”Jeg håber at alt det med hende pigen, er væk når vi kommer hjem” sagde Tom under morgenmaden. Jeg tog en bid af mit brød, og kiggede bare på ham; ”jeg gider bare ikke, at være far!” ”Nej..” jeg trak lidt på det. ”jeg mener, jeg vil gerne være far.. men ikke med hende!” Jeg forstod godt hans frustrationer, og jeg ville helst også, at hun ikke var gravid. Jeg fjernede mit blik fra min tallerken og kiggede op på Tom. Han havde intet spist og hans øjne var våde. ”Åh skat..” jeg satte mig over ved siden af ham, og tog hans hånd. ”Det er jo forfærdeligt! Hvad vil vores fans ikke tænke om mig?” ”De tænker det nok i forvejen” grinte jeg og fortrød det straks. ”Gider du lige?” Han farede vredt op. ”Undskyld skat!” råbte jeg efter ham, men han var allerede gået udenfor. ÅH BUUUUH! Hvorfor havde jeg ikke lært at holde min kæft på de rigtige tidspunkter? Jeg hadede mig selv så meget lige nu. Det gik ham jo virkelig meget på, og så.. ”Godt Heidi” jeg begyndte at rydde af bordet. Jeg havde lyst til at finde ham, men jeg var jo godt klar over, at det var umuligt og, at han nok ikke ville snakke med mig.
Clara: Hej Heidipigen, hvordan går det med jer? :)<3
Heidi: Sådan op og ned (: Hvad med jer og Caroline? ;)<3
Clara: åh, det er jeg ked af at høre. Hun er simpelthen så kær og nem. Det kan jeg love dig for. Vi savner jer ):<3
Heidi: Vi savner også jer, og skal nok snart komme hjem (;<3
Clara: Ved du hvornår i kommer tilbage? :D
Heidi: Nej, men jeg skal nok se om jeg husker at skrive, når vi tager hjem (;
Tom kom vadende ind mens jeg sad og drak kaffe. Det var nu seks timer siden, at han var skredet. Han så ikke videre glad ud, men dog satte han sig ned ved siden af mig. ”Hej” sagde han og kiggede vredt på mig. ”Hej skat” jeg prøvede at smil, men det blev falskt. ”Jeg har været nede ved hende pigen..” han sukkede dybt. Jeg blev bange indeni, hele min krop sitrede og jeg skulle passe på, at jeg ikke snart flippede på ham. ”Vi snakkede om det hun havde gjort, og om det vi gjorde sammen..” han holdte endnu en lang pause, og jeg kunne mærke at tårerne pressede på. ”øhm..” han blev ved og jeg sagde; ”Tom, sig nu for helvede hvad du vil sige!” ”Hun fortryder, at hun gik til pressen, og hun er slet ikke sikker på, at hun er gravid” jeg åndede lettet op og turde nu kigge ind i hans blik. Pludselig kom en anden følelse op i mig. Havde han været sammen med hende igen? Han virkede så nervøs da han fortalte det.. ”Var i sammen, Tom?” ”Ved Gud, nej!” udbrød han. ”jeg vil ikke udsætte dig for den smerte igen” jeg kunne ikke lade være med at knibe en lille tåre. ”Men jeg er stadig sur på dig, hvorfor sagde du det?” Åh gud, jeg havde ikke rigtig nogen god grund til det. ”Jeg bruger humor, når noget dårligt sker” var det eneste jeg kunne finde på, og jeg følte mig med det samme, ret så lam. ”For satan da, det var da lamt” ”undskyld Tom, jeg ville slet ikke have sagt det” han smilede til mig og trak mig ind til ham. Åh, det føltes bare så godt, at være i hans favn igen. ”vi skal knalde på stranden i aften” grinte han. ”Åh gud, jeg burde havde holdt min kæft” ”næ nej!” ”Men det er da ikke særlig romantisk, når det nu er planlagt” grinte jeg. ”Skal det være det?” ”Ja Tom” ”hmm, så har jeg en idé” ”Fortæl mig det” ”næ! Men du skal vide, at du intet skal lave i aften” ”Jeg kan lide den idé”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar