Hero - kapitel 6

Dette kapitel er dedikeret til Silke<3

”Jeg går i seng drenge” Jeg rejst mig fra sofaen. ”Sov godt” jeg smilede til dem, gjorde mit bedste på det hvert fald. Jeg vadede ind på mit værelse, smed tøjet og kravlede under dynen. En sang dukkede op i mit hoved.

Looking in the sky I could see your face
And I knew right where I fit in
Take me, make me, you know that I'll always be in love with you
Right till the end

So tonight, I'm gonna find a way to make it without you
I'm gonna find a way to make it without you
I'm gonna hold on to the times that we had
Tonight, I'm gonna find a way to make it without you

Anybody could've told you right from the start it's 'bout to fall apart
So rather than hold on to a broken dream or just hold on to love
And I could find a way to make it, don't hold on too tight
I'll make it without you tonight

So tonight, I'm gonna find a way to make it without you
I'm gonna find a way to make it without you
I'm gonna hold on to the times that we had
Tonight, I'm gonna find a way to make it without you

Jeg ville ikke glemme Bill, men jeg var nødt til at undvære ham, desværre. Men jeg var nødt til at prøve at klare mig uden ham, jeg skulle. Jeg havde jo ikke ligefrem andre valg. Jeg fik et kæmpe chok, da min telefon pludselig vibrerede. Jeg tjekkede den og så at det var en sms fra Tom.

Tom: Heidi.. Jeg har snakket med min mor; hun var frustreret og ødelagt den anden dag. Hun ved godt, at det ikke er din skyld, og sagde, at du selvfølgelig skulle med til begravelsen. Hvordan har du det? Jeg prøver mit bedste på at smile, men jeg har ingen grund til at være glad..
Heidi: Hej.. Det er jeg virkelig glad for. Tusind tak! – Hvordan jeg har det? Sådan lidt af helvede til. Åååh Tom.. :’/
Tom: Du er velkommen (: - Se jeg prøvede, og det gjorde ingen forskel. Jeg er mere ødelagt nu end jeg var før. Jeg ser ingen grund til at være her længere. Lige siden jeg tog af sted fra dig af.. ja, så har jeg grædt. De ringer alle steder fra og vil have et interview. Jamen Heidi, hvad skal jeg gøre? Det er nok forkert at jeg læsser det af på dig, for du har det jo ikke bedre.

Jeg havde mest lyst til at sige, at det var faktisk forkert, men drengen havde jo brug for det. Og jeg ville nok også gøre det samme hvis det var mig. Der var jo ikke så mange andre han kunne sige det til.

Heidi: Det er okay Tom.. jeg ved bare ikke hvad jeg skal sige eller skrive. Jeg har lyst til at skrue tiden tilbage og gøre noget ved min dumhed. Ja, jeg føler stadig skyld.
Tom: Det skal du ikke Heidi! Jeg vil ikke have det.. Nej, jeg forstår dig godt, jeg ved heller ikke selv hvad jeg skal skrive. Og når folk vil snakke med mig om det, så ved jeg bare ikke hvad jeg skal sige. Ja! Jeg har det forfærdeligt.
Heidi: Ja nemlig.. de kan da regne ud hvordan vi har det. Men jeg vil sove nu Tom. Få noget søvn og sov godt :*

Jeg lagde hovedet på hovedpuden og lukkede øjnene. Jeg faldt næsten i søvn med det samme.

””Bill! Bill!” jeg grinte til ham. ”hvad har du gang i?” ”Det ved jeg ikke” smilede han og drejede rundt om sig selv et par gange. Han tog stak sine hænder ind i skabet og fandt en rød rose frem. Han gik hen mod mig og gav mig den. Jeg kiggede på rosen og derefter på Bill. ”Lov mig, at du vil følge mig for evigt?” Jeg kiggede ham ind i hans nøddebrune øjne og smilede. ”Jeg vil altid være ved din side Bill!” ”Og vil være ved din side for altid. Jeg elsker dig..” Tårer kom frem i mine øjne. Bill havde nogle gange svært ved at fortælle hvad han følte, og det her rørte mig. ”Jeg elsker også dig” Han smilede til mig. Hans berømte smil, der kunne gøre enhver pige blød i knæene.”