Jeg gik ind i huset og kiggede mig rundt. ”Bill?” Han dukkede pludselig op, smilende. ”Hej!” ”Åh hej. Er du klar?” Han nikkede, og jeg gav ham tegn til at komme med. ”Hvad skal vi?” ”Vent og se,” fnisede jeg, og han tog mig under armen. Vi gik i 10 minutter, da vi kom ud til en eng. ”Kom med.” Jeg trak ham hen igennem en hel masse blomster og græs, da vi endelig kom til stedet. Jeg havde bredt et tæppe ud og taget en kurv med mad med til os. ”En picnic?” ”Ja” smilede jeg, og han klappede i hænderne. ”Årh jeg elsker picnic!” Han satte sig på tæppet og hev mig med. ”Hvor er du sød Clara..” Vi sad længe og kiggede på hinanden, da jeg åbnede kurven. ”Vi skal have kage” grinede han, og gav mig en tallerken. ”Nemlig!” Vi kunne slet ikke tage øjnene fra hinanden. ”Går det godt mellem dig og Amalie?” Et spørgsmål, som han ikke lige havde set komme. ”Øhm ja det går fint.” ”Hun virker sød.” ”Det er hun også...” Jeg sad længe og kiggede på ham uden at sige noget. ”Men hun er ikke dig,” sagde han pludseligt og vendte hovedet. ”Nej..” ”Jeg holder af hende.. Men slet ikke, som jeg holder af dig.” Han tog min hånd og aede den. ”Kan det ikke blive os igen?” sagde jeg lavt. Han kiggede op mod himlen og missede med øjnene. ”Jeg elsker dig.” Jeg rykkede mig tættere på ham, så jeg sad helt op ad ham. ”Og jeg elsker dig,” sagde han, mens han lænede sig over mod mig. Pludselig mærkede jeg hans læber mod mine, noget jeg havde savnet så uendeligt meget. Længe kyssede vi. Vi gled fra hinanden, og jeg lagde mig med hovedet på hans mave. Jeg kiggede op på den skyfrie himmel. Det var en fantastisk dag, solen skinnede, og fuglene fløjtede - intet kunne ødelægge det. ”Jeg har virkelig savnet dig ubeskriveligt meget.” ”Men hvorfor tog du Amalie med ned til stranden?” Han tøvede. ”Jeg havde brug for tryghed efter vores brud, og vi havde det så godt sammen inden vi to mødtes.” ”Men er du forelsket?” Jeg blev afbrudt af Bills mobil, der ringede. ”Hej skat. Ja jeg er lige ude..” Bill listede hen til et træ for at snakke, mens jeg lå fladet ud på tæppet. ”Hvorfor skal det være sådan,” mumlede jeg og fortsatte med at kigge på himlen. Inden længe kom han tilbage. ”Jeg bliver nødt til at smutte nu.” ”Hvad? Hvorfor?” ”Undskyld.. Amalie inviterede mig med på café.” ”Jamen Bill du er jo her med mig nu..” Jeg rejste mig og tog ham i hånden. ”Os to.” hviskede jeg. Hans hånd gled stille ud af min, da han bevægede sig længere og længere væk. ”Undskyld” mimede han med læberne, og pludselig var han ikke til at se mere. ”Bill?!” råbte jeg efter ham, men der var intet svar. Jeg dumpede ned på tæppet og lagde mig til at kigge på himlen igen. Ingen skyer, bare solskin. Jeg ville ønske, det kunne være sådan for Bill og mig igen - intet der stod i vejen, så lykken kunne skinne på os. Jeg blev liggende der i et stykke tid, da jeg så at Bill havde glemt sin bluse. Jeg krøllede den sammen og lagde den under mit hoved. Jeg lukkede øjnene, og jeg kunne lugte ham. Jeg følte, at han stadig lå ved siden af mig med sin hånd i min.
Jeg gik hjemad med kurven i hånden. Egentlig var jeg glad, og tænkte ikke over at Bill var smuttet.. men på hvor dejligt vi havde haft det. Jeg listede ind af døren, men hørte ingen, så jeg smuttede ud i haven. ”Hej Clara!” råbte Tom og løb mod mig. ”Nå hvordan gik det så?” Han smilede stort, men Heidi endnu større. ”Fantastisk!” råbte jeg og satte mig ned. ”Jeg havde lavet en picnic.” Heidi afbrød med et ”åååårh”. Vi sad derude og.. pludselig skete der noget og..” ”HVAD?!” ”Vi kyssede.” De kiggede på hinanden og derefter mig. ”Og han sagde, at han elsker mig.” Heidi klappede i hænderne af begejstring og hev i Tom. ”Det er jo fantastisk!” Jeg nikkede. ”Og hvad så?” ”Så lå vi bare ved siden af hinanden.. Og pludselig ringede Amalie.” ”Buuuh!” ”Ja så nu er de på café.” Jeg smilede stadig, men var alligevel lidt trist. ”Men vi havde det jo skønt sammen.” ”Bestemt,” grinede Tom, da han kom gående med tre glas saft. ”Det skal nok gå,” smilede Heidi og tog en slurk. ”Hallo, nogen hjemme?” Bill kom trækkende med Amalie gennem køkkenet, da han så os i haven. ”Åh hej!” Han kiggede på mig og smilede. ”Hej.” ”Havde I en god cafétur?” ”Ja!” Amalie smilede stort og fortalte løs om, hvad hun havde oplevet i løbet af dagen. ”Det var hyggeligt i dag.” ”Ja,” grinede Bill stille. Jeg lagde min han på hans, men han fjernede den hurtigt og nikkede mod Amalie. ”Aha..” Hun fortsatte med at plapre, da jeg gik indenfor. Jeg listede ind på mit værelse, lige ved siden af Bills, og lagde mig ned med dynen over mig. Jeg faldt hurtigt i søvn, men vågnede ved Amalies stemme, der borede sig gennem væggen. Jeg kastede et blik på uret. Den var 18:30, og jeg kunne dufte mad ude fra køkkenet. ”Tom?! Er det dig der kokkererer?” Jeg var meget overrasket, men på en god måde. ”Ja min pige skal kun have det bedste.” ”Så der er intet til mig?” ”Heidi og jeg skal spise romantisk middag.” Han kiggede forelsket hen på Heidi, der gengældte hans forelskede blik. ”Fint fint, så smutter jeg bare ind igen,” grinede jeg. Jeg gik hen og bankede på Bills dør. ”Bill? Er du alene?” ”Ja kom bare ind.” Han sad med sin computer på sengen, men jeg satte mig bare ved siden af. ”Vil du med ud?” Han flyttede blikket over på mig. ”Hvorhen?” ”Heidi og Tom har arrangeret en romantisk middag sammen.. Så jeg tænkte, om du ville med mig ud og spise?” Han kiggede længe på mig. Han svarede ikke, men smilede dog. ”Gerne.” Vi tog noget tøj på og gik udenfor. Det så ud til at begynde at regne, men det gjorde dog intet. Bill tog mig i hånden og kiggede på mig. ”Undskyld jeg gik i dag.. Men jeg var nødt til det.” Jeg nikkede. ”Jeg forstår.” Vi gik ned til byen, hånd i hånd.
”Fri bane?” Bill tjekkede inden vi gik ind. ”Måske knalder de på sofaen, det gør de nogle gange” grinede han. Vi fulgtes ad og han smed nøglerne på køkkenbordet. ”Jeg er træt.” Jeg satte mig ned og kiggede på uret. 00:15, vi havde været længe ude. ”Også jeg.” Bill gabte og tog jakken af. ”Det har virkelig været en hyggelig aften Bill.” Jeg smilede til ham. ”Ja.. Jeg må hellere gå ind i seng.” Han kyssede mig på kinden og åbnede døren. ”Vent!” Han vendte sig rundt. ”Hvad med mig?” ”Dig?” ”Ja.. Skal jeg ikke med dig ind i seng?” Han kiggede ind i soveværelset og igen ud på mig. ”Øhm.. Jeg tror ikke det er nogen god idé..” Han lukkede stille døren i efter sig, og der sad jeg tilbage og følte mig som verdens største idiot...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar