onsdag den 29. september 2010
Hvis jeg var din - kapitel 16
Næsten morgen vågnede jeg ret tidligt, fuglene vækkede mig. ”Godmorgen,” smilede Heidi henne fra køkkenbordet. ”Hej hej.” ”Frisk?” ”Nej.” Jeg satte mig ved hende. ”I kom senere hjem end jeg troede..” ”Ja vi gjorde. Hvor er Bill?” ”Hjemme ved Amalie.” ”Buuuh hvor er han bare dum!” ”Er der noget galt?” spurgte hun bekymret. ”Altså.. Jeg tror ikke Bill gider mig rigtigt.” ”Hvad snakker du om?” ”I går, da vi kom hjem.. Der måtte jeg ikke sove inde ved ham. Han kan sagtens sidde og kysse mig og fortælle mig at han elsker mig.. Men så er han hurtigt væk igen og sammen med sin kæreste. Tror du overhovedet han mener det? Med at han elsker mig” Heidi tog en tår af sin kaffe og kiggede ud af vinduet. ”Jeg ved det ikke.” ”Heidi du skal jo hjælpe mig, du er min bedste veninde!” Hun tøvede. ”Ja men du er nødt til at snakke med ham om det. Han ved bedst selv hvad han vil, og så må du jo acceptere hans beslutning.” ”Du har ret.. Jeg synes bare ikke han kan være bekendt at være sammen med to.. Hverken over for Amalie eller mig.” Hun rystede på hovedet. ”Jeg er enig.. Du må forklare ham, hvordan du har det.” ”Ja..” Tom kom luntende ind med hænderne i lommen og gav Heidi et smaskkys. ”Hej dejlige. Det var en fantastisk aften.” Længe sad de og kiggede forelsket på hinanden. ”Ja det var så.” ”Åh du er så skøn Heidi. Jeg elsker dig.” ”Jeg elsker også dig.” Hun kyssede ham igen, og jeg flækkede af grin. ”Hahaha sådan har jeg godt nok aldrig set jer!” Tom slog sig ned og kiggede på mig. ”Fik du scoret Bill i går?” ”Næ.” ”Prøv igen senere,” blinkede han og spiste noget mad. ”Jeg kender min bror bedre end nogen anden gør. Jeg ved, at han er vild med dig.” ”Jamen hvorfor fanden beholder han så Amalie?!” Han kiggede eftertænksomt op i loftet, og derefter tilbage på mig. ”Ingen anelse.” Han smilede stort. ”MAKE SOME NOISE!” Jeg satte den nye cd på anlægget og sang med. ”I er ikke værst,” grinede jeg til Tom og fortsatte med den smukke sang. Bill kom gående ind med Amalie i hånden. ”Hej Bill!” Jeg stoppede med at danse og kom til at stå og stirre på dem. ”Hvad glor du på?” vissede Amalie og satte sig ned ved siden af Tom. ”Øhh.. Ikke noget..” Bill kyssede Amalie og satte sig ned ved hende. ”Nå turtelduer, hvad skal I lave i dag?” Jeg slog Tom i ryggen, da han spurgte om det. ”Tja vi skal bare hygge os. Ud til stranden.” Bill kiggede op på mig med et smil, der irriterede mig. Han gjorde det bare for at irritere mig. De spiste hurtigt deres mad og var væk igen. ”Tom du skal ikke spørge dem om sådan noget.. og du må ikke kalde dem turtelduer! Buuuh.” ”Undskyld.” Han smilede skævt og trak på skuldrene. ”Men han er jo min bror, jeg er på hans side.” ”Jaaa du har ret.” Jeg rejste mig op og børstede krummer af min nye kjole. ”Øhm.. Vi ses lidt senere..” Jeg gik udenfor og hen ad gaden. Pludselig stod jeg foran Mikkels hus, og min finger ringede på af sig selv. ”Hej Clara!” Han smilede stort, da han åbnede døren. ”Kom indenfor.” Vi gik sammen op på hans værelse, og en masse minder kom frem. ”Kan du huske første gang vi var sammen? Du var så genert,” smilede han og pegede på et billede, der stod i vindueskarmen. ”Ej har du det endnu?” Jeg gik hen og tog billedet op. Det var et billede af Mikkel og mig, der sad i hans seng på det gamle værelse i Danmark. Han havde armen om mig, men jeg kiggede ned i jorden. ”Åh hvor er du sød.” Jeg satte mig igen ved ham og kiggede på ham. ”Bill og jeg er jo ikke sammen mere..” ”Nej det hører jeg.” ”Han og Amalie.” ”Ja... Jeg er ked af det, det er jo min skyld.” ”Nej nej det skal du ikke tænke på.. Bill og jeg var vel ikke skabt for hinanden alligevel, som vi alle gik rundt og troede.” ”Bortset fra mig.” ”Ja lige bortset fra dig Mikkel..” Han kiggede længe på mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Hvad er der?” ”Du er bare så smuk i dag. Det er du altid.” Jeg kunne ikke lade være med at rødme. ”Hold op..” ”Nej det er sandt. Du er så smuk.” Jeg vidste ikke hvad han havde gang i.. Men jeg vidste heller ikke hvad jeg selv havde gang i. Hvad lavede jeg egentlig her? Mikkel lænede sig frem mod mig og kyssede mig. Pludselig væltede alle minderne tilbage, og jeg glemte det hele. Jeg glemte mødet med Bill, forelskelsen, de dejlige minder med ham, bruddet. Jeg glemte Bill. I de sekunder det kys varede, var det eneste jeg tænkte på Mikkel. Og hvor dum jeg var, fordi jeg forladte ham. ”Hvad øh.. hvad laver du?” Jeg afbrudte kysset og kiggede på ham. ”Jeg elsker dig stadig Clara.” Han lænede sig frem igen for at kysse mig, men denne gang kyssede jeg igen. Jeg havde faktisk savnet ham, men så alligevel ikke. Det bankede på døren, og Mikkels mor kom ind. ”Jeg ville bare.. Åh.. Er I sammen igen?” Mikkel kiggede over på mig og nikkede. Hvornår var det lige sket? Hun nikkede og lukkede døren igen. Han prøvede at kysse mig igen. Jeg skubbede ham stille væk. ”Er vi sammen nu?” Han nikkede og tog min hånd. ”Ja nu skal det kun være os to.” Jeg smilede skævt til ham. Jeg var jo forelsket i Bill, men jeg kunne ikke knuse Mikkels hjerte igen. Desuden kunne jeg jo stadig godt lide ham. På en anden måde måske.. Han rejste sig op og tog min hånd. ”Vil du med ud?” Jeg nikkede og vi gik udenfor. ”Tom og Heidi skal da også vide, at vi er sammen igen.” Jeg nikkede, mens jeg stirrede ud i luften. ”Noget galt?” ”Nej nej.. Det er helt fint,” smilede jeg til ham, men det falmede hurtigt igen. Jeg tænkte på Bill. Hvordan kunne han have en kæreste, uden at tænke på mig? Han vidste jo hvordan jeg følte. Var han overhovedet stadig forelsket i mig? Jeg kunne slet ikke forstå ham. Bare at sidde her med Mikkel føltes forkert, men nu skulle Bill smage sin egen medicin. Jeg tog Mikkel i hånden og trak ham med over til de andre. ”Hej hej,” råbte jeg og gik ind i huset. Jeg havde været henne ved Mikkel i nogle timer, så Bill og Amalie var på stranden. ”Hej,” blev der råbt inde fra køkkenet. Det var Toms stemme. Vi gik ind, og da Tom fik øje på os, fik han store øjne. ”Mikkel?” Han kunne vidst ikke helt forstå det. ”Ja vi er sammen igen,” sagde Mikkel stolt, mens jeg smilede skævt til Tom. ”Heidi? Kom lige herind!” Heidi luntede ind ude fra haven, men kiggede også mærkeligt på os. ”Er I?” Mikkel nikkede og kyssede mig på munden. ”Jamen?” Heidi stod stadig som ét stort spørgsmålstegn. ”Clara?” Hun hev mig med ud i haven, mens Tom snakkede med Mikkel. ”Forklar!” ”Forklar hvad?” spurgte jeg uskyldigt, selvom jeg jo godt vidste, hvad hun mente. ”Dig og Mikkel?” ”Altså jeg gik jo over til ham.. Og så kyssede han mig, og vupti så var vi åbenbart sammen.” ”Du må jo fortælle det til ham. Du er jo vild med Bill!” ”Det ved du da ikke..” ”Ahahahahaha den var god!” Hun kiggede ondt på mig og forventede en forklaring. ”Ja altså! Mikkel var sød, jeg kunne ikke stå for det.. og jeg kan jo godt lide ham, så jeg tænkte ’hvorfor ikke?’..” Endnu en gang kiggede hun bare på mig. ”Og?” ”Så kan Bill fandme selv prøve hvordan det er!” råbte jeg og løb ned bag i haven. ”Clara..” Hun løb efter mig og satte sig ved siden af mig i haven. ”Undskyld.” ”Det gør ikke noget.. Men det er jo ikke nemt det her, vel?” Jeg var lige ved at græde, men jeg holdt det tilbage. ”Nej du har ret.. men du er nødt til at se tiden an. Ja Bill er sammen med Amalie nu, og om han er forelsket i dig ved han egentlig kun selv. Men du skal ikke lade det gå ud over Mikkel. Vel?” Jeg kiggede ned i jorden og skammede mig egentlig lidt. Jeg var en idiot. ”Nej du har ret. Men hvad hvis nu jeg bare godt kan lide Mikkel?” ”Så er det jo op til dig selv. Jeg blander mig ikke.” Hun smilede til mig, og jeg gav hende et kram. ”Tak Heidi, du er virkelig en god veninde.” Vi rejste os op og gik arm i arm ind i huset igen. ”Hvad snakker I om drenge?” ”Intet,” grinede Tom hemmelighedsfuldt og blinkede til mig. ”Er I hjemme?” Pludselig hørte vi Bills stemme ude fra hoveddøren, og jeg gik hen til Mikkel. ”Ja vi er!” råbte Heidi og tog en tår vand. ”Åh det var så lækkert på stranden, vandet var bare så..” Bill fik pludselig øje på Mikkel og mig og stoppede helt op. ”Skønt.” Han afsluttede sætningen og gloede bare på os. ”Bill kom nu, lad os gå ind til dig.” Amalie slæbte sine ting ind på Bills værelse, mens Bill stadig stod og kiggede. Jeg holdt mit blik fast på Bill, mens jeg kyssede Mikkel. ”Kommer du?” lød det fra Amalie. ”Ja..” sagde han svagt og gik langsomt ind på værelset uden at fjerne blikket. ”Han er nok lidt misundelig,” grinede Mikkel. ”Ja det er nok det..” Heidi kiggede igen på mig med et blik, der gav mig skyldfølelse. Jeg kunne altid vide hvad Heidi mente, bare ved at tyde hendes blik. ”Fedt,” sagde Tom ironisk og rullede med øjnene. Lige nu var alle imod mig, følte jeg. ”Jeg er nødt til at smutte nu, jeg skal på arbejde om lidt.” Mikkel kyssede mig og gik hen mod døren. ”Vi ses!” smilede han til Heidi og Tom, der svarede i kor. ”Vi ses.” Efter han var gået kiggede de endnu engang på mig, med det samme blik. ”Hvad? Jeg kan faktisk godt lide ham!” Bill kom ud af døren og gik nu hen til mig. ”Hvad har du gang i?” ”Hvad mener du?” ”Med Mikkel? Du er jo tydeligvist ikke forelsket i ham.” ”Jeg er ligeså forelsket i ham, som du er i Amalie.” Jeg kiggede overlegent på ham, men han virkede ikke specielt glad. ”Ja ja,” svarede han og rullede med øjnene. Amalie kom gående ud og hen til Bill. ”Hvad så skat?” Han tog fat i hende og gav hende et kys, der fortsatre i en evighed efter min mening. De kyssede og kyssede, og jeg var lige ved at brække mig. ”Raaauw,” sagde Bill og løsrev sig fra Amalie igen, mens han kiggede på mig. ”Pfff..” Jeg vendte mig rundt og gik ud i haven. Jeg orkede ikke at glo på de to snave hinanden i gulvet. Nogle minutter senere kom Bill ud og satte sig ved os; Heidi, Tom og mig. ”Tog hun hjem?” spurgte Heidi. Bill nikkede. ”Ja hun kommer igen i aften..” ”Igen?” halvråbte Heidi helt forarget. Hun kunne ikke lide hende. ”Hold da kæft I går til den,” grinede Tom henne fra bordenden, der så tingene fra en lidt anden vinkel. ”Ja ja,” smågrinede Bill og himmelvendte øjnene. ”Men I larmer ikke lige så meget som dig og Clara.” Bill blev helt genert og rødmede. ”Men dig og Amalie har måske ikke?” Tom var meget interesseret. Bill trak på skuldrerne og smilede genert. ”Hvor sødt,” smilede Heidi og lagde en hånd på Bills lår. Hun hviskede noget i hans øre. Han kiggede over på mig, smilede derefter og hviskede noget tilbage. Jeg var stadigvæk helt væk i ham. Men hvad skulle jeg gøre? ”Amalie skal spise her i aften, så jeg laver mad til os alle.” ”Fint, så inviterer jeg Mikkel!” ”Mikkel?” ”Ja da, hvis vi holder parmiddag, skal min kæreste da også være her.” Han trak lidt på det. ”Øh.. ja okay da.” Han rejste sig og gik indenfor. ”Jeg smutter lidt op og handler.” Inden længe hørte vi bilen køre afsted. ”Hvorfor gør du det her mod Bill?” ”Jeg gør intet.” ”Du er sammen med Mikkel.” ”Ja og? Bill kan da være ligeglad.” ”Så du ikke hvor trist han blev, da du ville invitere Mikkel med?” ”Jo men Bill har jo Amalie, så han burde være ligeglad.” ”Men det er han jo ikke!” De blev ved med at forvirre mig de to. ”I forvirrer mig virkelig!” ”Ja men hovedsagen er: dig og Bill skal være sammen, og sådan er det bare.” ”Ja men det er vi så ikke, og det kommer ikke til at ske.” Jeg blev sur og gik ind på gæsteværelset, hvor jeg holdte til. Jeg ledte i skabet efter nogle sko, som jeg ville have på. En bunke papirer faldt ud, og imellem dem fandt jeg et kort. ”Tak for en vidunderlig dag på stranden med dig” Jeg smilede for mig selv. Jeg huskede den dag jeg fik kortet, efter jeg havde været på stranden med Bill. Jeg huskede følelsen af at være nyforelsket.. Med Mikkel gik selve forelskelsen hurtigt væk, men ved Bill.. Den var der endnu. Jeg smilede stort og lagde kortet ned i min pung, så det ikke skulle blive væk. ”Kommer du over og spiser i aften?” En besked blev sendt til Mikkel, hvorefter jeg lagde mig på sengen, for jeg var virkelig træt. Jeg sov i et par timer, da jeg blev vækket af Mikkel, der åbnede døren. ”Så kunne jeg være her,” smilede han og satte sig på sengekanten. ”Hvad er klokken?” ”18.30.” Han satte sig tættere på og gav mig et kys. Tom stak derefter hovedet ind. ”Er I sultne?” ”Ja jeg har ikke spist hele dagen!” ”Der er mad nu,” smilede han stort og lod døren stå. Jeg tog en dyb indånding. Først ind…….så ud. ”Let’s go!” Jeg tog Mikkel i hånden, og sammen slentrede vi ud til de andre fire. Vi lignede et fint kærestepar, hvilket vi vel også var.. Næsten i hvert fald. ”Mmmmh det dufter dejligt!” Jeg kiggede hen på Bill, der betragtede mig. ”Hvad?” grinede jeg til ham, men han smilede bare tilbage. Åh det smil fik mig bare til at smelte.. Vi satte os ned og begyndte at spise. Mens vi spiste mødtes Bills og mit blik ofte. ’Hvad er der?’ prøvede jeg at spørge med mit blik, men jeg kunne ikke tyde det. ”Tak for mad!” sagde vi alle tilfredst efter maden. ”Lad os se film!” Heidi tog fat i Tom, der rullede med øjnene. ”Igen?!” ”Ja kom nu Tom! Jeg ved du elsker det..” Hun kyssede ham på kinden, og jeg kunne se på ham, hvor forelsket han var i hende. Det var virkelig dejligt at se, at de i det mindste kunne bevare deres forhold. ”Jeg vil også gerne, kom nu Bill!” Amalie tog fat i Bill ligesom Heidi gjorde i Tom. Bill kiggede hen på mig og smilede. ”Jo hvorfor ikke?” Han drejede sig mod Amalie og begyndte at kysse hende. Jeg kiggede hen på Heidi, der rullede med øjnene. Da Bill løsrev sig fra Amalie, tog han hende i hånden og gik med hende ind i stuen. ”Hmm,” mumlede jeg for mig selv og fulgte bare efter med Mikkel i hælene. Heidi satte sig oven på Tom i den ene sofa, Bill og Amalie i den anden, stadig hånd i hånd. Jeg følte misundelse indvendig.. Jeg kunne virkelig ikke fordrage Amalie! Hun skulle i hvert fald ikke stjæle Bill fra mig. Jeg hev Mikkel med over i Heidi og Toms sofa, hvor vi slog os ned. ”Skal vi ikke se en kærlighedsfilm?” Bill kiggede rundt, men blikket endte på mig. ”Næ,” grinede jeg og smilede til ham. ”Jo lad os!” Amalie hev Bills arm rundt om sig, hvilket jeg derefter gjorde med Mikkels. ”Jeg orker det ikke..” Tom brokkede sig ovre fra hjørnet, men Heidi puffede til ham. Jeg kiggede over på Bill, der endnu en gang sad og kiggede på mig. ”Bill hvorfor glor du hele tiden?!” ”Du må glo ligeså meget på mig, siden du lægger mærke til det,” sagde han og løftede det ene øjenbryn. Hvorfor skulle han altid være et skridt foran? Han kyssede Amalie, mens han kiggede på mig. Jeg hev Mikkel hen til mig, og han fik et kæmpe kys lige på munden. Jeg lagde hovedet på skrå og kiggede over på Bill. Heidi og Tom havde travlt med hinanden. De kunne da heldigvis finde ud af det sammen, de var så skønne! Hver eneste gang de kyssede, kiggede de hinanden dybt i øjnene bagefter. De elskede hinanden mere end noget andet. Mit blik kørte tilbage på Bill, der endnu en gang kyssede Amalie. Nu holdte jeg mig ikke tilbage og kyssede Mikkel med tunge og gav den ikke for lidt. Bill så nu temmelig sur ud og rejste sig. ”Amalie, kom lad os gå ind i sengen..” Han gav mig et overlegent blik. ”Ja Mikkel og jeg må nok også hellere finde en seng snart!” Bill gav slip på Amalie og gik hen mod mig. ”Kan vi to lige snakke sammen kort?” hvæsede han og tog mig med ud i haven, inden jeg nåede at sige ja. ”Hvad har du gang i?” Vi stod helt nede i enden af haven, så vi ikke kunne høres indenfor. ”Hvad snakker du om?” ”Ja hvorfor er du sammen med Mikkel?” ”Hvorfor er du sammen med Amalie?” Vi kiggede undrede på hinanden. ”Det var sådan set dig, der startede,” hvæsede jeg ad ham. ”Mig?! Hvordan det?” ”Ja det er dig, der altid skal sidde og kysse Amalie, hver gang jeg kigger på dig.” ”Og når jeg så gør det, gør du jo det samme med Mikkel!” ”Ja sgu da kun fordi du også gør det!” råbte jeg ham lige ind i hovedet. ”Du kan bare lade være med at kigge.” ”Pff det er da dig, der glor på mig, mens du kysser din kæreste!” ”Du gør det samme,” mumlede han for sig selv. ”Nææ!” ”Hvorfor skal du prøve at overgå mig, når jeg sidder med Amalie?” ”Jeg gør intet.” Jeg satte mig nu ned på bænken, og han med. Vi sad længe og bare kiggede på hinanden. Jeg kunne mærke noget mellem os.. ”Hvad gør vi nu så?” Bill sad og gloede ud i luften, da vi pludselig hørte Amalies stemme. ”Bill? Er du herude?” Han kiggede kort på mig og rejste sig. ”Jeg kommer nu skat!” Han drejede sig en halv omgang. ”Jamen?” ”Det er nok ikke nogen god idé,” mumlede han og fortsatte så hen til Amalie, der kastede sig i hans arme. ”Lad os gå ind i seng,” grinte hun og trak Bill med sig. Han drejede hovedet og kiggede på mig. ”Ja lad os det..” sagde han, lige inden han forsvandt ind af døren.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar