fredag den 12. februar 2010

One love - kapitel 4

”Klar, parat til start piger?” Bill kiggede på vores nok overfyldte tasker og på os igen. ”Ja” smilede jeg. Clara nikkede og fandt de sidste ting frem og smed i sin kuffert. ”Hallo, vi skal ikke være der i flere år” grinte Bill. ”Nej, men måneder og hvad med dig selv og din kuffert?” Clara giv over i hans favn og kyssede Bill. Jeg satte mig ned på sengen og kiggede på dem. De var så søde sammen og deres kærlighed til hinanden lyste ud af dem. ”Vi skal af sted om lidt!” sagde Tom og kom ind på værelset. ”Men hvis I lige vil have fem min til at få Bills slap igen, så venter vi gerne” Jeg grinte af ham, mens Bill og Clara rullede øjnene af ham.
Gustav og Georg var allerede ude i bussen da vi endelig kom derud. Tom og jeg holdt i hånden og selvfølgelig var det det første vi skulle høre for; ”Er i sammen?” spurgte Georg ”Nej, vi er bollevenner” jeg smilede til ham og satte mig ved siden af ham, med Tom på den anden side. Clara og Bill satte sig ind til Gustav. ”Tom får da ellers nok af Sara, og hvor er hun?” Der var ingen der sagde noget. Jeg kiggede på Tom, der ikke så speciel glad ud. ”Hun slog op” svarede Tom så endelig. ”Du var da hurtigt ovre hende” grinte Georg og de andre grinte også. Tom rejste sig og gik sin vej. Formentligt ned til sit ’værelse’. Jeg kiggede over på Bill. Hans øjne fortalte mig, at jeg bare skulle lade ham være alene. Jeg blev lidt trist da han gik. Savnede han hende stadig? Hvorfor skulle han ellers gå? Elskede han hende virkelig? Jeg lagde mig ind til Georg og faldt hurtigt derefter i søvn.
”Så er vi her” Clara rystede blidt i mig og jeg slog øjnene op. Jeg lod Georg komme ud og satte mig på plads igen. Clara satte sig ved siden af mig. ”Hvad så?” Smilede hun. ”Ikke så meget” jeg vidste ikke helt om jeg ville smile eller ej. ”Vi er i Italien! Tror du der er lækre drenge?” grinte hun. ”Du har mig smukke” ”Åh det ved jeg godt skat, men det skader jo ikke at kigge” Deres forhold var utroligt. Jeg beundrede dem virkelig. ”Men for lige at svare på dit spørgsmål, så ja, jeg tror der er masser!” jeg kiggede ud af vinduet og så allerede den første lækre fyr. ”Se selv” jeg pegede på fyren. Clara lænede sig indover mig og beskuede fyren. ”Uh ja, han er hvert fald ikke værst” grinte hun. Hun tog min hånd og hev mig med ud. ”Er i klar piger?” Spurgte Bill. ”Til hvad?” smilede Clara. Hun lyste, og når hun kiggede på Bill så hun så forelsket ud. Hun gik hen og kyssede Bill. ”Du skal hjælpe med at bære ind!” jeg grinte lidt af hende, for hun lignede ikke en der havde lyst. ”Heidi, du skal også!” ”Næ, jeg har ingen kæreste til at tvinge mig” Tom kiggede på mig efter jeg havde sagt det, men jeg prøvede på at ignorere ham. Vi stod ind i lobbyen. En masse mænd havde båret vores bagage op på værelserne. ”Okay, Heidi og Tom..” vi kiggede begge over på Bill. ”I skal sove sammen..” ingen af os sagde noget. Jeg nikkede og smuttede op på vores værelse. Efter et kvarter kom Tom gående ind. Hvorfor var der denne kolde luft mellem os? Det gjorde mig så trist! Jeg satte mig på sengen og kiggede på Tom der rodede rundt i sine ting. ”Savner du hende, Tom?” han løftede forsigtigt hovedet og kiggede på mig. Mit hjerte sad helt oppe i halsen. ”Ja!” svarede han bestemt. ”Fair nok, så burde hun nok have været her i stedet for mig!” jeg rejste mig op og gik hen mod døren. ”HEIDI!” han råbte efter mig, men jeg gik ud. Jeg løb ind til Bill og Clara. Jeg braste ind på værelset og heldigvis havde de ikke gang i andet en Harry Potter-bøgerne. ”Hvad er der?” spurgte Bill. ”Han savner hende det svin!” jeg smed mig på sengen og kiggede op i loftet. En tåre kom til syne i min øjenkrog. ”Jeg syns, at det her minder mig om første gang. Jeg hader det!” Jeg rejste mig op igen og sparkede til Bills kuffert. Jeg var virkelig sur og skuffet over Tom. Hvorfor havde jeg gjort det igen?! ”Hvorfor er han sådan?!” jeg kiggede på begge to, men ingen af dem sagde noget. ”SVAR MIG!” flere tårer kom frem i øjenkrogen på mig, og jeg lignede sikkert et monster lige nu. ”Heidi, det er ikke din skyld..” Bill satte sig ned og holdt armen om mig, og Clara kom også hen til mig. ”Nej, det er hans skyld! Han vil være sammen med hende..” jeg græd som en gal. Som regnen der strømmede ned på en forfærdelig trist efterårsdag. Det bankede på døren, og jeg vidste det var Tom. ”Heidi?” hans stemme var blid og han lød som en der havde grædt. Bill åbnede døren og han kom ind. Han kiggede på Bill og Clara og hans øjnene hentydede til, at de skulle gå ud. Tom satte sig hen ved siden af mig. ”undskyld Heidi..” han tog min hånd og lagde sin anden hånd på mit lår. ”Jeg ved ikke hvorfor jeg reagerede sådan. Du var min første kærlighed, og jeg dummede mig der. Jeg var skyld i det hele, jeg vil for alt i verden ikke ødelægge det igen. Ja, jeg kan sgu godt være følsom” grinte han og jeg kunne ikke lade være med fnise af ham. ”Heidi, jeg vil ikke gøre det mod dig igen. Jeg er bange” ”Du skal jo ikke være bange så længe du er mig tro, Tom..” ”Nej” han smilede til mig og kyssede mig på kinden. ”Din dumme dreng” sagde jeg, tog fat om hans ansigt og kyssede ham. ”Jeg var bange for, at du var vild med hende stadig..” ”det er jeg ikke. Der var jo alligevel ingen der kunne lide hende” han grinte lidt, men han lød ikke til at have det sjovt. ”Lad os glemme hende. Vi skal give den max gas i aften” jeg gav ham det største kram, og jeg håbede lidt på, at han faktisk havde glemt hende.

Ingen kommentarer: