”Godmorgen!” sagde Clara, da jeg kom ned næste morgen. ”Godmorgen..” jeg kiggede forvirret rundt. ”Du har sovet længe..” ”Aha..” Jeg skimtede klokken. Den var elleve. ”Hvad laver du her?” ”Tom flytter hjem til os, til han finder noget andet..” hun kiggede undskyldende på mig. Jeg kunne bare mærke hvordan vreden steg indeni mig. ”Hvad?!” Jeg kiggede forvirrende rundt og kunne ikke trække vejret. ”Han er mig utro, jeg tilgiver, vi finder sammen og..” ”Stop Heidi!” Clara tog min hånd for at berolige mig. Jeg kæmpede en kamp for at holde tårerne inde, men det lykkedes mig ikke. ”Han skuffer mig, Clara..” Hun nikkede medfølende. ”Han skuffer mig igen!” Jeg rejste mig arrigt op. Og fik knaldet med adskillige døre på vejen. Ude i haven fik jeg trukket lidt frisk luft igennem et filter. Jeg skulle åbenbart have lyttet til min far! ”Heidi!” råbte Clara. Jeg gik op til hende og stirrede grumt på hende. ”Vi tager af sted nu..” ”Ja. Sig jeg hader ham!” ”Det gør jeg ikke” ”Nej, det tænkte jeg nok” ”Vil du have jeg bliver her lidt?” Jeg rystede på hovedet. ”Jeg klarer mig” ”Tror jeg, ha ha” ”Farvel Heidi!” Caroline kom løbende ud til os. ”Kan du nu opføre dig ordentligt!” smilede jeg og gav hende et kram. ”Kun hvis du også gør det..!” ”Det gør jeg” Clara og jeg grinte. ”Må jeg godt tale med Heidi?” Spurgte Tom Clara om. ”Nej!” svarede jeg. ”Heidi!” sagde Clara og gik indenfor. ”Jeg gider ikke tale med dig. Det eneste jeg faktisk har at sige til dig er: min far har nok ret. Du er ikke god nok til mig. Jeg skulle have lyttet til ham” ”Lad nu være med at såre mig” “Pff. Gælder den samme regel ikke for dig?!” ”Jeg vil bare sige, at jeg bliver nødt til at tage lidt væk fra alt det jeg har gjort. Tænke over tingene” ”Ja, det hjælper sikkert at tage hjem til dem! For der kommer jeg jo ikke” ”Ha’ det godt” Jeg rullede med øjnene og så på, mens han gik; forlod mig igen.
Det var koldt og jeg var alene. Huset var for stort til at jeg ønskede at være alene; sove alene. Jeg var bange, rædselsslagen, trist og vred. Jeg satte mig til rette i sofaen og så lidt tv. Det var ikke sjovt alene. Selv ikke en komiker kunne få mig til at grine. Jeg slukkede og gik ud på badeværelset. Der lå den graviditetstest som jeg skulle tage. Tom vidste intet. Det var jo kun en mistanke jeg havde. Jeg måtte tage den nu!
Imens jeg ventede på svar, gik jeg ind i soveværelset for at gøre klar til at sove. Synet af dobbeltsengen ramte mig. Jeg havde ikke lyst til at sove alene i den. Tom og jeg havde købt den sammen. Vi havde ligget sammen mange nætter og snakket om vores fremtid sammen. Uret bippede og jeg gik ud for at tjekke. Jeg var gravid..
”Er du okay?” Clara gav mig en kop kaffe. ”Jeg ved det ikke. Det var måske lidt ondt?” ”Ja. Ja, det var ondt, Tom. Men hvis det er det du har brug for, så er det okay..” ”Jeg ved ikke hvad jeg har brug for. Jeg tror måske jeg fortryder det?” ”Hvad vil du så gøre ved det?” ”Jeg ved det ikke. Men tak fordi jeg må bo her lidt” ”Selvfølgelig må du det! Lad os gå ind til Bill” Bill sad inde i stuen og så tv og vi slog os ned hos ham. Mandens grimme fjæs i fjernsynet kunne ikke få mig på andre tanke. Det var kun Heidi. At det var hende og jeg, som lige nu kunne sidde som Clara og Bill; holde i hånd og kigge forelsket ind i øjnene på hinanden. Jeg fortrød. Jeg fortrød alt ondt jeg havde gjort mod hende, og jeg blev nødt til at ordne det. ”Jeg kører over til hende!” sagde jeg. Jeg løb først op på værelset de havde lånt mig. Der var noget vigtigt hun skulle have. Ikke noget jeg skulle have gjort for længe siden, men noget der kunne vise hende, hvor meget jeg satte pris på hende; hvor meget jeg elskede hende.
Regnen piskede ned udenfor og selvom der ikke var meget trafik, så satte jeg farten op. Inden længe var jeg fremme. Jeg sad lidt og kiggede på gaven til hende. Hvis hun tilgav mig, så var den hendes. ”Jeg håber..” hviskede jeg for mig selv. Jeg steg ud af bilenKort efter hørte jeg en bil, som havde hornet i bund..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar