Kapitel 3.
”Hvor skal vi gå hen af?” spurgte Mikkel. Vi var ankommet til Berlin og gik rundt i byen nu. ”Aner det ikke. kender ikke denne by, men er skide sulten” ”det bliver man af at bolle” grinte han. Jeg slog ham på armen og svarede, ”Luk røven Mikkel” ”Kommer i sammen nu?” ”Nej sgu da. Jeg sagde nej til ham..” vi satte os ned på en bænk, der lå ud til en legeplads.. ”Hvorfor?” ”Det ved jeg ikke. Han har ikke rigtig spurgt, tror jeg” ”Hmm, du er da for underlig” han smilede til mig. ”MIKKEL! Vi skal finde noget at spise nu. Jeg dør snart” ”Så kan Bill jo ikke knalde dig, så dårlig idé!” grinte han ”Luk nu bare røven” vi gik lidt rundt for at lede efter et sted af spise. ”Mikkel, vi skal derind. Der er en masse ting med Tokio Hotel” skreg jeg og trak ham med dig ind. ”Du skal se dem i aften, du kan da vente med at kigge på det” ”Nej Mikkel” ”Var du ikke sulten?” ”jo jo” grinte jeg.
Folk var samlet over det hele omkring det sted de skulle spille koncert. Mikkel og jeg gik om til en dør, hvor der stod en mand. Vi viste ham vores backstage bevis og vi fik lov til at gå derind.
”Hej” sagde Gustav, da han var den første der så os. De andre sagde hej og vi svarede med et hej. Jeg satte mig ned ved siden af Georg i sofaen og Mikkel satte sig ned på en stol. Bill var i gang med at gøre sig klar og gik rundt og sang. Tom gik rundt og lavede sine jokes, og Gustav spillede lufttrommer. Georg sad, som sagt, ved siden af mig og snakkede med min brormand. Bill blev endelig færdig med at øve, og satte sig ned ved siden af mig.
Der var en time til at koncerten ville gå i gang, og de var allerede begyndt at lukke mennesker.
Drengene gik ind i et rum for sig selv og jeg satte mig nu til at høre noget musik. Michael Jackson med ”Heal the world”
”Så” sagde Bill og drengene kom nu ud. ”Det er tid” ”jeg glæder mig” sagde jeg og lavede en sejrsdans mens jeg sang ”Happy dance, happy dance” Bill grinte af mig. ”I skal bare gå ud derhenne” Bill pegede hen på en dør. ”Og så gå til højre, så kommer i ud lige til scenen. Der står en mand, som godt ved i skal være der” Vi gjorde som han sagde og stod mellem publikum nu. Det var meget besværligt at komme derhen, for alle folk kiggede og spurgte hvorfor vi kom ud derfra. Vi ignorerede dem alle sammen og nød bare koncerten.
”Mikkel, det var bare fantastisk” skreg jeg højt. De fleste fans var gået og kun få var tilbage. De kiggede på mig, da jeg råbte dette. ”Mmh, det har du ret i” Der kom en mand hen til os og viste os vej ind til drengene igen. ”I var fantastiske!” sagde jeg og smed mig i sofaen ved siden af Bill. ”tak” smilede Gustav til mig og de andre svarede også med et tak. ”der kommer nogle fans om lidt!” sagde Bill han lød lidt sur og havde vildt travlt med sin mobil. ”nå nå” svarede jeg bare og gik nu gerne ind i et andet rum. Lidt efter kom min storebror. ”Hej sure” smilede han og satte sig i sofaen ved siden af mig. Jeg rullede med øjnene og lavede en meget underlig lyd. Jeg svarede ham ikke, men satte bare endnu engang mit musik i ørene.
Efter at have siddet med min irriterende bror der i en halv time, blev vi hentet af en stor tyk mand, som var deres bodyguard.
Jeg satte mig denne gang ved siden af Gustav, som også havde sat sig i sofaen. Bill sad på den anden side og endnu en gang sad han med sin mobil fremme.
”Heidi, sover du med Bill på hotellet?” spurgte Tom ”don’t know, don’t care. Bare jeg sover et eller andet sted” ”Du må gerne sove ved mig” Bills blik veg nu væk fra mobilen, over på Tom og derefter på mig. jeg huskede stadig vores samtale, og blev nu bange for jeg havde såret Bill. ”Sov du inde ved Bill, så sover Mikkel hos mig, og Gustav og Georg sammen” smilede Tom. ”Jeg ender altid med Georg!” sagde Gustav opgivende. ”Han er også så dirty” grinte jeg. ”Du må da med glæde sove inde hos ham?” sagde Gustav spørgende. Jeg kiggede hen på Tom, der kom med et blik der sagde, nej! Det gør du ikke. ”Nej, jeg sover ved Bill jo”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar