fredag den 12. februar 2010

Hurtful - kapitel 10

Vi kom først hjem om natten, så vi gik alle direkte i seng. Bill var så træt, at han faldt i søvn med det samme. Jeg lå et stykke tid, da jeg ikke rigtigt kunne sove, men faldt tilsidst i søvn efter en lang og udmattende dag. Da jeg vågnede næste morgen, kunne jeg høre nogle der grinede ude i køkkenet. Jeg vendte mig rundt og så at Bill lå der. Han smilede svagt, mens han sov. ”Nej! Lad nu være! HOLD OP!” Heidi grinede helt vildt. Jeg gik ud i køkkenet for at se hvad der skete. ”Hvad har i gang i?” ”Giv mig den nu Heidi!” ”Nej du får den ikke! HOLD OP DET KILDER!” Tom kildede Heidi, og hun skraldgrinede. ”Heidi, nu giver du mig den mobil!” Heidi havde Toms telefon i hånden. ”Okay okay, men så hold op med at kild mig Tom!” Hun overgav sig og rakte ham mobilen. ”Er der noget på den mobil, jeg ikke må se Tom?” ”Nææ!” Han lagde armen om hende, og de gik ind i deres soveværelse igen. ”Hvad sker der her?” Det var Bill, der var vågnet. Jeg vendte mig om: ”Det var bare Tom og Heidi, der var lidt vilde. Har du sovet godt skat?” Jeg gik hen til ham, og han krammede mig. ”Ja helt fantastisk, hvad med dig?” ”Mmmh, det har jeg også.” Jeg satte mig hen i sofaen, og Tom kom ud. ”Nå så kunne I stå op! Medmindre I ikke sov?” ”Jo Tom, det gjorde vi skam.” Bill smilede men kiggede ikke på ham. Tom satte sig hen ved siden af mig og tændte for fjernsynet. Bill satte sig på den anden side af mig, og samtidig kom Heidi ud og satte sig i den anden sofa. ”Skal vi lave noget spændende i dag? Vi kunne allesammen gå ned i byen og kigge lidt.” ”Årh ja god idé!” Heidi var helt med på den. ”Åååh jeg ved snart ikke.. Kan vi ikke blive her? Jeg orker ikke rigtigt noget i dag, jeg er træt.” Bill hentede noget kaffe. ”Jo skat, dig og Tom kan bare blive her, så drager Heidi og jeg ud i den store verden! Skal vi ikke tage afsted nu Heidibabe?” ”JO!” Hun sprang op og løb ind i soveværelset. Ti minutter senere var hun klar. ”Lad os smutte!” Tom gik hen til hende og kyssede hende. ”Årh I er så søde sammen!” Jeg kunne ikke lade være. Heidi blev helt rød i hovedet. ”Nå er du klar?,” sagde hun. ”Ja jeg venter sådan set bare på dig!” Vi gik ned til toget og kørte ind mod byen. Der var allerede fyldt med mennesker. ”Hvor skal vi gå hen først?” ”New Yorker!” Jeg var allerede på vej derind, da hun spurgte. Vi var i en masse butikker, gågaden var så fed her. Vi gik ubemærket ned ad gaden, da der var så mange mennesker. ”Clara?” ”Ja hvad er der Heidi?” ”Øhhm.. De piger der går der... Er det ikke dem, der truede dig foran hotellet i Paris?” Jeg drejede hovedet og så de to piger. ”Åhh nej..” Vi kiggede begge ned i jorden og gik væk fra dem, for at undgå øjenkontakt, men det virkede som om, de fulgte efter os. Vi drejede ind på en sidegade, men de to piger var stadig efter os. De indhentede os. ”Hvad laver I her?” Heidis stemme virkede vred. ”Følger I efter hende?!” ”Vi har sagt, at du skal lade Bill og resten af bandet være i fred. Kan du ikke forstå det? Vi vil ikke lade dig og Bill være, indtil du dropper ham.” ”Det kan I godt glemme! Jeg elsker Bill! Hvorfor gør I det her mod os?” ”Bill er alt for god til dig, og det er din skyld, at Bill behandler os fans dårligt.” Jeg trampede væk i raseri og vendte mig om og råbte: ”Det er sgu jer der er dårlige fans! Lad dog Bill være i fred!” Jeg trampede videre ned ad gaden og kunne høre, at Heidi råbte noget ad dem. Hun kom løbende mod mig med dem i hælene. ”LØB!” Vi spurtede så hurtigt vi kunne. ”I kan bare vente jer!” Pigerne fulgte stadig efter, men vi fik løbet om en hjørne og gemt os bag en busk. Jeg hviskede lige så stille. ”Hvad skal vi gøre? De piger er jo sindssyge!” Heidi kiggede over på mig og tænkte lidt over sit svar. ”Jeg ved det virkelig ikke. Det er virkelig sygt, at de har opsøgt jer her i Hamburg.” ”Ja det er helt vildt mærkeligt. Jeg tror, det bedst er, at vi tager hjem til drengene igen. Vi kan ikke risikere noget.” Jeg rejste mig op og kiggede mig omkring, men jeg kunne ikke se dem. ”Der er fri bane. Lad os skynde os ned til toget, så vi kan komme hjem!”

”Hvorfor åbner de ikke?” Jeg bankede igen tre gange på døren, men der var ingen, der åbnede. ”Hvor er de henne?” Endelig kom Tom ud og åbnede. ”Er I allerede tilbage?” Vi gik indenfor, og han lukkede døren efter os. Vi gik sammen ind i stuen, hvor Bill sad. Han gik over mod mig og kyssede mig blidt. ”Jeg savnede dig,” hviskede han, så kun jeg hørte det. Jeg lagde mine arme om hans hals og kiggede ham i øjnene. Sådan stod vi, imens jeg hørte Heidi fortælle Tom, hvad der var sket. ”HVAD?!” Tom havde knyttet sine næver. ”Er det rigtigt?!” Heidi nikkede to gange. ”Hvad fanden bilder de sig ind?!” Bill drejede hovedet over mod Tom: ”Hvad er der sket?” Heidi lavede store armbevægelser, mens hun fortalte Bill det. ”De to piger der havde truet Clara i Paris, mødte vi i dag på gågåden. De sagde endnu en gang at hun skal forlade dig, og at de ikke vil lade jer være, før I går fra hinanden.” Bill satte sig ned og tog sin hånd op til panden. ”Hvad er der dog galt med dem..” ”Hvad sagde de egentlig til dig, da du snakkede med dem udenfor hotellet i Paris?” Jeg var nysgerrig. ”Hmm, de sagde bare at jeg burde forlade dig og koncentrere mig mere om bandet. Efter jeg var kommet sammen med dig, er jeg blevet mere fraværende, og jeg behandler ikke fansene godt mere. Det sagde de til mig. Der sagde de også, at de ville gøre noget ved dig, hvis vi fortsætter med at ses.” Jeg satte mig ned ved siden af Bill med et trist udtryk i ansigtet. ”Hvad gør vi?” Jeg kiggede forvirret fra Tom til Bill. Tom kiggede ud ad vinduet og sagde så: ”Der er ikke noget at gøre. Jeg vil selvfølgelig gerne have, at de lader jer være i fred, men vi kan ikke gøre andet.” ”Der må da være et eller andet?!” Bill virkede fortvivlet. ”Det tror jeg ikke, vi må bare prøve at undgå dem. De har ikke gjort os noget, så vi må bare håbe, at de rejser hjem igen.” Tom så også fortvivlet ud. Jeg blev helt trist. Jeg løb ind og smed mig på Bills seng. Han fulgte efter mig og satte sig ved mig. Han kørte sin hånd gennem mit hår. ”Bare rolig skat. Det skal nok gå alt sammen. Der sker dig ikke noget.” ”Jamen Bill.. Jeg er så bange for, at de gør DIG noget. Det er jo min skyld det hele.” Han rystede på hovedet og tog min hånd. ”Det skal du ikke sige! Det er bare dem, der har en skrue løs.” Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg satte mig op, og han kyssede mig. Han sneg sin tunge ind i min mund - det var vildt dejligt. Bill kyssede så fantastisk godt. ”Skal vi gå ud og spise i aften? Bare du og jeg.” ”Ja Bill det vil jeg meget gerne.” Jeg lagde mine arme om hans hals, og vi kyssede igen. ”Buuuuuh hvor er I nederen.” Heidi og Tom stod i døren. ”Det kan vi da også gøre..” Tom tog fat i Heidi og begyndte at snave hende. De kyssede helt vildt, og Tom tog hende på røven i mens. ”Ja det er fint,” sagde Bill og rullede med øjnene. Tom og Heidi stoppede. ”Nå så ville I høre.. Vil I med i byen i aften?” ”Det bliver så fedt, Georg og Gustav kommer også,” sagde Heidi. ”Nej desværre, vi har andre planer.” Bill kiggede over på mig og blinkede. ”Gud hvor er I kedelige. Nå men så kan Heidi og jeg da rigtigt hygge os.” Han kiggede på hende og så helt forelsket ud. ”Du er så skøn Heidi! Kom her.” Han tog hendes hånd og kyssede hende, denne gang med følelse. ”Har vi så lejligheden for os selv i aften?” ”Ja vi regner med at tage ned til Gustav i eftermiddag, og så sover vi der til i morgen.” Heidi så ud til at glæde sig. ”Hvilke planer har du da i tankerne Bill?” ”Tjaa, så kunne vi bare blive herhjemme og hygge os..” ”Ååååh hvad skal I dog lave?” Tom havde et sjofelt udtryk i ansigtet. Bill og jeg grinede, mens Heidi og Tom gik ind på Toms værelse. Klokken var nu blevet 14, så Heidi og Tom gik igang med at pakke deres ting.
”Er du ved at være klar skat?” Tom stod i køkkenet. ”Jeg kommer nu!” Heidi slæbte sin kæmpe taske efter sig. ”Øhh, du er godt klar over, at vi kun skal være der til i morgen, ikke?” ”Jo jo, men man kan aldrig have for meget med!” Tom grinede og tog hendes taske. ”Vi smutter afsted nu. Vi ses jo i morgen!” Tom var allerede ude af døren. ”Pas godt på jer selv,” sagde Bill. ”Så må dig og Bill have en hyggelig aften...” Heidi blinkede til mig og gik ud ad døren. ”Endelig alene! Så skal vi have en skøn aften, kun os to.” Den dreng var virkelig så romantisk.
Det havde været en vidunderlig aften og en endnu bedre nat, da vi vågnede igen næste morgen. Vi lå bare og kiggede hinanden i øjnene, vi var så forelskede.
Nogle timer senere kom Heidi og Tom hjem, og de virkede utroligt friske. ”Nå var det en god bytur i går?” ”Faktisk så blev vi hjemme og hyggede os, mens Georg og Gustav tog i byen.” Tom kiggede på Heidi, og hun begyndte at smile. De gik hen og satte sig i den anden sofa. ”Jeg synes, du sagde, at det at være pladderromantisk var mere min ting?” Bill grinede. ”Ja det gjorde jeg. Men når jeg er sammen med sådan en skøn pige som Heidi, så kan jeg ikke lade være.” sagde han, mens han smilede. ”Vil I ikke spille en sang for os?” Heidi sagde det ligepludseligt. Hun smilede stort og kiggede på Tom. ”Kom nu.” Han lagde sit hoved på skrå og kiggede rundt. ”Okay så.” ”JAAAAAAAA!” Vi råbte i kor. Tom hentede guitaren og satte sig godt til rette. ”Hvad vil I høre?” ”Det skal være en af jeres egne sange, en af de nye måske. Dem vil vi gerne høre.” ”Okay så ved jeg, hvilken det skal være.” Han begyndte at spille introen til sangen, og den lød allerede fantastisk. Bills stemme var så skøn, da han begyndte at synge de første linjer. Da han sang omkvædet, fik jeg tårer i øjnene. Den var så fantastisk.

Küss mich jetzt - Im Gegenlicht
Wie'n Geisterfahrer
Such ich dich
Die Nacht ist kalt
Ich fahr allein
Wie'n Geisterfahrer
Um endlich bei dir zu sein
„Kan I lide den?“ Tom stillede sin guitar hen i et hjørne. ”Jeg elsker den!” ”Det gør jeg også!” ”Det var da dejligt.” Bill virkede godt tilfreds.

Ingen kommentarer: