Hvis jeg var din - kapitel 17

”Har du sovet godt?” Heidi og Tom var allerede oppe, hvilket de altid var, når jeg stod op. ”Hvordan kan I altid være så friske?” Tom kiggede smilende over på Heidi. ”Det ville du også have, hvis du var sammen med Bill.” ”Ja ja..” Jeg slog mig ned ved siden af Heidi og tog et brød. ”Hvor er Mikkel?” Heidi kiggede på min soveværelsesdør og tilbage til mig. ”Hjemme?” svarede jeg og tog en bid. Pludselig brasede Amalie ud af døren til Bills værelse. ”God morgen!” råbte hun frisk. ”Hej hej…” Jeg havde egentlig aldrig snakket med Amalie. Når hun var her, var hun altid inde i Bills soveværelse, ellers klæbede hun sig til ham, når de var herude. ”Jeg har bare sovet fantastisk! I hvert fald den tid, jeg har sovet,” fnisede hun og kiggede på mig. ”Tillykke….” ”Hvad med dig Clara? Hvor er Mikkel?” ”Derhjemme!” sagde jeg småirriteret. ”Har han ikke sovet her?” ”Stadig, nej, han har sovet derhjemme.” ”Hmm det var ærgeligt. Bill og jeg har bare haft den skønneste nat. Vi startede me..” Inden hun nåede at fortælle videre havde jeg forladt bordet og var nu på vej udenfor. Jeg kunne ikke klare at skulle høre på hendes klamme historier. Nogle minutter senere kom Heidi luntende ud til mig med Tom i hånden. ”Er du okay?” Jeg trak på skuldrene, og de satte sig ved siden af mig. ”Det går. Hvad sagde hun?” ”Hun sagde bare, at de havde hygget sig, snakket osv.” Heidi lagde sin hånd på min. ”De knaldede i hvert fald ikke!” ”Tom for helvede,” grinede Heidi og rullede med øjnene. ”Det passer, de har aldrig knaldet.” Tom smilede nu og kiggede på mig. ”Aha..” Heidi rejste sig og gik indenfor. ”Jeg tænkte..” Tom rykkede tættere på mig. ”Hvad er Heidis yndlingsblomst?” Han kiggede alvorligt på mig, men samtidig med et lille smil på læben. ”Jeg er ret sikker på, at det er liljer. Hvorfor?” ”Jeg vil invitere Heidi på date i aften.. Det er så længe siden, og jeg savner at være lidt romantisk,” smilede han hemmelighedsfuldt. ”Så jeg tænkte.. Kan du godt klare at være alene her sammen med Bill og Amalie? For ellers skal vi nok blive hjemme..” ”Nej Tom hold da op! Selvfølgelig skal I afsted, det er da den bedste idé. Det bliver Heidi utroligt glad for, det fortjener hun.” ”Du må ikke sige noget vel? Det skal være en overraskelse.” Man kunne ikke blive andet end glad, når man så på den dreng. Når han snakkede om Heidi, kunne man se i hans blik, hvor lykkelig han var. Han elskede hende mere end noget andet, og det var fantastisk, at de to stadig var lige så nyforelskede som fra første dag. ”Jeg siger intet.” Han gav mig et kram og rejste sig. ”Tak.” Han stak hænderne i lommerne og vandrede indenfor.

”Åh hvad skal jeg tage på?” Heidi ledte forvirret i sit skab og kiggede det hele igennem. ”Tom vil kunne lide det uanset hvad,” sagde jeg, mens hun stadig ledte. ”Jeg købte en ny kjole sidste uge!” Hun lyste op og ledte nu i et andet skab. Denne!” Hun holdt en fin hvid kjole foran sig. ”Ja den er flot! Perfekt.” Hun trak i den og begyndte at lægge makeup. ”Glæder du dig?” ”Jeg er faktisk ret nervøs,” grinede hun for sig selv og kiggede over på mig. ”Tror du han kan lide det?” Hun drejede en omgang. ”Han vil elske det! Han elsker jo dig!” Hun rødmede og tog sine sorte stiletter på. ”Det gør han,” fnisede hun og rettede sig op. Hun elskede ham så højt. De var ikke til at skille ad, de holdt altid sammen. De var mere end lykkelige sammen, og jeg var så glade på deres vegne. De bragte det bedste op i hinanden. ”Nu er jeg klar!” Hun greb sin taske, og vi gik sammen nedenunder, hvor Tom stod og ventede. Hans øjne lyste op, da hun kom gående. ”Hej smukke.” Hun bevægede hen til ham, og de mødtes i et kys. ”Hej selv, flotte fyr.” De stod længe og bare kiggede forelsket på hinanden, da Bill kom gående. ”Hvor skal I hen?” ”Ud og spise,” svarede Tom uden at fjerne blikket fra sin kæreste. ”Aha..” Bill kiggede hen på mig, og jeg smilede skævt til ham. ”Vi må hellere smutte. Kan I have det godt?” spurgte Tom forsigtigt og blinkede til mig. ”Ja. Vi ses.” De smilede om kap og smuttede så ud af døren. ”Nå men..” Nu stod Bill og jeg foran hinanden. ”Skal jeg lave mad?” Bill stak mig et lille smil. ”Hvad med Amalie?” ”Hvad med hende?” ”Skal du ikke være sammen med hende i aften?” Vi satte os ved bordet over for hinanden. ”Nej vi to skal da være sammen.” Han kiggede på mig, og et sus gik gennem min krop. ”Hvad med Mikkel?” ”Det skal være os to,” grinede jeg. ”Altså… Du ved, i aften.” ”Jeg forstår,” sagde han og smilede til mig. Han rejste sig op. ”Skal vi gå?” ”Hvorhen?” Han gik hen og tog sin jakke. ”Ud og handle!” ”Jeg er på vej!” Jeg fik mine sko og jakke på, og inden længe var vi på vej. Vi pjattede sammen hele dagen, vi havde det så hyggeligt sammen.
”Har du brug for hjælp?” Jeg tog en ske og rørte rundt i gryden. Bill kom hen og stillede sig bag mig. ”Det er du da ret god til.” Jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Men det var jo mig der skulle lave mad til dig! Sæt dig hen, så ordner jeg resten.” Jeg gjorde som han sagde og satte mig ved køkkenbordet. ”Det dufter dejligt!” Pludselig bankede det på døren. ”Kom ind!” råbte Bill glad og fortsatte madlavningen. ”Hej skat.” Det var Amalie. Jeg kiggede nervøst over på Bill, der havde det ligesom jeg. ”Øh hej.. Hvad laver du her?” ”Jeg ville da besøge dig. Ej har du lavet mad? Jeg spiser med så.” ”Øhm det er nok ikke nogen god idé..” ”Hvorfor dog ikke?” Hun gloede bare på ham. ”Jeg har lavet mad til Clara og mig..” Han kløede sig nervøst i håret og kiggede ned på gulvet. ”Såå..” ”Okay så. Så går jeg, hvis du vil have det!” Hurtigt var hun ude af døren, og den blev smækket efter hende. Han kiggede efter hende gennem vinduet, men hurtigt tilbage til mig. ”Så kan vi være alene,” smilede Bill og satte maden på bordet. ”Vær så god!” Vi begyndte at spise, og vi snakkede ligeså meget som altid. ”Åh Bill, det smager fantastisk! Nam nam.” ”Godt du kan lide det!” Vi blev hurtigt færdige med at spise. ”Skal vi gå en tur?” Jeg nikkede ivrigt og skyndte mig i tøjet. ”Jeg er klar!” Det var ved at blive mørkt, men det var ikke så koldt igen. ”Lad os gå op i parken!” Han hev mig med i parken, hvor vi slog os ned på en bænk. ”Jeg elsker den her park,” smilede jeg til ham og kiggede ud over området. ”Jeg savner dig sådan.” Jeg kiggede nu over på Bill, der genert kiggede ned i jorden. ”Jeg savner også dig,” svarede han. Vi var fuldstændig forelskede i hinanden, men vi gjorde intet ved det. Jeg ved ikke hvorfor.. Jeg tror ikke, at Bill stolede på mig mere. Vi sad længe og bare kiggede på hinanden. ”Du er stadig sød,” grinede Bill og smilede stort. ”Du er mest.” Han tog fat i min hånd og flettede sine fingre ind i mine. Min hjerte begyndte at banke hurtigere, og jeg kunne ikke lade være med at rødme. ”Bill det burde være os to. Det skulle det have været hele tiden!” Han kiggede trist ned i jorden og nikkede. ”Ja men du..” ”Jeg ved det. Undskyld Bill, undskyld. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg skal sige det.. Jeg var en idiot, den største idiot, der findes! Jeg kastede alt vi havde væk og for hvad? Jeg var jo ikke forelsket i Mikkel, slet ikke.. Jeg er ikke forelsket i ham.” ”Men I er jo sammen?” ”Ja det syntes han vi skulle være.. Jeg blev det egentlig bare fordi..” ”Ja?” ”Fordi du var sammen med Amalie, og jeg… Jeg ville have dig til at føle, ligesom jeg gjorde.” ”Det lykkedes også,” sukkede Bill. ”Jeg er jo ligeså forelsket som fra starten.. Jeg har været det hele tiden.” Det begyndte at blive køligt udenfor. Bill tog sin jakke af og lagde den om mig, hvorefter han rykkede tættere på og lagde sin arm om mig. ”Fryser du stadig?” ”Nej det er helt fint.” Vi sad lidt uden at sige noget. ”Hvad skal vi så gøre?” Vores hoveder var helt tætte sammen, da han pludselig kyssede mig. Jeg følte hans bløde læber mod mine, og jeg havde ikke lyst til at give slip igen. ”Det skal være os to igen. Clara og Bill… Jeg savner dig.” Jeg kiggede nærmest bedende på ham og ventede på et svar. ”Jeg elsker dig stadig,” hviskede han og kiggede på mig ned sine smukke nøddebrune øjne. Jeg blev helt varm indvendig og lagde mit hoved på hans skulder. ”Du er fantastisk. Jeg elsker også dig.” Det var noget helt specielt, vi følte. Selvom vi ikke var kærester, elskede vi stadig hinanden højt.
”Skal vi ikke gå hjem? Det er lidt køligt,” spurgte Bill mig lavt og rejste sig. Jeg tog fat i hans hånd og vi gik hjemad. Han hev mig med ind i soveværelset, hvor han kyssede mig. ”Bill.. burde vi ikke lade være?” Han trak på skuldrene og fortsatte med at kysse mig ned ad halsen. ”Åh Bill… Det er forkert det her.” ”Er det forkert at vi elsker hinanden?” ”Over for Amalie og Mikkel, ja.” Endnu en gang kyssede han mig og tog min bluse af. ”Bill..” Han fortsatte med at kysse mig, og inden længe lå vi sammen i hans seng. Jeg var så vild med Bill, at jeg ikke tænkte på andet lige nu. Jeg glemte alt om Mikkel og Amalie, og lod Bill gøre hvad han ville. ”Jeg elsker dig,” sagde jeg og kyssede Bill. ”Jeg elsker også dig,” smilede han tilbage og lagde sig ovenpå mig. Jeg lagde mine arme om hans hals og nød at være sammen med Bill igen.