fredag den 26. marts 2010

By your side - kapitel 4

”Jeg så dig i den anden nat.. hvor fanden blev du af, Tom? Du kan ikke bare sige noget til mig, og så skride igen. Jeg blev lige så glad et øjeblik. Jeg ville ønske jeg kunne være det hele tiden. Men.. det er så svært. Forestil dig, at du ikke var død, men mistede Bill.. hvordan ville det ikke være? Jeg har det lige så forfærdeligt, og Bill har det nok værre. Han mistede jo sit liv, sin bedre halvdel. Men som du sagde, så bliver det okay engang. Måske når jeg først er død? Jeg ønsker at dø. At være sammen med dig igen. Det ville gøre mig hel igen. Så ville jeg ikke være fyldt med smerte som jeg er nu. Jeg ville.. jeg vil så gerne være oppe ved dig. Må jeg ikke nok? Folk i skolen bliver ved med at fortælle mig, at jeg skal komme videre. Men det er svært! Meget svært…! De har ikke prøvet det jeg har, de har ikke mistet dig. Oveni det, så har jeg også pisset Bill af. ’Godt Heidi, du er dygtig. Du klarer dig sandelig flot. Dine karakter i skolen falder, og du har intet liv’. Tag mig væk, tak.”

Jeg pakkede papiret sammen og gik endnu engang hen til kirkegården. Jeg lagde papiret ned, men opdagede at de andre var væk. Hvem fanden havde dog taget dem?! Åh, ingen skulle læse dem, det ville blive så pinligt, så forfærdeligt for mig.. ”Fortæl mig hvem der har taget dem Tom?” jeg satte mig ned ved gravstedet og ordnede blomsterne som var der. ”Jeg bliver ved med at tænke på ”by your side”. Jeg ville ønske du var ved min side, og jeg ved din..”

Jeg begyndte endnu en gang at synge sangen.

No one knows how you feel
No one there you'd like to see
The day was dark and full of pain


“Someday, så vil det hele blive okay, og jeg vil være ved din side, som jeg var indtil du døde..” jeg smilede for mig selv. ”Jeg tænker tit tilbage på alle vores minder, og har mindebogen endnu, den holder humøret lidt oppe”

You write help with your own blood
'Cause hope is all you've got
You open up your eyes but nothing’s changed
.

Jeg stopped med at synge, og kiggede udover det hele. Det virkede så trist. Trist at folk lå her, døde og ensomme. Hvordan var det at være død? Var der et liv efter døden, eller var det hele bare noget lort folk sagde?

I don't want to cause you trouble
Don't wanna stay too long
I just came here to say to you

Der var en eller anden der sang. Sang videre på ”By your side”, men hvem var det? Jeg sad lidt og kiggede, men jeg kunne ikke se nogen foran mig.

Turn around, I am here
If you want, it's me you'll see
Doesn't count, far or near
I can hold you when you reach for me


Jeg vendte mig rundt og så at Bill kom gående hen mod mig. Jeg smilede til ham. Det varmede så meget, at han var her lige nu, og at han sang med mig. Han satte sig ned ved siden af mig, og tog min hånd. ”Jeg er ked af det..” sagde jeg, og begyndte at græde. ”Jeg forstår dig godt..” ”Og det er du den eneste der gør..” jeg smilede skævt til ham. ”Heidi, du og jeg forstår hinanden bedre end nogen anden forstår os. Du må forstå at jeg vil dig det bedste, ligesom du vil for mig, ikke?” jeg nikkede og han fortsatte. ”Du skal kunne smile igen, og jeg vil være her ved din side hele vejen..!” Jeg glemte alt om de forsvundne breve, og nød bare, at Bill og jeg endelig kunne snakke sammen, at han var ved min side..

SLUTTO..

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

awww, god slutning og lovely historie <3 med mange tårer til :) <3

- Silke

Sara sagde ...

Af en eller anden grund sad jeg og tudebrølede til den her historie...

Anonym sagde ...

Samme her, jeg sad bare og fik de vildeste tårer i øjnene :-)

Stine sagde ...

Jeg græd hele vejen igennem.. du er en fantastisk forfatter!!! jeg er helt tryllebundet af alle dine historier.. det er forfærteligt at tænke på hvis folk var sådan over for én hvis man mistede en kæreste eller bare en der stod en meget nært.. anyways.. tumbs up herfra;)

HelloHeidi sagde ...

Tak Silke'musen<3

Stine: Tusind tusind tak! Jeg sætter virkelig pris på dine ord :-)