One love - kapitel 45

”Okay okay, nu tager alle det roligt, så vi ikke giver Clara stress!” sagde jeg med en hævet stemme. Alle satte farten ned og Clara sukkede lettet. ”Tak Heidi” hun klemte min hånd og frisøren fortsatte med at ordne hendes hår. Jeg satte mig i stolen ved siden af og fik lagt min makeup. ”Så” sagde frisøren og drejede Clara rundt mod mig. ”Hvor er du smuk Clara” ”Mor, smuk” sagde Caroline. Jeg tog hende op til mig. ”Ja, mor er smuk” hun klappede i hænderne og gled ned for at lege med dukkerne igen. ”Der er ikke lang tid til nu..” Clara kiggede nervøst på sig selv i spejlet. ”Nej..” jeg smilede til hende. ”Hvor er du smuk min skat!” Claras mor kom hen til os. Jeg rejste mig og lod dem være i fred. Jeg gik ud på gangen i slottet. Vi havde alle overnattet der også gæsterne, så alle var samlet. Jeg så Tom, som med hurtige skridt var på vej hen mod mig. ”Heidi..!” udbrød han, da han fik øje på mig. ”Heidi, du må hjælpe mig..” han tog min hånd og slæbte mig hen mod Bills værelse. ”Hvad sker der?” spurgte jeg underligt og med en frygt-følelse i maven. Han lukkede døren bag os. ”Bill er forsvundet..” ”HVAD?!” Tom nikkede og satte sig opgivende ned på en stol, mens han rakte mig et lap papir.

”Min elskede Clara.
Jeg har aldrig elsket nogen så meget, som jeg elsker dig. Du er ordet perfekt, men.. jeg kan ikke. Undskyld..
Love Bill.”

”Tom, hvad gør vi?!” jeg farede frem og tilbage mens jeg stadig læste brevet. Jeg var helt ude af den. Hvad ville Clara ikke sige? Hvad ville hun ikke føle? Åh, jeg kunne ikke klare tanken om, at min venindes hjerte skulle knuses. ”Jeg ved det ikke..” Han kiggede på mig og lignede en der forventede, at jeg havde svaret. ”Men har du ringet til ham?!” ”ja.. han vil ikke snakke med nogen af os” ”Clara skal vide det her..!” jeg gik hen mod døren og tog fat i håndtaget. ”STOP!” råbte han. ”Hvad?” Jeg blev irriteret over ham. Dette var ikke noget som bare lige kunne vente. ”Jeg ved det ikke..” han kiggede med et trist blik på mig og lod mig så gå.
”Clara, jeg vil gerne snakke med dig..” sagde jeg og tvang mig selv til at smile. ”Jeg vil gerne bede jer alle om at gå ud lidt” sagde Clara og smilede stolt til mig. Jeg hadede det jeg skulle til at gøre nu. Jeg skulle smadre hendes hjerte, ødelægge hendes drømme, gøre hendes liv til et helvede. ”Jeg..” jeg lukkede i og gav hende bare brevet. Hun kiggede på mig og så på brevet og på mig igen. Hun brød sammen, faldt ned på gulvet og begyndte at græde. ”Jeg er så ked af det, Clara..!” sagde jeg og satte mig ned til hende og holdt om hende. ”DET SVIN! Hvordan kunne han Heidi? HVORFOR?!” jeg klemte lidt hårdere og prøvede at trøste hende. Jeg vidste godt, at ingen ord i denne situation ville hjælpe, men andet kunne jeg desværre ikke gøre. ”Hvor er han henne?” hun tørrede øjnene og kiggede på mig. Hendes sjæl.. den var væk og hendes øjne var tomme. Hun var væk.. hun havde mistet sig selv. Jeg begyndte at græde, jeg kunne ikke udstå det. ”Væk..” ”Åh Heidi..” græd hun og jeg tog hende igen ind til mig.

”Far hen’?” sagde Caroline.”Far er lige ude en tur” smilede jeg. Clara havde siden vi kom hjem, for tre timer siden, siddet og kigget ud i luften. Hun havde ikke sagt et ord. Tom kom gående ned til os. Jeg kunne et eller andet sted ikke lade være med at føle, at det var hans skyld. Hvorfor havde han dog ikke stoppet Bill? ”Tom” grinte Caroline og han gav hende en svingtur. ”Lege” ”Det kan vi godt” smilede han. Jeg gik ud til dem i køkkenet. ”Prøvede du at stoppe ham?” ”Jeg vidste intet. Jeg var gået på toilet og da jeg kom tilbage var han væk, og der lå kun et stykke papir” ”Hun er knust..” ”Kunne jeg regne ud eftersom vi ikke har hørt et ord fra hende i tre timer..” ”Mor trist?” spurgte Caroline og blev selv trist. Den lille pige kunne jo mærke det hele. ”Skal vi gå ud og gynge?” Spurgte Tom hende om og hun var allerede ude i gangen for at finde sit tøj. ”Du er en fantastisk onkel, Tom” Jeg smilede til ham, stolt over at han engang havde været min. ”Og du er en fantastisk veninde mod Clara” jeg nikkede og gik igen ind til hende. Hvis jeg bare vidste hvad jeg skulle gøre..