One love - kapitel 49

”Er det mormors pige?!” sagde Simone glad da vi trådte ind af døren. Caroline løb hen til hende, Tom og jeg fulgte med ind. ”Hvad laver mor og far?” ”Spiser!” hun grinte og løb videre hen til Gordon. ”Morfar” ”Hej skat” sagde han og tog hende op til sig. ”Hvad laver de?” hun vendte sig om mod Tom og jeg, og så bekymret ud. ”Vi tvang dem til at tilbringe noget tid sammen, så de kunne få det hele løst” svarede Tom og satte sig ned. ”Åh hvor fantastisk!” Bekymringerne lettede lige fra hendes skuldre. ”Vi overnatter nok, mor” ”gør vi det, Tom?!” Det havde han da lige glemt at fortælle mig alt om. Jeg ville da helst tilbage til Clara og Bill og høre alt. Jeg håbede sådan at udfaldet af denne middag ville få dem til at indse, at de hørte sammen resten af livet. ”Ja, jeg tænkte vi kunne give dem lidt fred..” ”hmm..” ”Så børn, vi spiser nu!”
Efter maden gik jeg op på Toms gamle værelse. En dobbeltseng var flyttet herind nu, men ellers lignede det sig selv. Jeg smed mig i sengen og kiggede rundt. Jeg var lige ved at falde i søvn, da jeg blev vækket af en banken. Tom kom ind. Jeg smilede til ham og han satte sig ned ved siden af mig. ”Tror du Clara havde ret?” Jeg trak på skuldrene. ”Jeg er ikke klar over det Tom” ”Jeg tror hun har ret” ”Jeg lyster ikke at tale om det..” ”Er du stadig sammen med ham der fyren?” ”Nej, jeg slog op med ham” ”På grund af mig?” Jeg nikkede. Jeg savnede ham stadig. Vi burde være i stand til at klare det hele, følelserne var jo ikke væk. Men frygten var kommet til hos mig. ”Det er jeg ked af!” ”Det skal du ikke være” Jeg smilede til ham. ”Kom med” han tog min hånd og trak mig med ned, derefter udenfor. ”Hvad skal vi?” fniste jeg. Vi havde gået lidt. Tom holdte mig stadig i hånden og jeg havde ingen intentioner om at give slip. ”Bare være os to” ”Det kan jeg lide” Vi gik gennem en park og satte os ned ved en sø. ”Når her bliver lidt mørkere, og månen kommer frem, og den lyser ned i søen. Så bliver her virkelig smukt. Inden jeg blev kendt, elskede jeg at gå hernede. Nu kan jeg kun være her når det begynder at blive mørkt” han kiggede udover søen, mens jeg kiggede på ham. ”Her er allerede smukt, for du er ved min side” jeg tog fat om hans arm og lænede mig ind til ham. Jeg følte mig tryg nu. ”Du er en fantastisk veninde, ven, pige og kæreste. Jeg er ked af, at jeg ødelagde dit kærlighedsliv med ham fyren der” ”Nej du er ikke Tom” jeg grinte af ham. ”ha ha nej, du har ret” grinte han. ”Og du ødelagde det heller ikke!” ”Hvad kalder du det så?” ”at have indflydelse på mit valg uden at være klar over det?” ”Som stort set betyder det samme” han lo. ”Jeg håber de finder ud af det” Tom lagde en arm om mig og nikkede. ”Jeg ønsker vi finder sammen..”

Clara: Heidi og Tom.. vi hader jer! Haha. Vi er virkelig glad for det I gjorde, tak skal i have. Hvornår kommer i hjem? :i<3

”TOM! De har fundet sammen!” udbrød jeg og viste ham beskeden. ”Fantastisk..” sagde han trist og kiggede igen udover vandet.

Heidi: Åh Clara! Det er jeg virkelig glad for!<3 Vi kommer hjem i morgen først, hyg jer nu ;)
Clara: Skal vi nok!<3 Hvordan med dig og Tom?
Heidi: Det taler vi ikke om..

Tom lagde sig ned på græsset og kiggede op på stjernerne. ”Hvad tænker du på?” spurgte jeg og kiggede ned i hans smukke brune øjne. ”At hvis jeg ikke havde mødt dig, så ville jeg ikke vide hvordan det, at elske et andet mennesker var” ”Du elsker da Bill?” ”Der er forskel Heidi. Du lærte mig at elske” En tåre kom til syne i øjenkrogen og jeg smilede til ham. ”Kom herned” sagde han og jeg lagde mig ind i hans favn. ”Jeg tror..” sagde Tom og kiggede igen op på stjernerne. ”at den der lyser klarest, det er vores barn” ”Hvorfor tror du det?” ”Fordi det er den smukkeste stjerne og barnet har den smukkeste mor der findes i verden” ”Åh Tom..” ”Vi ligger her, som var vi et par igen. Hvorfor kan vi ikke være det?” ”Fordi der er så meget mere end det.. vi kan da ikke bare nøjes med at elske hinanden, det er da ikke nok..” ”Og hvorfor er det så ikke det?” Jeg satte mig frustreret på. Kendte jeg overhovedet selv svaret? ”Hold nu op!” ”Clara og Bill klarer sig gennem deres problemer, deres kærlighed vinder over alt. Så at elske én må være nok?” Jeg rejste mig op og gik min vej. Jeg blev vred! Ikke på Tom, men på mig selv. Hvorfor kæmpede jeg mod sandheden og mine følelser? Hvorfor var jeg så bange for at elske? ”HEIDI.. vent!” råbte Tom og kom løbende op på siden af mig. Han tog hårdt fat i min arm og drejede mig rundt. ”Hvad er du så bange for?!” han kiggede vredt på mig. ”At du igen skal være mig utro! At jeg igen skal skide højt og helligt på vores forhold og kun tænke på mig selv!” råbte jeg. ”Jeg kan ikke klare det! Jeg vil ikke være en lorte kæreste, jeg vil bare være perfekt..!” ”Hør her..” han trak mig med hen på en bænk. ”Ingen kan jo være perfekte, vel?” Han kiggede lige ind i mine øjne, i min sjæl og jeg blev rolig igen. ”Sikkert ikke..” ”Det er du måske heller ikke, men i mine øjne er du” ”Jeg gider ikke tale om det” jeg smilede nervøst til ham. Jeg flygtede igen – gemte mig for mine egne følelser. Når Tom fortalte det, så kunne jeg godt se at det var sandt, men hvorfor kunne jeg ikke indse det? ”Lad være..” ”Undskyld” Hans øjne blev våde og jeg tørrede en tåre væk fra hans kind. Tom greb chancen til at kysse mig. ”Tak fordi du er dig” jeg smilede til ham. Vi sad tæt og kiggede hinanden ind i øjnene. Natten var over os, men alt var ligegyldigt lige nu, for jeg var sammen med Tom. ”Skal vi gå tilbage nu?” Han tog sin hånd hen mod mig og jeg lagde min i hans. ”Ja”
”Hvad har i to lavet?” hviskede Gordon. Vi satte os hos ham i sofaen. ”Været nede ved søen” grinte Tom. ”hmm” han kiggede mistænksomt på os. ”Sover Caroline?” spurgte jeg. ”Ja, Simone har lagt hende i seng” Vi fortsatte med at se tv til omkring midnat og gik alle i seng. Spændt på en ny dag. Måske et nyt kapitel i vores liv?