Don't jump - kapitel 5

Kapitel 5

”Vi skal hjem i dag, sikke et behag. Bill fik noget i nat, Heidi må være en skat” sang Tom, mens vi var på vej ned for at få morgenmad. ”Ej Tom, hold op” sagde jeg og blev overrasket, for jeg havde ikke helt regnet med at han vidste det. Vi satte os ved et bord, Bill på min ene side, og Gustav på den anden. Tom havde sat sig overfor mig. ”Men det passer” smilede han og hældte noget juice op. Jeg satte mit glas over til ham, og han hældte noget op til mig. ”hmpf.. du er træls” ”jeg kan se det på Bill” grinte han og jeg kiggede nu også på Bill. Min bror sad og snakkede med Gustav, som sad overfor ham. ”Hvordan?” grinte jeg ”Nah, kan jeg nu ikke, men nu ved jeg at jeg har ret” grinte han endnu højere end mig, og Gustav, Mikkel og Georg var nu også flade af grin. ”Det var ikke sødt af dig” svarede jeg forbløffet ”Bill, sig noget til ham” ”Jeg ved han er sådan, jeg syns nu også selv det er sjovt. ”men det er det da ikke” De var godt nok irriterende nu.
”Nu skal jeg altså ud og have en smøg” sagde Tom efter vi var færdige med at spise. ”så vi to” svarede jeg og gik med ham ud. De andre blev siddende derinde. ”Gott, det var dejligt” sagde jeg efter at have taget det første hiv. ”Det kan vi kun være enige i” Tom smilede til mig og gengældte. Vi stod lidt i stilhed. ”Hvem er hende Rachel?” Tom kiggede mig nu ind i øjnene. Jeg elskede hans brune øjne, nu også fordi jeg elskede Bills. ”En han har kendt i et halvt år cirka, hun var fan og det er blevet mere og mere intimt” ”Og du ville have jeg skulle passe på Bill?” Udbrød jeg. ”jeg troede faktisk de var holdt op med at snakke sammen, for han har glædet sig så meget til at du skulle komme” ”Jeg er skuffet over ham. Jeg troede bare han var mere ægte” ”øhm Heidi” Tom pegede på noget bagved og jeg vendte mig om og kiggede. Bill stod der og jeg blev helt stille. Jeg vidste ikke om jeg skulle sige noget. Jeg følte jeg skulle sige noget, men han havde alligevel skuffet mig. ”Bill!” sagde jeg så endelig og gik hen til ham. ”Jeg er ked af hvis jeg sårede dig” svarede han og gik sin vej. ”Ja og jeg er ked af at jeg sårede dig..” jeg vendte mig om mod Tom igen. ”Sig det bare” jeg lagde armene over kors og kiggede på ham. ”Sig hvad?” han kiggede undrende på mig. ”at jeg er en idiot” ”Det er du ikke Heidi. Kom vi går ind igen” Han lagde sin arm omkring mig og vi gik indenfor. Vi satte os hen til drengene igen, og som jeg havde tænkt, så var Bill der ikke. ”Hvor er Bill?” spurgte Gustav. ”Han er lige gået op på værelset” svarede Tom bare og begyndte at snakke med Mikkel og Georg om et eller andet. Jeg hørte ikke rigtig efter, sad bare og stirrede ud i luften. Bill kom ned og satte sig ved siden af mig. Han kiggede ikke på mig og jeg ikke på ham, selvom jeg virkelig havde lyst.

Bill: Jeg er ked af at jeg skuffede dig…

Jeg valgte at lade være med at svare. Jeg følte ikke rigtig lysten var der lige nu.
”Vores forældre forventer vi kommer hjem i eftermiddag” sagde Bill. ”Herligt, jeg var også begyndt at savne dem” sagde Mikkel og jeg grinte af ham. ”Fedt så kan jeg sove” sagde Tom, ”jeg er død træt” ”Jeg vil også sove” ”Lad os alle samme sove!” stemte Tom for og Mikkel og ham grinte. Jeg fandt det godt nok ikke spor sjovt. ”Ja, for der er også sovepladser til os alle!” sagde Bill. ”så må vi sove sammen kære broder” Tom kiggede på Bill og derefter over på mig. jeg rystede bare på hovedet, for at sige nej.

Vi var nu gået fra bordet og Bill og jeg var i gang med at pakke. ”Bill?” han vendte sig om og kiggede på mig. Jeg havde været træt af denne stilhed lige siden vi kom herop. ”mmh” var det eneste han svarede med. ”Undskyld.. men jeg følte mig lidt såret over det.” ”Ja, det fandt jeg ud af, forstår bare ikke helt hvorfor du så gik i seng med mig!” ”Nej, men jeg ville gerne, for jeg kan så godt lide dig” ”Og jeg kan lide dig” jeg gik hen til ham og tog fat om ham, og gav ham et kram. Han lagde til sidst armene om mig. ”Jeg er ked af det Bill..” ”det er jeg også” han kyssede mig på panden. Vi pakkede vores ting sammen, og mødte de andre drenge nede i hobbyen.

Bill og jeg havde nu sat os til rette oppe i bussen, og de andre drenge havde igen sat sig nedenunder.
”Fuck jeres koncert var for fed! Jeg vil af sted igen!” grinte jeg og tog en slurk af min cola. ”så må du tage med en gang til” hans hvide tænder kom til syne og jeg elskede det syn. ”Det var en god idé Bill” ”Hvornår er det i tager tilbage til Danmark?” ”hmm, om tre uger cirka. Hjem og stene” ”Ja, det er også sjovt. God underholdning” jeg grinte af ham. ”Tom er en sjovere underholdning ” ”yea, i know. Så sjov” grinte han.
”Min mor slæber os med på museum i morgen!” sagde jeg opgivende og lænede mig tilbage. ”godt det ikke er mig” Bill grinte af mig, men kiggede alligevel med medlidenhed på mig. ”Ja fuck dig! Du er bare berømt og slipper for sådan noget tis” ”Jeg ville nyde at kunne slippe for skrigende piger, bare en dag. Ikke fordi det gør noget, jeg elsker det, men bare at kunne være sig selv en dag, og tage ud et sted” ”Ja, det skulle man måske lære at sætte pris på?” ”ja” han tog en tår af sin cola. ”Men det finder jeg først ud af når jeg bliver kendt” grinte jeg. ”For hvad?” ”For at være..” jeg tænkte lidt over det. ”bare mig selv” Bill grinte højlydt af mig. ”shh, det er ikke sjovt Bill” smilede jeg. ”Nej Nej”