En rejse til paradis - kapitel 9

”Gå væk, gå væk, gå nu bare væk..!” sagde jeg for mig selv, mens jeg gik rundt for mig selv på værelset. Clara var sammen med Bill. Hun ville tilbringe den sidste aften sammen med ham. Jeg havde så været så nederen at vælge at pakke. Jeg havde ikke lyst til at se det i øjnene, at vi faktisk skulle hjem i morgen. Jeg ville jo savne Tom forfærdeligt. Han havde spurgt mig tidligere på dagen om vi skulle være sammen, men jeg havde blankt afvist ham. Hvorfor gjorde jeg også det når jeg var nede over noget? Åh, det irriterede mig så meget! Jeg tog min Ipod i ørerne og dansede rundt mens jeg pakkede, lidt sjovt skulle jeg have da, selvom det ikke var spor morsomt. Jeg dansede stadig rundt og pludselig stod Tom foran mig. Jeg kiggede forskrækket på ham, men fik endelig slukket min Ipod. Han grinte af mig og kyssede mig. ”Hvad så?” spurgte han og smed sig ned i sengen. ”ikke så meget” jeg pakkede videre og var total kold overfor ham. Jeg hadede det. Jeg ville ikke såres igen. Og jeg havde så mange følelser for Tom nu, jeg ønskede for intet i verden at det skulle ødelægges. ”Bill og Clara spiser en romantisk middag, vil du ikke med mig?” jeg rystede på hovedet og gik ud på badeværelset. Tom kom lidt efter ud til mig og tog fat om mig. ”Gider du godt give mig et smil?” Jeg kiggede på ham gennem spejlet og kunne slet ikke lade være med at smile. Han gjorde mig så glad. ”Det var dejligt..!” Jeg tog nogle af tingene fra badeværelset og pakkede videre. Tom havde igen smidt sig på sengen. Han observerede mig mens jeg gik rundt og pakkede. Jeg satte mig ned på sengen, for at tjekke min mobil.

Clara: Hej Heidibaben, jeg sover inde hos Bill i nat. Hygger i jer? :i<3
Heidi: Hæ hæ hæ, det regnede jeg også med ;)<3 Nej, ikke særlig meget..
Clara: Hvorfor ikke? ):<3
Heidi: Jeg er lidt nederen over det hele.. ): Hyg jer nu bare<3

”Vær nu glad Heidi..!” ”Jeg prøver mit bedste..” jeg smilede skævt til ham. ”Næ du gør ej” Næ, han havde jo ret. Jeg kunne bare ikke være glad. ”Så vil jeg prøve mit bedste” ”Lov mig det!” ”Jeg lover dig, Tom Kaulitz, at jeg vil prøve mit bedste på at være glad” ”Godt min pige” han trak mig ned til sig og kyssede mig. ”Har du fået noget at spise?” jeg rystede på hovedet og kiggede rundt i værelset. Jeg rodede forfærdeligt. Åh, hvorfor var mine tanker på noget andet end Tom? Jeg skulle jo bare tage mig sammen og nyde den sidste aften med ham. ”Så lad os gå ud og få noget..!” Mit hoved sagde nej, men mit hjerte sagde ja. Jeg måtte ikke skuffe ham, eller mig selv. ”Ja, selvfølgelig” smilede jeg. Tom tog min hånd og trak mig med ud.

”Tak for alt, Tom” Vi var nu på vej hjem. Det havde været en hyggelig aften, men også trist. Det hele var bare så trist. Han tog min hånd og svarede. ”Selv tak du skønne pige. Jeg glæder mig til at I kommer og besøger os” ”Og det samme gør vi helt klart!” Lygterne fra gaden og månen lyste det hele op og Tom blev endnu mere lækkert i skæret fra det. ”Jeg bliver nødt til at sove hos dig i nat” grinte han. ”Hvorfor?” ”Fordi jeg vil så gerne..” han rødmede nu. ”Selvfølgelig må du det” jeg tog ham i hånden og vi gik indenfor.