By your side - kapitel 3

”Sæt dig ned!” sagde Bill bestemt. Jeg var lige kommet hjem, Clara var ikke til at se nogle steder. Jeg kiggede ligegyldigt på ham, jeg var faktisk ligeglad. ”Hvad er der med dig? Hvordan er det du opfører dig?!” shit! Hvad gik dette ud på? ”Hvordan er det du opfører dig nu om jeg må spørge? Farer på mig inden jeg overhovedet har gjort noget!” jeg rejste mig op, men Bill nåede at tage fat i mig. ”Du har ikke været den samme siden Tom døde, Heidi.. det bekymrer mig” ”men det har du! Dette har slet ikke påvirket dig! Nej, så længe du havde Clara og kunne kneppe med hende, så har det været nok!” Jeg fortrød lige efter jeg havde sagt det. Hvad bildte jeg mig ind?! ”Undskyld..” jeg gik hen imod ham, men han veg væk fra mig ”Så det er sådan du ser det hele.. det troede jeg ikke om dig Heidi!” han forlod vredt rummet. Jeg kurede ned langs væggen. ”Hvad har jeg gjort for at ende her?!” jeg begravede ansigtet i hænder. ”Så svar mig dog!” græd jeg. Tårerne væltede ud. Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor sagde jeg det til ham?! ”Jeg er hjemme!” råbte Clara. Åh nej! Jeg skyndte mig at tørre tårerne væk, og smilede til hende da hun kom ind. ”Hej” sagde jeg lystigt til hende. ”hvor er Bill henne?” jeg pegede op af trappen og hun var allerede på vej derop. Hvad ville hun ikke tænke om mig, når Bill fortalte hende det? Kunne jeg ikke bare lære at holde min kæft? Jeg gik ind på Toms værelse der var i stuen. Åh, det var faktisk lettere forfærdeligt. Jeg havde ikke været der siden hans død. Ingen havde ryddet op, eller fjernet noget. Tingene stod som inden han forlod verden. Han havde et billede af mig oppe og et af Bill og Clara sammen. ”Åh Tom! Vil du ikke godt komme tilbage?” jeg smed mig på hans seng. Sygesengen var blevet fjernet efter hans død, heldigvis. Men den gamle stod der. Den vi altid lå i. ”Jeg gjorde noget forfærdeligt Tom..” det bankede på indtil værelset. Jeg tog mig sammen, satte mig op og ind af døren kom Clara. ”Hvorfor sagde du det til Bill?” jeg svarede hende ikke. Kiggede bare den anden vej. ”Hvad fanden er det for noget, Heidi?” ”Ja, jeg er ligesom også ked af det, og fortryder!” hakkede jeg. ”Ja, og hvordan tror du ikke Bill har det? Der har ikke været én nat hvor han ikke har grædt!” Hun kiggede ondt på mig og jeg blev næsten bange for hende. ”Han mistede sin soulmate, den eneste person han kunne stole fuldt på, den person han elskede mere end noget andet, Heidi! Han savner ham mere end du gør!” Hvor fanden kunne hun vide det fra? Jeg rejste mig op og gik min vej. Jeg gad ikke høre på dette mere. Jeg mødte Bill på vejen.. ”Bill..” han gik i en stor bue udenom mig. ”BILL!” skreg jeg, vendte mig om, hvilket han også gjorde. Han kiggede på mig. Hans øjne var våde og røde. Jeg blev sur på mig selv, og kunne intet sige. Hvorfor havde jeg såret ham? Hvorfor? Han fortjente det slet, slet ikke. ”Jeg er virkelig ked af det.. tro på..!” han rullede med øjnene og gik sin vej. Jeg blev endnu mere gal og det føltes som om, at jeg brændte indeni. Jeg tog endnu én gang turen hen til kirkegården, denne gang føltes den endnu længere. Jeg satte mig ned ved gravstedet da jeg kom derhen. ”Jeg gjorde noget Tom..”

No one knows how you feel
No one there you'd like to see
The day was dark and full of pain

You write help with your own blood
'Cause hope is all you've got
You open up you eyes but nothings changed

”Ingen ved hvordan jeg har det.. nok mest Bill, men jeg har lige pisset ham af. Det er som om, at vi ikke kan snakke sammen længere Tom. Jeg ved ikke hvem jeg er længere..!”

Jeg fik mig taget sammen til at gå hjem igen. Mørket var faldet på, og alle jeg gik forbi gloede bare. Som var jeg et monster, noget ondt, noget de afskyede mere end .. noget slemt bare. Clara og Bill sad og spiste da jeg kom derind. Bill kiggede væk, mens jeg fik det ondeste blik af Clara. Jeg gik ovenpå. Jeg følte ingen sult, ingen tørst, ingen trang til noget som helst. Jeg lagde mig ned på sengen. ”Det hele vil blive okay igen, Heidipigen..!” ”Tom?” var det virkelig ham? ”Det hele skal blive okay. Lige meget hvad du har gjort, så bliver det okay mellem dig og Bill igen. Han elsker dig ligeså højt som jeg gør!” ”Jamen Tom..” ”Få nu noget søvn Heidipigen. Jeg elsker dig” ”TOM!” skreg jeg. ”Hvor er du?” jeg begyndte at græde. Jeg måtte være idiot. Han kunne umuligt have været her.. men hvorfor havde jeg så set ham?