Efter nogle udmattende timer kørte vi hjem igen. Det var herligt at holde ferie med drengene, for de gad heller ikke at lave noget. Det eneste vi lavede hele dagen var at dase i solen på altanen eller se fjernsyn. Det var stort set det. Det første Heidi gjorde da vi kom hjem var at skifte til bikini og løbe ud på altanen og smide sig på en solseng. ”Aaaaah varme!” Tom fandt også nogle badebukser frem og lagde sig ovenpå Heidi og begyndte at kysse hende. Bill gik ud i køkkenet for at drikke noget. Jeg gik efter ham. ”Hvad skal der ske med os? Du er nødt til at svare mig.” Han stod med ryggen til og overvejede længe sit svar. ”Jeg ved det ikke. Lige nu er jeg i tvivl.” ”Bill du kan da ikke bare være så ligeglad med os to? Tænk på hvad vi er gået igennem. Vi holdt sammen i modgang, det må da være noget der kan løses?” ”Ja.. men ikke hvis det ødelægger min karriere.” Jeg sagde intet. Bill stillede sit glas på bordet og gik hen mod badeværelset. Lige da han var gået ind kastede jeg hans glas mod væggen lige ved siden af badeværelsesdøren. ”HVAD FANDEN ER DER GALT MED DIG?!” Jeg kastede ting ned i gulvet i arrigskab. Tom kom ind fra altanen: ”Hvad sker der?!” Jeg kiggede på ham med sammenknebne øjne og skyndte mig ud ad høveddøren. Jeg måtte bare væk. Jeg løb, så hurtigt jeg kunne. Jeg skulle væk fra mit liv hernede, væk fra Bill. Hvordan kunne jeg dog være sådan en stor idiot og vælge at være sammen med Bill? Han var så egoistisk! Lige nu ville jeg ikke være sammen med Bill. Jeg kunne ikke klare ham, men stadigvæk var jeg fuldstændigt væk i ham. ”Måske burde jeg bare slå op med ham? Hvis det alligevel er min skyld, at de mister så mange fans, så skulle Bill måske helst være foruden mig.” Jeg gik og mumlede for mig selv. Min mobil vibrerede i lommen. Det var fra Bill. ”Hvor er du?” Jeg gad under ingen omstændigheder at svare ham. Hvorfor ville han vide det, når han knapt nok gad at snakke med mig? Jeg lagde mobilen ned igen og gik videre. Hvorfor flygter Bill, når der er problemer? Jeg kiggede op i himlen og hviskede for mig selv: ”Hvorfor flygter jeg, når der er problemer?” Jeg var stadig rasende og fortsatte hen ad gaden. Jeg havde gået i to timer og kiggede på min mobil. Fire ubesvarede opkald og 9 beskeder. Alt var fra Heidi. Nu var Bill bare ligeglad eller hvad? Jeg ringede til Heidi.
Clara: Hej Heidi..
Heidi: CLARA! Hvor er du? Tom og jeg er så bekymrede!
Clara: Hvad med Bill?
Heidi: Jeg ved ikke hvor han er.
Clara: Årh man! Det er sgu så typisk! Jeg gider ham virkelig ikke mere.
Heidi: Jamen..
Jeg smækkede røret på. Nu var jeg sur, han var jo fuldstændig ligeglad. Jeg trampede hjem i arrigskab, da det var ved at blive aften. Jeg kom indenfor og så, at Heidi og Tom sad på sofaen. Tom for op af sofaen og gik hen mod mig. ”Der var du jo!” Han gav mig et kram. ”Ja det var jeg...” Jeg slap løs fra hans greb. ”Hvor er Bill henne?” ”Han er inde i sit soveværelse.” Uden at fortrække en mine gik jeg derind. Han sad og kiggede ud ad vinduet. ”Hej Bill.” Han vendte sig ikke engang rundt. ”Bill jeg.. Vi må snakke sammen.” “Fyr løs.” Han var fuldstændig kold over for mig. “Bill kom herhen!” Han drejede hovedet, så jeg så ham i profil og rejste sig så op. “Ja?” Han stillede sig to meter fra mig. “Hvad er det du vil?” Jeg kiggede alvorligt på ham. “Hvad mener du?” Han undgik mit blik. “Hvad vil du med os to?” ”Jeg ved det ikke.” ”Se Bill! Du er jo fuldstændig ligeglad med vores forhold! Jeg ved godt, at musik er din førsteprioritet, men du kan da ikke være så ligeglad med os?” Han trak på skuldrene. ”Nej det er jeg heller ikke. Jeg elsker dig jo, men det med de fans..” ”Ja Bill, hvad er der med dem? Hvorfor er det deres skyld?” “De vil gøre dig fortræd, og det vil jeg ikke udsætte dig for.” ”Det er jo allerede sket, og det eneste du gjorde var at blive sur over, at jeg ikke lod dig gå med mig.” Jeg rullede med øjnene og tog fat i hans arm. ”Hvorfor er du så ligeglad med mig?” Han vristede sin arm væk. ”Jeg vil ikke have, at der sker dig noget.” ”DET ER LIGESOM LIDT FOR SENT NU!” Jeg råbte ham lige i hovedet. “Ja det ved jeg ligesom godt!” “Jeg føler, at jeg ødelægger bandet ved at være sammen med dig.” ”Det må du ikke sige. Du ved jo godt, at det ikke passer! Vi er jo perfekte sammen.” “Og det siger du nu? Efter du har været så ligeglad med mig? Det er flot Bill, hvor er du dog dygtig.” “Jamen.” “Skat..” Jeg tog hans hånd og kyssede ham på munden. “Det er bedst, hvis vi…” Tårerne begyndte at trille ned ad mine kinder. ”Du må ikke sige det.” Han begyndte også at græde. ”Det er bedst sådan. Vi hører ikke sammen. Du lever i en helt anden verden, en jeg slet ikke hører hjemme i. Mit liv er slet ikke som dit, og det er bedst, hvis de leves hvor for sig.” ”Nej Clara, det er det ikke! Vi hører sammen, du og jeg. Clara og Bill... Uden dig er jeg intet!” “Jeg kan ikke mere Bill. Det er for hårdt.” Jeg rystede på hovedet og gik.
Tom så, at jeg græd og tog mig med ud på altanen. ”Hvad er der sket?” Han tørrede en tåre væk fra min kind. ”Bill og jeg er ikke sammen mere.” ”HVAD?!” Han blev meget forbavset. “Jeg kunne ikke mere, og det er vidst også bedst for bandet, hvis jeg ikke er sammen med Bill.” ”Det bør ikke kunne skille jer! Bandet og jeres forhold er to forskellige ting!” “Ja jeg ved det, men det virkede som om, at Bill var ligeglad. Jeg tror, at han er mere interesseret i sin karriere end i mig.” ”Du tager fejl, han..” ”Jeg tager hjem senere. Jeg kan ikke bo her mere.” “Ej Clara!” Jeg gik inden for og begyndte at pakke mine ting. ”Hvad sker der?” Heidi rejste sig op. ”Jeg tager hjem i aften. Bill og jeg er gået fra hinanden.” ”Nej.. det kan ikke passe..” Hun dumpede ned på sofaen. “Nåh…” Hun var helt målløs. Jeg gik ind til Bill, for at hente mine ting. Han sad på sengen med hænderne foran ansigtet. Han kiggede op på mig og rejste sig op. ”Clara...” Jeg ignorerede ham og samlede nogle af mine ting op fra gulvet. Han tog fat i mig og kiggede mig i øjnene. ”Du må ikke rejse...” Hans øjne var våde, man kunne se at han havde grædt. ”Bliv hos mig!” Jeg rev mig fri og gik. ”Jeg elsker dig!” Han råbte det efter mig, men jeg ignorerede det. Jeg vendte mig om. ”Det er bedst sådan her.” Tårene løb ned ad mine kinder, og jeg var simpelthen så ked af det. ”Jeg må hellere tage afsted med det samme. Jeg vil hjem.” Heidi løb hen og lagde sin arme om mig. ”Vi kommer sådan til at savne dig.” Hun havde tårer i øjnene. ”Det er så sørgeligt med dig og Bill.” Tom kom gående og lagde sine arme omkring både Heidi og mig. Vi gav slip og stod lidt. Bill kom ud til os. “Heidi lad os gå ud og kigge på solnedgangen ude på altanen.” De gik derud, så Bill og jeg kunne være alene. Bill gik hen til mig. ”Kan vi ikke snakke om det?” ”Hvad er der at snakke om? Vi hører ikke sammen, og sådan er det bare. Vi er for forskellige.” Han kyssede mig, og jeg mærkede hans tunge mod min. ”Jeg elsker dig Clara.” ”Jeg elsker også dig.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar