”Her dufter godt, Gustav!” Heidi havde taget sin nye kjole, som Bill var kommet med, på og følte sig lidt friskere. ”Hvor er du smuk!” udbrød han. Heidi smilede. ”Jeg fik jo at vide, at det var tre retters menu” ”Det er sandt. Kun for din skyld” Heidi smilede til ham. ”Dejligt at se dit smukke smil!” Bill kom ind til dem. Han tog hende under armene og trak hende med udenfor at ryge. ”Kommer…” Heidi tænkte sig lidt om. Hun skulle sige det rigtige. ”Ria med?” Bill rystede på hovedet. ”Nej. Jeg bad ham lade være; for din skyld” ”Tak” Hun lagde hovedet på hans skulder. ”Tak fordi du råbte ad mig også” kluklo hun. ”Det hjalp” Hun kunne mærke at nikkede.
Han fik et stik i hjertet da han så Heidi og Bill stå der. Hvorfor kunne hun ikke se det? Hun vendte sig rundt og smilede til ham. Pludselig havde han glemt den følelse han havde; det var også forkert af ham. ”Drinks!” grinte han. Han gav en til dem begge tog og tog selv en. De nåede ikke at drikke før det ringede på døren og Gustav smuttede derud. ”Skål” sagde Heidi og skålede med Bill. ”mmh champagne” mumlede Bill. Hun hørte Tom og Georg inde i stuen. Hun kiggede flygtigt derind. Hjertet sad pludselig oppe i halsen på hende. ”Hej Heidi!” Georg gik hen og gav hende et kram. Hun ømmede sig lidt. ”undskyld” ”Det er i orden” Hun smilede til ham. ”Går det bedre?” Et nik på hovedet og alle vidste, at de ikke længere skulle tale om det.
Hun prøvede at undgå at kigge på Tom; hun kæmpede en brav kamp. ”Jeg har det varmt..” hviskede hun til Bill. ”Du ser bleg ud” ”Jeg har det heller ikke godt” ”Tag noget vand” ”Eller noget alkohol” lo Tom. For første gang efter de var kommet kiggede Heidi på ham; med et vredt blik fik hun ham til at holde op med at grine. ”Bedre?” ”En smule” svarede hun Bill. De spiste videre. Tom sagde ikke meget. Han havde fået dårlig samvittighed.
Efter aftensmaden fandt Tom sin guitar frem. De sad ude på terrassen og lyttede til Bills smukke stemme og Toms fingre der lette strøg hen over guitarens strenge; det lød smukt. Heidi fældede en tåre.
Is there anybody out there
Walking alone
Is there anybody out there
Out in the cold
One heartbeat
Lost in the crowd
Is there anybody shoutin'
What no one can hear
Is there anybody drownin'
Pulled down by the fear
I feel you
Don't look away
Zoom into me
Zoom into me
I know you're scared
When you can't breathe
I will be there
Zoom into me
Ikke kun fordi Bill sang smukt, men fordi han sang til hende. Hun smilede og tørrede dem væk. Hovedet på hans skulder og hun var tryg. Hun kiggede op på Tom. Han kiggede tilbage og gav hende et smil. Hun prøvede at lade være, men kunne ikke, så hun gav ham et smil igen.
”Kører du mig hjem, Bill?” Heidi grinte. Hun havde fået for meget at drikke, det kunne hun godt mærke. Blodet strømmede gennem kroppen på hende og det var varmt. For hvert skridt hun tog, føltes det som om, at hendes hjerne drejede rundt, for hun kunne ikke finde fodfæste igen og gik skævt. ”Nej, det gør han ikke, for han har fået for meget” svarede Georg. ”Jeg skal nok, Heidi” sagde Gustav. ”NEJ! Jeg gør det” sagde Tom. Hun kiggede forvirret rundt på dem begge to. ”Bare kør mig hjem” Georg tog hende under armen og førte hende ud. Kort tid efter kom Tom ud. ”Lad mig hjælpe dig” Hun kiggede på Georg, som bare smilede, og derefter på Tom.
”Hvorfor?” Tom kiggede underligt på hende. ”Hvorfor hvad?” Han startede bilen. ”PAS PÅ!” råbte hun. Tom bremsede hårdt. Heidi ømmede sig. Hun var stadig øm over hele kroppen. ”Hvad skal jeg passe på?” Hun rystede på hovedet. ”At der ikke kommer nogen” Hendes stemme var grødet. Tom tog hendes hånd. ”Slip den” Han gjorde som hun sagde. Hun så stadig skræmt ud. ”Jeg er bare bange..” Heidi følte sig pludselig lille. ”Jeg skal nok køre ordentligt” svarede Tom. Hun nikkede og lod ham køre ud. Efter at have kørt i fem minutter svarede hun ham endelig. ”Hvorfor ville du køre mig hjem?” hun fniste. Han sagde ikke noget. Han var heller ikke selv klar over det, men et eller andet i ham havde med det samme reageret; som han altid gjorde da de var sammen. ”Jeg vil ikke have noget at gøre med dig igen, Tom” ”Jeg har også en kæreste” ”Jeg er ligeglad. Du skal ikke tage min hånd og smile til mig, for jeg hader dig faktisk” Tom forstod ikke beskeden han lige havde fået; han forstod mest ikke, at den hårde besked kom fra pigen han elskede mere end noget andet.
”Jeg skal nok hjælpe dig ind” sagde Tom, da de holdte foran hendes lejlighed. ”Prøv at lade være med at røre mig” Han blev siddende i bilen imens hun steg ud. ”Jeg håber du en da bliver god igen, Tom” Døren blev smækket og han betragtede hende mens han så hende forsvinde længere og længere væk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar