En rejste til paradis - kapitel 10

”Godmorgen smukke.” Bill vækkede mig næste morgen ved at kysse mig på næsen. ”Har du sovet godt?” ”Mmmhmmm..” Han tog dynen længere ned. ”Det var en skøn aften Bill.” ”Og en endnu skønnere nat.” Han blinkede mens han rejste sig. ”Hvornår skal i med flyet?” Hans stemme blev pludselig ret alvorlig. ”Allerede klokken 13.” Jeg blev trist af at tænke på det. Han satte sig på sengekanten og tog min hånd. ”Du skal vide, at uanset om vi ses eller ej, så er og bliver du den dejligste pige nogensinde. Jeg har aldrig været så forelsket før.” Jeg trak min hånd til mig og gik ud af sengen. ”Jeg taget ikke med flyet, før du kan love mig, at vi mødes igen.” Han gik over på min side af sengen og kiggede mig i øjnene. ”Jeg lover dig, at vi ses igen. Det kan ikke være anderledes, vi skal bare ses igen!” Han kyssede mig på kinden og kiggede på klokken. ”Den er allerede 10, så I skal nok igang med at pakke.” Han smed min kuffert op på sengen og kiggede på mig. ”Så.” Jeg gik hen og kastede kufferten ned af sengen. ”Det er som, du vil have at jeg rejser væk fra dig.” Han satte sig ned på sengen. ”Nej naturligvis ikke... Det er bare så svært.” Han holdt sine hænder foran ansigtet. ”Det er svært, når man så længe har ledt efter den ægte kærlighed. Når jeg så endelig finder den store kærlighed... så skal vi skilles igen.” Jeg satte mig ned ved siden af ham og kunne mærke tårerne presse på. ”Ja Bill det er hårdt.” Han lagde mine arme om mig og prøvede at trøste mig, men jeg brød sammen. ”Det skal ikke ende her.” ”Jeg lover dig Clara, det gør det heller ikke.” Han blev ved med at holde om mig, og jeg havde ikke lyst til at give slip igen.

”Er du klar?” Heidi kom trillende foran hotellet med sin kuffert og et trist udtryk i ansigtet. ”Nej og det bliver jeg aldrig.” Hun tog sine store solbriller på. ”Buuuh.” Tom kom gående bagefter med hænderne i lommen. ”Lad os finde en taxa.” Vi gik ud til vejen for at finde en taxa. ”Sådan,” sagde Bill, da han havde proppet min kuffert om bag i. ”Tusind tak skat.” Vi satte os alle fire ind og kørte afsted mod lufthavnen. ”Jeg kommer til at savne dig så forfærdeligt meget,” hviskede jeg til Bill, så de andre ikke hørte det. Han havde sådan et trist udtryk, at jeg ikke kunne holde ud at se på det. ”Jeg savner dig allerede,” hviskede han tilbage. Heidi sad ved siden af mig og kiggede ud af vinduet. ”Det skal nok gå Heidi.” Hun nikkede uden at fjerne blikket. ”Jeg vil ikke miste Tom.” ”Det kommer du jo heller ikke til Heidi! Jeg lover dig, når vi kommer hjem, så tager vi ned og besøger dem en dag.” ”Ja ja.” Hun gad slet ikke at snakke med mig, så jeg vidste, at det stod slemt til. ”Hør nu på mig Heidibaben.. Det kommer til at blive okay igen.” Hun nikkede endnu engang og sank. ”Ja det siger I jo.” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Stemningen var så trist, at jeg slet ikke havde lyst til at sige noget som helst. Jeg satte mig helt op ad Bill, der lagde sin arm om mig. Jeg lagde hovedet på hans skulder. Jeg kunne dufte hvor skønt han duftede, og jeg kom til at savne den duft. Bare tanken om at skulle undvære lige netop dén duft, fik mig næsten til at tude. ”Bill lov mig at beholde din duft.” Han var længe om at svare. ”Øhm.. okay jeg skal prøve.” Han forstod vidst ikke helt hvad jeg snakkede om. ”Så er vi her – lufthavnen!” sagde chaufføren på engelsk. ”Nå så er det nu..” Vi steg ud og hev vores ting ud af bagagerummet. ”Det kan bare ikke passe, at det her sker for mig,” mumlede Tom, mens han kiggede ned i jorden. ”Åh Tom” svarede Heidi trist og aede ham på kinden. ”Det bliver okay.” Hun kiggede over på mig, og jeg nikkede. Bill tog min hånd, og vi slentrede alle fire hen mod den store svingdør, der ville bringe os ind i selve lufthavnen. ”Så er det nu,” sagde Bill lavt, da vi stod ved gaten. ”Ja..” Tom og Heidi stod bare og kiggede på hinanden nogle meter fra os. Tårerne løb ned ad mine kinder, og jeg kunne se, at Bill havde en tåre i øjenkrogen. ”Det har været de bedste dage i mit liv.” Bill satte sine hænder om på min ryg. ”Også for mig.” Han lænede sig frem og kyssede mig på munden. Jeg hørte, at de i højttalerne kaldte ud til flyet for sidste gang. ”Vi ses skat.” Han kyssede mig en sidste gang, og da jeg gik gled vores hænder langsomt fra hinanden. Jeg sendte ham et luftkys, lige inden jeg drejede om hjørnet, og jeg kunne nu ikke se ham længere.