sætte mig ved bordet sammen med de andre. ”Onkel Tom” grinte Caroline og han tog hende op. ”Baby” hun pegede på min mave og vi grinte alle sammen. ”Ja Heidi skal have to babyer” ”Baby” grinte hun igen. Det bankede igen på døren og Simone og Gordon kom ind. ”Åh vi er så spændte, børn” sagde Simone og gav os alle et kram. ”Det er vi også mor” grinte Tom. ”Jeg venter altså stadig på min mad..” sagde jeg og kiggede rundt på dem alle sammen. ”Skal vi hente den?” spurgte Bill. ”Ellers må en eller anden gå med mig, baah!” ”Lad mig gå med dig” sagde Clara og vi begyndte at gå. ”glæder du dig?” spurgte hun mens vi gik ned mod kantinen. ”Til at få børn eller til at føde?” ”ha ha, ja du vælger” ”Ja, til at få børn. Eller nej, jeg ved det ikke..” ”Jeg hader hospitaler. Alle de dårlige minder flyver bare rundt i mit hoved” ”Jeg kan godt følge dig. Lad os finde noget du kan spise og komme tilbage” ”Ja tak!”
”Okay. Nu sker der sgu noget dernede!” Jeg hoppede nærmest op af stolen, da jeg fik en ve. ”Jeg kunne nærmest mærke hvordan jeg udvidede mig” ”Ej okay Heidi” sagde Tom og grinte. ”Det er lidt klamt” ”Hey! Det er mig der skal føde, mmh. Sprækkes og alt muligt lækkert” ”godt du tager så let på det” sagde Gordon. Jordemoderen kom ind igen. ”Skal jeg ses på igen?” ”ja” smilede hun. ”Og hej til jer som er kommet” ”Okay, hvis jeg skal sprede benene, så skal i altså gå ud” smilede jeg. ”Javel ja” jordemoderen grinte af mig. De forlod rummet og Tom var den eneste som blev hos mig. ”Okay, jeg kan se, at du har udvidet dig fem centimeter” ”Aha, det går jeg ud fra er godt?” ”Bestemt!” smilede hun. ”Åh nu kommer de er ve igen” ”Hvor lang tid går der?” spurgte Tom. ”Der kan gå rigtig mange timer, men forhåbentligt ikke så mange. Så ender det nok med, at vi sætter fødslen i gang” ”Okay, tak”
”Av av aaaaaaaaaaaaaav! For helvede i satan, jeg skal kraftedme ikke have flere børn!” råbte jeg, da endnu en ve kom. Der var nu gået to timer siden jordemoderen fortalte, at jeg havde udvidet mig fem centimeter. ”Det er noget af en kæreste du har dig der” smilede sygeplejersken. ”Vi er ikke kærester” bed jeg af hende. ”okay så” ”Ved du ikke hvem han er?” Jeg kiggede undrende på hende. Hun måtte da være skør. ”Nej” smilede hun og fortsatte med at lave det hun nu havde gang i. ”Fedt! Endelig en som ikke kender mig” grinte Tom. ”Hvem er du så?” spurgte sygeplejersken nysgerrigt. ”Tom Kaulitz” ”Jamen dog. Min niece er fuldstændig væk i dig” grinte hun. ”Det kan alle piger” Jeg rullede med øjnene. ”Du må hilse hende fra mig så” Tom smilede til sygeplejersken. ”Det skal jeg nok” svarede hun og forlod rummet. ”Du må hilse hende fra mig så” jeg gjorde nar af ham og grinte. ”Hvad sker der for dig?” ”Jeg skal føde” smilede jeg. ”Den undskyldning kan du ikke bruge resten af livet” ”Det håber jeg sørme heller ikke, du!” Det bankede på døren og mine forældre kom gående ind med min storebror i røven. ”Det var da også på tide i kom!” smilede jeg og gav dem et kram. ”Hun er sgu virkelig gravid!” sagde Mikkel og gik om til Tom. ”Ja. Jeg ligner en elefant” ”Du er smuk min skat” sagde min far og gav mig et kys på panden. ”Jeg skal nok blive hos dig” sagde min mor så og satte sig ned ved siden af mig. ”Undskyld mor, men Tom og jeg vil gerne være alene når jeg skal føde” ”Det er forståelige skat” Jeg kunne dog se på hende, at hun var en smule skuffet. ”Det er lidt vigtigt eftersom vi ikke længere er sammen mere. Eller det er vigtigt for mig, at ingen tager øjeblikket fra Tom” ”Selvfølgelig skat” ”Det var da grov med alt det ’skat’!” ”Var jeg også så slem, da jeg skulle føde Claus?” spurgte min mor min far om. ”ha ha mor!” ”Hun er lidt slem” svarede min far. ”Okay, nu tier i stille.. ellers bliver jeres datter ked af det” smilede jeg. ”Vi kan lige gå ud for at hente lidt kaffe. Skal i have noget med?” spurgte min mor og far. ”Ja tak!” svarede Mikkel, Tom og jeg i kor og mine forældre gik. Jordemoderen kom gående ind igen. ”Må jeg godt snart få en smøg?” ”Ja. Hvis du mener du kan gå derned ellers kan en skubbe dig i en kørestol” ”Fair nok. Bare jeg kan få lov til at ryge” ”Jeg henter en kørestol om lidt” ”Hvordan går det ellers?” ”Fint. Det er bare forfærdeligt når jeg får veer” ”Vi må håbe der snart sker lidt mere” ”Lidt mere? Jeg syns det her er rigeligt” ”Ja selvfølgelig. Men veerne er ikke kraftige nok og der er langt mellem dem endnu” ”Så det syns du alligevel? Har du nogensinde født et barn?” ”Heidi!” sagde min bror. ”Ja det har jeg. Jeg ved godt hvad du går igennem, men jeg er jo professionel nu” ”ha ha godt så” ”Jeg henter den stol nu” ”Tak!” jordemoderen forlod stuen og lidt efter kom mine forældre ind. ”Har Simone, Gordon, Bill og Clara været her?” spurgte min mor, satte sig ned og gav mig min kaffe. ”Ja, det har de. Clara og Bill skulle hjem med Caroline. Og Simone og Gordon kommer når der sker noget” ”Okay så” ”så kan du komme ud og ryge, Heidi. Men jeg foreslår, at I tager ud på altanen. Der står en masse fotografer nede foran” smilede hun og smuttede igen. ”Hvorfor skulle en rockstjerne også lige gøre mig gravid?” ”Kom nu bare din skøre unge” sagde min storebror og hjalp mig over i stolen. ”Er du spændt, Mikkel?” ”Jeg glæder mig meget til at blive onkel. Glæder du dig også?” ”Det ved jeg ikke, Mikkel.. jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg som 20-årig skulle gå hen og blive gravid og nu vente tvillinger. Jeg har ikke lyst..” ”Det er lidt for sent nu” grinte han. ”Ja, jeg ville bare ønske, at Tom og jeg kunne være sammen..” ”Hvorfor gik i fra hinanden?” ”Han troede jeg var ham utro med Esben” ”Med Esben?!” ”Ja, med Esben. Det er en latterlig historie” jeg sukkede. ”Du ved jo, at vi har haft en del problemer og det blev nok for meget for os” ”Det er jeg ked af at høre” ”Så længe vi kan enes om pigerne” ”Lad os gå ind igen” Jeg slukkede min smøg og vi futtede ind på stuen igen. ”Var det dejligt med en smøg?” Spurgte Tom. ”Lovely!”
Tre timer efter var der endelig var at være kort tid mellem veerne. Jeg havde frygtelige smerter og kunne overhovedet ikke holde ud at sidde ned eller stå op, eller noget som helst. Jeg havde det frygteligt dårligt og kastede hele tiden op. ”Er kluden varm nok?” Spurgte Tom. ”Ja ja” Jeg blev irriteret over alt lige nu. ”okay Heidi. Du har åbnet dig helt nu” ”Action!” svarede jeg. ”oh my god!” skreg jeg. ”Det gør fucking ondt!” ”Det hjælper nok ikke at bande” smilede sygeplejersken. ”Tom, jeg klapper hende snart en” ”Så så” smilede han. ”åh nej, der kommer en til!” ”Okay, nu skal du presse” sagde jordemoderen. Og jeg gjorde lige som hun sagde. Et kvarter efter den første presseve havde været der, fødte jeg en lille pige. ”Åh” græd jeg. ”Der kommer altså en til” Jeg tog endnu en gang fat i Toms hånd og klemte alt hvad jeg kunne, mens jeg pressede. ”Heidi, når den næste ve kommer, så presser du alt hvad du kan” ”Ja ja, jeg gør alt hvad jeg kan” ”Og du gør det godt!” ”Må jeg snart se min datter?” Spurgte jeg. ”Nu skal du lige føde den sidste” svarede jordemoderen. ”Du skal presse nu!” og jeg gjorde som hun sagde. Ti minutter efter den første var født kom den sidste ud. ”Åh Tom.. det er slut nu” Jeg kiggede smilende op på ham og så, at han græd. ”Tillykke” sagde han og kyssede mig på panden. ”Ja i lige måde” Sygeplejersken og jordemoderen kom over med mine piger til mig. ”Åh, hvem kom ud først?” grinte jeg. Sygeplejersken pegede på hende. ”Hvad er hendes navn så, Tom?” ”Hope..” smilede han. ”Perfekt” ”Må jeg holde hende?” ”Selvfølgelig” svarede jeg og han tog Hope op til sig. Vi nød vores piger et stykke tid hvorefter mine forældre fik lov til at komme ind. ”Tillykke skat” sagde mine forældre i kor. ”Vil du gerne holde hende mor?” Hun nikkede og jeg gav hende Hailey. ”Hvad skal de så hedde?” Spurgte Mikkel. ”Hope og Hailey” svarede jeg.
”Nå skat, vi smutter hen på hotellet nu og så kommer vi forbi i morgen” ”Okay. Tak mor. Og tak fordi I ville komme” Hun kyssede mig på panden og de smuttede. ”Har du ringet til dine forældre, Tom?” ”Nej, det ville Bill gøre, sagde han da jeg ringede til ham” ”Okay så” Jeg smilede hver gang jeg så ham med Hope. Han var så glad! ”De er smukke” sagde jeg. Tom satte sig op i sengen til mig. ”De ligner deres mor” ”Og deres far” ”Ja, jeg har jo været med til at lave dem” ”det har du skam!”
Det bankede stille på døren og Clara og Bill kom ind til os. Caroline havde Bill i favnen og den lille mørkhårede pige sov. ”Tillykke” hviskede Clara og gav mig et kram. ”Bare lig hende ned i fodenden” sagde jeg til Bill. ”Hvor er de kønne!” Clara fik en tårer i øjnene og jeg lo af hende. ”Dig og dit græderi” ”Ja, det er forfærdeligt” grinte hun. ”Vil du holde hende?” ”Ja! Hvem er det?” ”Hailey. Tom kan ikke slippe Hope” ”Mor og Gordon kørte lige efter jeg lagde på. De har ikke været i seng, bare ventet på besked” sagde Bill og gik hen til Tom, for at kigge på Hope. ”Vil du holde hende?” Spurgte Tom og Bill nikkede. ”Hvad tid blev de født?” Spurgte Clara. ”03.10” svarede Tom. Han kiggede stolt på sine piger. Han var så lykkelig..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar