Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 1

”Heidi..” Jeg sad i stuen og så tv. Det var sent, men det samme som altid. ”Hej skat” jeg smilede til Tom. Han satte sig ned til mig. Meget beruset. Han gav mig et kram og derefter et kys på munden. ”Jeg er træt” han brød ud i en høj latterlig. For mig var det det samme som det plejede. Vente på Tom kom hjem fra en bytur, en tur i studiet eller noget andet. Sad og ventede i flere timer på en restaurant. Mit liv var ikke en dans på roser, men jeg støttede min kæreste. Jeg svigtede ikke folk, jeg var der altid for folk. Hvis de var der for mig. ”Gå i seng, Tom!” ”Jeg vil hellere være hos dig” ”Du er fuld” ”Og en glad mand. Der har sit livs kærlighed ved sin side” han begyndte at grine igen. Jeg rullede med øjnene og smilede bare til ham. ”Smil mere min smukke pige! Du er kun køn når du gør det” Jeg lod mundvigene falde ned igen. Han kom altid med sårene kommentar når han var fuld. ”Jeg går i seng, skat” Jeg kyssede ham på kinden og rejste mig op. ”Er du nu sur igen? Det er du altid” jeg rystede på hovedet og begyndte at gå. Tom greb fat i min arm og hev mig ned. ”Lad være..” ”Jeg er træt, Tom” ”Jeg går med dig op så” Han tog min hånd og vi gik op. Tom smed hurtigt tøjet og var klar til sjove ting og sager. Jeg smuttede hurtigt under dynen. Ikke opsat på noget. ”Kom nu skat” han kyssede mig ned af halsen. ”Nej Tom. Jeg vil gerne have lov til at sove!” ”Du gider heller aldrig!” svarede han fornærmet og puffede mig væk fra sig. ”Undskyld. Jeg vil bare gerne sove” Han vendte sig rundt. Igen lå vi væk fra hinanden. Denne aften var ikke anderledes end andre. Næsten.. jeg kunne ikke sove. En underlig følelse i min krop. Det havde aldrig været et problem for mig at sove, så at jeg ikke kunne nu gjorde mig nervøs. Hvad var der i vejen med mig? Tom sov. Ret nemt at vide, når han snorkede. Var jeg virkelig hans livs kærlighed? Hvorfor blev jeg så behandlet så usselt? Det sidste halve år var det hele gået ned af bakke. Tom gik mere og mere i byen, kom senere og senere hjem lige meget hvad han havde været til. Hvad der havde slået klik for os var jeg ikke klar over? Og ligegyldigt hvor meget tid jeg brugte på at tænke over det, så kunne jeg ikke finde svaret. Toms mobil ringede pludselig. Han hørte den ikke så jeg tog den. ”Hallo?” sagde jeg. ”Det er Lise. Er Tom der ikke?” ”Hvem er du?” ”Toms kæreste” grinte hun. Jeg var lige ved at blive kvalt i mit gab. ”Hvor længe har i været sammen?” spurgte jeg. ”Hvad rager det dig?” ”Undskyld. Jeg var bare nysgerrig” ”Vi har været sammen i syv måneder. Jeg venter bare på, at han slår op med sin irriterende kæreste” Hun var fuld. To plus to. Jeg havde nu fundet svaret. ”Okay” svarede jeg venligt. ”Hvem er du?” hun grinte. ”Heidi..” ”Shit!” Hun smækkede røret på med det samme. Jeg sad tilbage og stirrede på telefonen. Tom rørte på sig. Jeg vendte mig om. Han sov gudskelov stadig. Jeg trak i noget behageligt let tøj og gik.

”Godmorgen skat” Jeg lagde armen over på den anden side af sengen, men der var tomt. Jeg slog straks øjnene op. ”Heidi?” Hun var ikke i sengen. Jeg tog hurtigt noget tøj på og gik nedenunder. Der lugtede ikke af kaffe som der plejede. Måske hun lige var stået op? ”Heidi?” Jeg råbte højere denne gang, men intet svar. Jeg gik i panik og begyndte at lede hele huset igennem, men der var ingen Heidi. ”Min mobil..” jeg mærkede på lommerne, men den var ikke der. Jeg styrtede op i soveværelset og så, at den lå på hendes side af sengen. Et besvaret opkald modtaget i nat. ”Åh nej..” Jeg kiggede mig febrilsk omkring efter et brev eller et tegn på, at hun kom tilbage, men der var intet.
Jeg slog mig selv i håb om, at det hele var en ond drøm jeg lige var vågnet op fra. Det eneste jeg nok fik ud af det var blå mærker.
En halvtime efter kom Bill over. Jeg blev nødt til at snakke med en. En der måske kunne sætte sig ind i min situation. Eller nok ikke. Han ville gøre alt for sin kære Clara. Han ville aldrig gøre som jeg havde gjort.
”Hvad så?” sagde han forpustet. Han måtte være løbet op af trappen. ”Heidi er skredet..” Han så ikke videre overrasket ud. ”Hvad skal jeg gøre?” Jeg var desperat. Først nu gik det op for mig hvad jeg havde gjort. ”Hvad siger dit hjerte?” ”At jeg elsker hende..” ”Det er ikke nok, Tom. Du var hende utro, at elske hende er nok ikke en god undskyldning” ”Jeg vil gøre alt” ”Hun har hørt det før!” Han gjorde det heller ikke lettere for mig. ”Tror du hun går til pressen?” Jeg blev bange ved tanken om at vores fans ville få at vide hvilket svin jeg virkelig var. ”Hun kunne ikke drømme om det” Bill lød meget sikker på sit svar. Og hvorfor betvivlede jeg det overhovedet? Hun burde have tvivlet på mig det sidste halve år, men hun var der hele tiden. Og jeg var der overhovedet ikke. ”Kan du klare det interview i dag, Tom?” Fuck. Jeg havde fuldstændig glemt alt om det interview! Jeg nikkede usikkert. ”Hvad med den sammenkomst bagefter?” Shit shit shit. Vi skulle til poolparty ved fælles venner også. Det var gennem dem jeg havde lært hende at kende. ”Tror du hun kommer?” Min bror var der altid for mig. Jeg kunne regne med ham hele vejen. Lige meget hvad jeg havde gjort. ”Jeg har ingen idé” ”Jeg må tage det som det kommer” svarede jeg. Stadig usikker på det. ”Tag det som en mand!” Bill klappede mig op skulderen og gik ud for at sætte kaffe over. ”For resten så kommer Clara snart” ”Åh det hele bliver værre og værre!” Jeg faldt opgivende tilbage i sofaen. Clara og Heidi var bedste veninder. Hvordan ville hun ikke have det overfor mig? ”Hun ved det godt Tom. Jeg vidste det inden du ringede” ”Hvordan det?” Jeg gik ud til ham i køkkenet og vi satte os ned og røg en smøg. ”Heidi kom over til os her til morges..” ”Hvorfor sagde du intet?! Jeg må snakke med hende!” Jeg nåede ikke at rejse mig, før Bill sagde noget. ”Nej!” ”Men..” ”Nej. Du lader hende være i fred” ”Hvordan har hun det?” Dumt spørgsmål. Nok det dummeste man kunne stille når ens kæreste lige havde fundet ud af, at man havde været hende utro. ”Hun smiler..” Bill smilede til mig. Det var nok det bedste han kunne fortælle mig.

”Tager du med i aften?” Clara satte en kop kaffe foran mig og satte sig selv ned. ”Jeg ved det ikke Clara. Tror du han kommer?” ”Hvis han tror du kommer, så ja” ”Du siger intet når du tager derhen!” ”Nej selvfølgelig ikke” hun smilede til mig. ”Jeg er glad for, at du gider tage dig af Caroline imens” ”Så længe jeg slipper for hans ansigt, så er jeg glad” grinte jeg. ”Vidste du det godt?” Clara undgik mit blik. ”Ja..” ”Hvorfor sagde du intet Clara?!” ”Jeg ville simpelthen ikke være den som bragte dig den dårlige nyhed.. jeg vil jo heller ikke være uvenner med Tom” ”Nej. Undskyld. Hvordan kan jeg være så dum..” ”Du havde slet ikke nogen idé?” ”Et eller andet sted måske.. jeg stolede bare for meget på ham” Jeg tog en tår kaffe. ”Jeg beundrer Bill. Og jer to sammen” Hun kiggede spørgende på mig og jeg fortsatte. ”Du ved.. han klarer sin karriere, sit forhold og sit barn. Han kan det hele. Han må være supermand” ”Han er min supermand!” grine hun. ”Du er heldig. Du har din eneste ene hos dig” ”Åh Heidi..” jeg tørrede hurtigt tårerne væk. Jeg skulle ikke græde. Jeg ville være stærk! Det var noget helt andet om jeg så var det.. ”Det er fint. Tag du bare derhen nu..” ”Bill bad mig om det.. han vil jo gerne være der for sin bror” ”Forestil dig lige Tom i hovedet når han finder ud af, at jeg har været her hele tiden” jeg lo lidt. Clara smilede til mig og forlod rummet for at gøre sig klar. ”Heidi!” Caroline kom løbende ud fra haven. ”Hej smukke pige. Har du været ude og lege?” ”Ja. Det var sjovt!” ”Det var godt!” Hun løb videre ovenpå og jeg sad bare og stirrede lige ud. Det var noget lort det her..