One love - kapitel 42

”LA LA LA LA LA LA LA LA!” jeg lallede ned af trappen med højt humør. Tom og Bill så ikke særlig friske ud og så lettere irriteret ud. ”Er vi glade?” ”Nej, men du er” svarede Bill. Jeg slog med ned ved siden af ham. Jeg havde ikke lyst til at sidde ved siden af Tom. Jeg ville ikke mindes om noget lige nu. ”Ja jeg er så! Jeg er altid glad” ”hvad skal Clara og dig lave i dag?” spurgte Tom. ”SHOPPE! Ej, vi skal ind og se på brudekjolen” smilede jeg. Jeg var så stolt af min veninde. Hun havde så meget. Hun elskede sin kæreste, hun elskede sit barn, og hun var lykkeligere end før. ”Uhhhh” ”Ja, meget spændende” ”Jeg gad godt med” grinte Bill. ”Det må du bare ikke” jeg rakte tunge til ham og øsede nogle cornflakes op. ”Skal i med til fest hos Gustav i aften?” spurgte Tom og kiggede på Bill og jeg. ”Nej, Clara og jeg bliver hjemme med Caroline” Jeg kiggede forvirret rundt. ”kom nu Heidiiiiii! Jeg vil ikke selv” ”buuuh! Du er altså ikke to længere” ”nej, men du skal med, bum! G’erne savner dig også” ”Okay så, trælse Tom” ”Heidiiiii! HEIDIIIIII!” sang Clara og luntede ned til os. ”Claraaaa! CLARAAA!” sang jeg tilbage. ”uh, er du frisk?” ”Så frisk som jeg kan blive” Hun satte sig ved siden af Tom. ”hæhæhæhæ, jeg glæder mig til vi skal se på kjoler” ”Åh, min lille pige skal giftes” sagde Tom og lagde armen om hende. ”Stay away from my girl!” ”Så så brormand, jeg holder mig til en af gangen” Bill grinte af ham. ”forandring fryder” grinte Tom igen.

”åh Clara..” sagde jeg og tårerne pressede sig frem. Hun stod der i den smukkeste brudekjole jeg nogensinde havde set. ”Det er en Vera Wang” smilede hun. ”En dyr sag” grinte jeg. ”Ja, min mand betaler” hun stod og beundrede sig selv i spejlet. ”Jeg er jo ikke køn!” ”Hold op Clara! Du er så smuk og den kjole gør bestemt ikke noget værre” Kjolen lukkede i nakken, var lang og havde et sort bånd under brystet. Den klædte hende virkelig godt. ”Jeg tror det skal være den..”Hun kiggede på mig og jeg nikkede ivrigt. ”bestemt! Den er smuk”
”Tror du det bliver dig og Tom igen?” spurgte Clara. Vi havde forladt brudekjolebutikken og sad nu ved en cafe og drak kaffe. ”Helt ærligt?” Hun nikkede og tog en tår af kaffen. ”Jeg tror det.. jeg har hele tiden sagt noget andet til Tom, eller hentydet til det.. men tiden hernede har fået mig til at savne ham” ”Vil du forlade Andreas?” ”nej” ”Hvorfor ikke?” hun kiggede forarget på mig. ”Måske var det fordi jeg kyssede ham at jeg fik det sådan? Jeg kan ikke bare glide fra ham. Og hvad vil folk ikke tænke om mig?” ”Jeg tænker intet om dig. Det er dig selv der har det sådan” Jeg nikkede. ”Nu må vi se” ”Lad os tage tilbage til de andre. Jeg er også ved at være sulten” vi snuppede vores tasker og traskede ned af gaden. Vi kunne sagtens gå i fred. Til tider var der dog piger og andre levende vejrtrækkende mennesker som kom hen til os og spurgte om sjove ting, men dog var der heldigvis aldrig nogen som havde gjort os noget.
”Hej basse” Jeg satte mig ned til Caroline i haven og begyndte at lege med hende. Caroline holdte en bil op. ”Ja, den er fin” smilede jeg og grinte af mig selv. ”Ja, det er den” sagde en velkendt stemme. Tom satte sig ned ved siden af mig. ”ja det var jo det jeg sagde” ”Du er også så klog Heidi!” ”Det har du satme ret i!” grinte jeg. ”Ja, det er en flot bil du har” sagde Tom og kørte rundt med hendes bil. ”Den er flottere end onkel Toms” ”Så så unge dame” grinte han. ”min bil er det flotteste på jorden” ”Det er godt du elsker din bil” ”Det var løgn, du er det flotteste på jorden..” ”åh Tom..” jeg rødmede og var nødt til at vende mig væk fra ham. ”Hvad tid tager du af sted i morgen?” ”Jeg tager toget klokken to, bum!” ”Åh, da ikke så tidligt” ”jo jo jo jo jo jo, men jeg kommer jo snart igen for Clara og Billo manden skal giftes” ”Det er sandt og du skal være brudepige” ”ja hæhæ, jeg er så heldig” ”indeed!” ”Hvad tid kører vi?” ”Hvorhen?” grinte han. ”Skulle jeg ikke med dig til fest host G’erne?” ”Nå jo!” han kiggede på sit ur. ”Tja, vi tager nok af sted om to timer” jeg nikkede og fortsatte med lege med Caroline.

”Er du klar?” spurgte Tom. ”Ja, men jeg gider slet ikke” ”Vi kommer bare for at være der lidt. Vi bliver der ikke så længe” Han kiggede forelsket på mig. Jeg nikkede og vi kørte af sted. ”Hej piger” sagde Tom da vi trådte ind i Gustavs lejlighed. Der sad en masse mennesker jeg ikke kendte, og så lige G’erne og Lolita. ”Hej ting og Heidi” sagde Georg og lavede de der håndtegn drenge laver med hinanden. Det samme gjorde han med Gustav og et par gutter omkring dem. Jeg stod helt forladt og kiggede på forsamlingen. Det virkede så underligt, at jeg kun kendte fire mennesker. Jeg følte mig malplaceret og havde helt mistet lysten til at tage herhen, men jeg gjorde det for Toms skyld. Hvorfor gjorde jeg overhovedet det her..
”Sæt dig ned Heidi!” råbte Lolita. Musikken var høj og luften var tæt af røg. Jeg satte mig ned ved siden af hende og begyndte selv at ryge, mens jeg betragtede Tom som sad og snakkede med en anden fyr. Han var så smuk og han havde det perfekte ansigt. Han kiggede over på mig. Jeg rødmede og begyndte at smile stort til ham. Det var jo perfekt. Jeg slukkede min smøg og gik ud på altanen for at trække noget frisk lugt og nyde den gode udsigt udover byen. Festen var ikke nogen succes, jeg syns det hele var ret så nederen. ”Kommer du ikke ind til os andre?” Georg kom ud til mig. ”Nej, jeg vil snart hjem..” jeg smilede til ham og så på ham mens han tændte sin smøg. ”Du er da kedelig” jeg trak på skuldrene og vendte mig om mod udsigten igen. ”Du savner ham..” jeg nikkede. ”Hvorfor er du så sammen med en anden?” ”Fordi jeg føler mig dum ved at rende fra den ene til den anden og hele tiden bryde med Tom” ”Vi andre dømmer dig ikke” jeg smilede til ham. ”Nej, det siger i. men jeg dømmer mig selv” ”og det skal du holde op med. Han savner dig Heidi og jeg kan jo se de blikke i to sender til hinanden. Ligesom første gang” ”Tak Georg” jeg smilede og gav ham et kram”