One love - kapitel 17

Til minde om min fantastiske oldemor! Hun døde af kræft i munden, næsten 90 år gammel og kunne til sidst ikke huske os, kun hendes yngste søvn. Må du hvile i fred, oldemor. Jeg savner dig :(

”Åh for helvede” sagde Bill arrigt, og tændte lyset. Jeg kiggede med et øje på ham og så at han kun stod inde på mit værelse i undertøj. ”Hvad fanden?” grinte jeg. ”Vandet er gået!” jeg sprang op af sengen, men kiggede på ham igen. ”hvad snakker du om Bill?” ”Clara skal føde!” han smilede stolt. Jeg skyndte mit i tøjet, og humpede ind til hende. Bill og Tom havde pakket de mest nødvendige til hende. ”Hej Clarapigen” smilede og satte mig ned ved siden af hende. ”Jeg er klar” sagde hun til, og selvom jeg intet fattede så nikkede jeg bare. ”Vi kører ikke i min bil” smilede Tom, der allerede også var i tøjet og Bill fumlede rundt og var ved at falde over alt mens han tog tøj. Vi sad og grinte af ham. Man skulle fandme tro, at det var ham der skulle føde, han var så nervøs. ”Tag det roligt Bill” smilede Tom. ”din stakkel” grinte jeg. ”Vi tager også min bil” ”Jeg skal nok køre” smilede Tom til ham. Vi fik basket Clara ned, og Bill satte sig sammen med hende omme bagved. Jeg satte mig foran ved siden af ham. Han så sjov ud når han kørte og sød..
”Prees!” sagde jordemoderen og Clara pressede alt hvad hun kunne. ”Åh, det gør så forbandet ondt” det var tydeligt at se, at hun var i store smerter, og jeg ar faktisk ret så glad for, at det ikke var mig der lå der lige nu. ”En sidste gang, og så tror jeg barnet er ude” Clara pressede en sidste gang og rigtig nok, der kom en lille nyfødt ud. Bill kiggede stolt på Clara og kyssede hende på panden. Hun åndede lettet op og fik barnet op til sig. ”Tillykke, det blev en pige” jordemoderen smilede til de nybagte forældre, og man kunne simpelthen ikke undgå at blive glad. Tom kom ind og stillede sig ved siden af mig. ”Tillykke” sagde han og krammede med hende og det samme med Bill. ”Så i to” Tom og jeg kiggede på jordemoderen da det var henvendt til os. ”Vil i gå ud lidt? Jeg skal lige snakke med Clara og Bill?” vi nikkede og gik ud på gangen hvor vi fandt et sted vi kunne sidde. Jeg fandt min mobil frem, ingen beskeder, men jeg besluttede mig for at skrive til Thomas.
Heidi: Hej skat, Clara har lige fået en lille pige.. det var faktisk bare det jeg ville sige dig xD Vi ses nok haha
Okay, lam besked, men han skulle lige vide det. Jeg kiggede over på Tom, som bare kiggede ud i luften. Hans øjne var våde og en tåre løb ned af hans kind. ”Er du okay Tom?” Han trak på skuldrene og kiggede hen på mig. ”Det kunne have været os” Han havde ret.. ”Det kunne være os som ville være lykkelige.. er du overhovedet glad Heidi?” Han kiggede intenst på mig og jeg kunne ikke slippe mine øjne fra ham. Var jeg glad? Jeg følte mig ikke så glad som da jeg var sammen med ham, men jeg var da glad. ”Ja..” svarede jeg skævt. ”Er du lykkelig?” ”Nej!” det var et svar jeg var sikker på. Jeg var langt fra lykkelig. ”Hvorfor er du så sammen med ham?” Han fik mig til at tænke over det. Var Thomas bare en erstatning for Tom? ”Jeg ved det ikke Tom.. hvorfor stiller du så mange spørgsmål?” ”for det første; jeg har ikke været i seng med nogen siden hende der dimsen. For det andet; så savner jeg dig som en sindssyg” Imponerende Tom Kaulitz. Det måtte jeg sgu give ham. At han virkelig ikke havde været i seng med nogen, det var lige godt utroligt. ”Lad os være glade, det er en dejlig dag. Du er blevet onkel!” jeg smilede til ham. Jeg rykkede hen ved siden af ham. ”Tillykke” Han lagde pludselig sin hånd på mit lår. Jeg kiggede forskrækket på ham, hvad gik det her ud på? ”Jeg kan love dig noget..” jeg kiggede på ham. ”Jeg kan holde et løfte..” han drejede hovedet og vores øjne mødtes. ”Jeg kan love, at du altid vil være den pige jeg elsker mest” Jeg lænede mig frem mod ham, og mit mål var hans læber, men jeg blev stoppet af min mobil der vibrerede. ”Det er forkert, jeg har en kæreste” jeg fandt min mobil frem og så at det var en besked fra Thomas.
Thomas: Hej skat. Tillykke med det! Jeg vil sove videre nu, hård bytur (;<3
”Heidi, lad nu være. Du vil gerne være sammen med mig” ”Og du kan tale på mine vegne?” ”Nej, men jeg håbede et eller andet sted. I har jo kun været sammen i tre måneder” ”Og vi var kun sammen i et halvt år” ”men Heidi!” Tom kiggede vredt på mig. ”jeg vil så gerne være sammen med dig igen. Gøre alt for dig perfekt, du fortjener det bedste..” ”Og det er du?” ”Nej, jeg er langt fra det bedste, men jeg vil have det bedste for mig så.. dig” han kiggede mig ind i øjnene, og jeg kunne mærke hvordan mine knæ blev bløde. Igen.. ”Gud, hvor lyder jeg desperat” grinte Tom for sig selv. Bill kom ud og nikkede til os, som tegn på at vi nu måtte gå ind til Clara. Jeg smilede til hende da jeg kom derind. ”Tillykke smukke” sagde jeg. ”Tak” hun var så stolt og glad. ”Vil du holde hende?” jeg nikkede og fik den lille pige over i min favn. Clara hvilede sig imens, det havde også været en hård fødsel for hende. ”Er hun ikke skøn?” Bill satte sig ned ved Clara i sengen og tog fat om hende. ”jo” jeg smilede stolt, som var det mit barn. ”Har i fundet et navn?” ”Caroline Dagmar Kaulitz” ”Hvor sødt” Tom satte sig ned ved siden af mig og beundrede den lille pige. Clara sov, og Bill var ude efter kaffe allerede igen. Han lagde armen om mig og kiggede på Caroline. ”Hun er smuk” sagde han og kiggede på mig. Jeg drejede hovedet og kiggede igen ind i hans øjne. ”ja, hun er vidunderlig” Tom greb chancen og kyssede mig. Jeg smilede til ham, og kunne intet negativt sige til det, men jeg vidste et eller andet sted, at det var forkert. Jeg var jo sammen med Thomas..
Bill kom listende ind i rummet. Tom havde fjernet sig fra mig inden. Jeg gav Caroline til ham, og Tom og jeg skulle faktisk til og af sted. ”Vi ses i morgen smukke” sagde Bill, krammede mig og gav mit i kys på kinden. Jeg gik hen til Clara og krammede hende. ”Vi ses Clarapigen”
Tom og jeg gik ned mod hans bil. Det var tidligt morgen, mørkt og meget stille. Kun lyden af Tom der startede sin bil, var det jeg kunne høre. Vejen hjem var lang. Ingen af os sagde noget. Stilheden gjorde mig urolig. Vi kom endelig hjem efter hvad der føltes som flere dage, og jeg gik direkte mod køkkenet for at ryge. Tom kom to minutter efter og satte sig ned overfor mig, for at ryge også. Jeg smilede til ham. Hvorfor? Det anede jeg ikke, jeg havde bare lyst til at se ham smile. ”Det kunne have været os..” han mumlede og kiggede på mig. Ja Tom, det kunne det! Jeg ved det udmærket godt! Jeg blev så sur, kunne han ikke bare holde op med at køre rundt i det? ”Skal vi se en film sammen?” endnu en gang kunne jeg ikke lade være med at smile til mig. Han gjorde mig jo glad, han gjorde mig lykkelig. ”Ja, og vi skal se en gyser!” svarede han ivrigt og lyste helt op. ”NEJ TOM!” jeg grinte af ham. ”Jeg hader gysere, og du ved det udmærket godt!” ”Kom nu?” Han kiggede på mig med hans hundeøjne. ”Okay så” svarede jeg opgivende. Tom satte filmen på og vi satte os i sofaen, et stykke fra hinanden. ”Tom, hvorfor skulle vi absolut se Saw?” Jeg kravlede over i hans favn. Jeg blev så sindssyg bange når jeg så gysere, jeg hadede det simpelthen, men på samme tid elskede jeg det. Ja, jeg var verdens største bangebuks. ”Så vi kunne gøre det her” jeg smilede for mig selv. Han ville virkelig godt have mig til ham. Han lagde den ene arm om mig, og jeg protesterede ikke. ”Jeg havde det på fornemmelsen” grinte jeg. ”Og det var derfor du ikke modsagde mig, da jeg sagde vi skulle se gyser?” BUSTED! ”ja” jeg grinte igen. Han kunne selvfølgelig gennemskue mig. Jeg ville jo selv gerne være sammen med ham, hvorfor var det så så svært? ”Vil du give mig en chance til Heidi?” Jeg tænkte ikke et sekund over mit svar. ”JA!” råbte jeg nærmest. Jeg rejste mig op igen, jeg havde jo nærmest ligget ned, jeg kyssede ham intenst. Intet kunne blive bedre end det jeg følte når jeg kyssede den dreng. ”Så vi er et par nu?” han kiggede forsigtigt på mig, var nærmest bange for mig svar. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg skal afslutte det jeg har med Thomas, jeg vil ikke være ham utro” Tom gøs da jeg sagde ordet ”utro”. Det gik ham sikkert stadig på. Jeg håbede for ham selv, at det gjorde. Han nikkede forstående, og jeg kravlede ned igen og blev i hans favn. Jeg faldt i søvn.