”Godmorgen solstråler!” sagde jeg da jeg kom ned til morgenmad. Der var ingen der så friske ud, og jeg gættede på at de havde tømmermænd. Åh ja! Jeg var så god til at gætte. ”Hvordan kan du være så frisk?” spurgte Louise. Jeg begyndte at æde det der stod på bordet, Clara var også allerede i gang. ”Ja, jeg er bare glad altid” smilede jeg hende. ”åh, så må du være træls!” konstaterede hun. Sikke en kælling. ”Heidi er ALDRIG træls!” svarede Bill muggent. ”næ jeg er nemlig ej, ha ha” ”Åh Heidi, vi skal bare..” Clara tænkte lidt. ”sove dagen lang. Jeg er så træt!” ”Vi skal se fiiiiiiilm” ”Uuh, gyserfilm!” ”Du ved godt, at de skræmmer mig Claramusen!” ”Ja, det er derfor de er sjove at se med dig” ”Buuuuh!” ”Gider i godt holde kæft?” Louise kiggede vredt på os. ”Gider du godt snakke pænt?” Jeg gad ikke høre på hende mundhakke af os mere. ”Jeg kan gøre hvad jeg vil, jeg er Tom Kaulitz’ kæreste” ”Og jeg er hans veninde, og jeg gider ikke have du hakker på os længere!” Tom var ikke ved bordet, men hvis han havde været det, så havde han sikkert sagt noget til hende. Eller det var hvad jeg håbede på. ”Åh, jeg har knaldet med Tom i nat, og han har fortalt mig at du er vild med ham, ha ha!” Det var dråben. Jeg rejste mig vredt, og trampede hele vejen op til Tom. Jeg gad slet ikke banke på, jeg braste direkte ind på hans værelse. Han vendte sig lynhurtigt og forskrækket om. ”Hvad sker der?” Han så bange ud. ”Nu lettere du dit bagparti og går ned og beder din kæreste om at holde kæft, Tom!” Han kiggede forvirret på mig. ”Og fortæl gerne ALLE at jeg er vild med dig, for det er jeg glad for!” ”Hun ville vide det..” undskyldte han. ”Hvordan skal hun kunne ville vide noget hun slet ikke er klar over? Hun kunne umuligt have haft det på fornemmelsen for hun kender mig slet ikke!” jeg var så vred. Jeg vendte mig om og gik ned igen. Jeg mødte Bill og Clara i gangen. ”Jeg vil gerne hjem..” Bill kiggede trist på mig. ”Jeg skal nok køre jer”
”Tak Bill, mange tak” jeg gav ham et kram, og hoppede ud af bilen. ”Fedt. Jeg ødelagde sikkert lige en masse der!” sagde jeg opgivende til Clara. ”Tror du ikke nok det skal gå?” Vi satte os ind i køkkenet. Jeg følte mig ret så trist. ”Jeg ved det ikke.. jeg skal bare lære at holde min kæft” ”Men det ved selv Tom, at du ikke kan” ”Narrefisse!” Clara grinte stille af det, men så hurtigt på mig, at jeg slet ikke havde det morsomt. ”Åh, han var ellers sådan en herlig gut!” konstaterede hun. ”Ja, han er nemlig fantastisk, og jeg er fuldstændig væk i ham, og det er fuldstændig forfærdeligt. Og hende Louise er fuldstændig forfærdelig! Og jeg er fuldstændig ikke hans type, men jeg er stadig fuldstændig væk i ham!” ”Og du kan godt lide ordet fuldstændig” grinte Clara. ”NEJ!” jeg kiggede skummelt på hende. ”Jeg elsker det” jeg smilede stort til hende og vi brød ud i grin. ”Skal vi få set en film? Eller ti?” foreslog Clara og jeg tog imod buddet. ”men vi skal have popcorn!” sagde jeg og skyndte mig at lave nogen.
”Hvem er det der kommer?” spurgte Clara og kiggede ud af vinduet i stuen. Vi sad lige og så en forfærdelig gyser, men mine tanker var godt nok et andet sted. Jeg kiggede ud og så Tom komme gående forbi det. ”DET ER TOM!” udbrød hun og var pludselig helt oppe og køre. ”Jeg går selv ud til ham..” hun nikkede og satte sig igen ned. Han var lige nået hen til døren, da jeg hev den op. Han kiggede bare på mig, og jeg på ham. ”Jeg ved godt, at du ikke kan lide hende, men du bliver nødt til at leve med det..” ”Har jeg sagt jeg ikke kan?” svarede jeg gnavent. ”Nej, men..” han sukkede opgivende og satte sig ned på trappen. Jeg havde en trang til at smække døren i, men i stedet for satte jeg mig ned ved siden af ham. ”Jeg elsker dig Heidi, men jeg vil ikke være sammen med dig” DONK! Lige det jeg helst ikke ville høre. ”Nej nej..” ”Jeg vil have det skal være som før, hvor du ikke var vild med mig og Bill ikke med dig..” han lænede sig tilbage op ad døren, og igen var det som om jeg fik et slag i hovedet. Bill vild med mig? ”Er Bill vild med mig?” udbrød jeg. ”Okay, det vidste du ikke lige..” ”Nej, det gjorde jeg ved gud ikke!” Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv lige nu. ”Jeg skulle intet have sagt..” ”Det er for sent. Hvad fanden skal jeg nu gøre?” ”Jeg skal hjem til Louise nu, hun venter på mig..” jeg rullede med øjnene. ”Men jeg ville lige komme for at tale lidt med dig” han smilede til mig, og jeg gloede bare på ham. ”Farvel Heidi..” han ville give mig et kram, men jeg undveg og svarede bare. ”Farvel Tom..” han gik trist væk og vendte sig flere gange om for at kigge på mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar