Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 5

Tom gjorde det ikke nemmere ved at bo i huset. Han havde været her i to måneder og eftersom det var vinter, så var vi mere omkring hinanden. Jeg savnede ham. Hver gang jeg var i nærheden af ham, havde jeg lyst til at springe ind i hans favn. Nyde det jeg nød før det hele startede, vores sjove øjeblikke, når vi snakkede om ingenting, når vi lavede mad sammen, når han holdte om mig mens vi så film og vores lidenskabelige stunder. Jeg savnede hvert øjeblik med ham selv vores skænderier. Vi endte altid med at grine af det.
Jeg gik ned til Clara som sad i stuen og nød synet af sin kæreste lege med deres datter. ”Hej Heidi” smilede hun. Jeg satte mig ned ved siden af hende. ”Hejsa” ”Hvad så?” ”Hvornår ryger Tom ud?” Hun tyssede hurtigt på mig. ”Bill siger, at han må blive så længe han vil” ”Så flytter jeg tilbage til vores lejlighed” ”Hvad er dit største ønske, Heidi?” Jeg kiggede underligt på hende og grinte. ”Hvorfor?” ”Har du ikke et stort ønske?” ”Jeg er aldrig blevet kysset nytårsaften” jeg rødmede da jeg sagde det. Clara fniste af mig. ”Det har altid været mit største ønske” ”Det kan jeg hvert fald ikke opfylde” grinte hun. ”Nej..” svarede jeg. ”Det sker nok aldrig” ”Det er jo nytår om to uger.. du er måske heldig!” ”ha!” ”Skal i have en kop kaffe?” Tom stod i døren og kiggede på os. ”Ja tak!” svarede Bill og Clara i munden på hinanden. ”Ja tak” grinte Caroline. ”Hvad med dig Heidi?” ”Ja ja” Han gik ud i køkkenet. ”Du kan da godt svare ham ordentligt!” svarede Bill. Jeg rakte tunge af ham. Caroline gjorde det samme og jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Hej..” jeg vendte mig forskrækket om. Heidi stod der. Talte til mig for første gang frivilligt. Hun startede en samtale. Jeg var chokeret. ”Hej” smilede jeg og prøvede at tage mig sammen. ”Ehm..” Hun tog en dyb indånding. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. Jeg havde lyst til at sige noget, men..” Jeg havde lyst til at tage hende indtil mig. ”Jeg savner dig, okay?” Jeg nikkede. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. ”Jeg tager hjem i morgen..” Hun gik ovenpå. Jeg kunne se, at hun var ved at græde. Jeg hældte kaffe op til de andre to og gik ind til dem. Stadig chokeret. ”Hvor blev Heidi af?” spurgte Bill. ”Hun gik ovenpå..” svarede jeg. ”Hvad er der med dig?” han grinte af mig, men stoppede da han så, at jeg slet ikke fandt det morsomt. ”Intet..” Jeg tog en tår af min kaffe.