One love - kapitel 56

”Hvad skal jeg tage på?” Clara stod foran spejlet og trak lidt i maveskindet. Jeg begyndte at hive en masse tøj ud af skabet. ”Ingenting?” smilede jeg. ”Det tror jeg ikke min mand vil være vild med, medmindre vi er alene” ”Man kan aldrig vide” Jeg satte mig ned på sengen og stirrede på hende. ”Hvad er der med dig?” ”Intet” løj jeg. Hun kiggede mistænksomt på mig et stykke tid, hvorefter hun begyndte at lede efter noget tøj. Jeg burde have fortalt hende sandheden, men jeg kunne ikke. Selvom hun var min bedste veninde, så forbød et eller andet mig at fortælle folk, hvad der faktisk var sket. Jeg var bange. Bange for at uheldet skulle ramme os igen. Bange for fremtiden. ”Denne?” Clara vækkede mig fra min tanker. Jeg kiggede på hende kort. ”Bestemt! Den klæder dig virkelig” ”hvad skal du have på Heidipigen?” ”Jeg ved det ikke” Jeg kiggede på den bunke af tøj vi havde fået lavet. Jeg tog nogle shorts ud af bunken og trak i dem. ”Det her” Jeg var hoppet i et par beige højtaljede shorts og en sort top. ”Nu er vi lækre!” grinte hun. ”Sure” Vi gik ned til drengene som sad og røg. Gustav og Georg var kommet sammen med deres kærester. Eller Lola var nok mere Gustavs flirt. Det kunne jeg aldrig helt finde ud af. ”Hej lækre” Tom hev mig ned på sig. ”Hej” jeg smilede til ham. ”Er i friske?” Spurgte Clara slænget, bestående af Georg og Gustav plus kærester, om. ”Altid Clara! Det var du da godt” svarede Georg. ”Hele tiden” grinede Gustav og tog Lolas hånd. ”Vi skal grille” sagde Tom. ”Det lyder godt. Jeg er nemlig sulten” ”Georg er grillmester, du skal snakke med ham” ”Lav mad Georg!” sagde Clara. ”Nu venter vi lige til Andreas kommer” sagde Bill. Os piger rejste sig for at gå udenfor til poolen. Solen skinnede stadig som den havde gjort til morges og det var rigtig lunt. Drengene var gået ud til deres biler, hvilket nok ikke kunne overraske nogen. ”Ej Clara, er det Bill?!” udbrød Lolita da hun fik øje på stenen på hendes hånd. Det undrede mig, at hun ikke havde set den før. ”Ja. Han friede” fniste hun. ”Tillykke!” udbrød Lola og Lolita på samme tid. De fortsatte med at snakke om bryllup hvilket føltes som en evighed, indtil Andreas kom ud. ”God eftermiddag de smukke pige” smilede han. ”Din charmetrold” svarede jeg og gav ham et kram. ”hvor er de andre henne?” Ude ved bilerne” Han slog røven i sædet ved siden af mig og igen faldt snakken på bryllup, da han opdagede Claras funklende ring. ”Okay jeg henter min mand. Jeg er sulten!” Jeg rejste mig op og futtede ud til Tom og de andre. ”Hej skat” smilede han og fortsatte snakken om sin bil. ”Andreas er her. Gi’ mig mad” jeg smilede til ham. ”Vi kommer om lidt, skat”. Jeg blev trist igen, så jeg gik op på mit værelse for at hvile mig lidt.
”Heidi?” hviskede Tom og satte sig ned ved siden af mig. ”Ja?” ”Vil du med ned og have noget at spise?” Jeg så på uret. Jeg havde sovet en times tid. ”Ja” ”Godt min pige” Han tog min hånd og jeg fulgtes med ham ned til de andre. Jeg satte mig ved siden af Andreas med Tom på min anden side. ”Skal du have en øl, Heidi?” Spurgte Andreas. ”Nej tak” smilede jeg. ”Hvad er der i vejen med dig? Du siger aldrig nej til en øl!” grinte han. ”Er du gravid?” Jeg kiggede alvorligt over på Clara hvorefter jeg grinede svarede, ”nej” ”Det håber jeg heller ikke!” grinte Tom. Jeg fik det dårligt. Hvad skulle jeg nu stille op? ”Heidi, kan jeg lige tale med dig?” Clara kiggede på mig med et bekymret blik og jeg nikkede bare. Vi gik ud i køkkenet, et stykke væk fra terrassen. ”Er du gravid?! Sig mig sandheden!” Hun lød bekymret med en snert af vrede også. Jeg satte mig opgivende ned. ”Jeg ved det ikke! Jeg ved ikke om jeg er gravid. Men jeg har det som første gang og jeg har ikke haft ’det’ i to måneder” ”så er du sikkert gravid!” ”Hvem er gravid?” Bill kom gående ud i køkkenet. ”Åh ingen skat” svarede Clara og kyssede ham på kinden. ”Hvorfor nævnte du så det ord?” Bill kiggede på mig, men jeg vendte hurtigt hovedet væk. ”Det er vores fælles veninde som tror det. Gå du tilbage til de andre, skat” Hun kyssede ham endnu engang. Bill tog en ramme øl i køleskabet og gik ud igen. ”Du siger intet til dem!” sagde jeg bestemt. ”Nej, jeg skal nok tie stille. Men du skal få det tjekket” ”Tager du med mig?” ”Selvfølgelig Heidi” smilede hun. Vi gik igen ud til de andre.