“Hej piger!” To drenge kom gående mod os foran iskiosken. “I kender nok min søster Heidi, og så hendes veninde Clara,” præsenterede han os. “Hej jeg er Nikolaj” sagde den ene af drengene. “Og jeg er Mathias,” grinede den anden. Vi gik alle fem ned mod stranden med vores is i hånden. Det var køligt, men solen var endnu ikke gået ned. ”Jeg savner ham sådan,” hviskede Heidi til mig, da vi kiggede ud over vandet. ”Jeg har ikke lyst til noget som helst lige nu.. Vil du ikke med mig hjem?” Hendes øjne stirrede bare ud i den tomme luft. ”Det er lige så hyggeligt.. Jeg har ikke lyst til at sidde og tænke på Bill hele dagen.” Det kom ud på den helt forkerte måde. Heidi kiggede forbavset på mig, rejste sig op og børstede sandet af sine bukser. ”Så går jeg bare hjem selv,” vrissede Heidi og gik afsted. Jeg vendte hovedet og kiggede efter hende, men glemte det hurtigt igen. ”Hvad gik det ud på?” spurgte Nikolaj, der sad ved siden af mig. ”Ikke noget, det er ligemeget,” smilede jeg tilbage. ”Fryser du ikke?” Han skulle til at lægge sin arm om mig, da jeg for op. ”Øhm jeg må nok hellere gå hjem nu..” Jeg løb så hurtigt jeg kunne og indhentede Heidi. ”Jeg troede du havde for travlt til, at sidde hjemme og tænke på Bill.” ”Hold op Heidi, du ved hvor meget jeg holder af ham..” ”Det virkede ikke sådan.” ”Jeg..” Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. ”Jeg kan bare ikke holde ud at tænke på det, jeg savner ham så forfærdeligt meget! Jeg vil have hans arme om mig, jeg vil kigge ham i øjnene, jeg vil kysse ham.. Jeg vil bare være sammen med ham.” Heidi sukkede og lagde sine arme om mig. ”Undskyld... Jeg har det jo på samme måde.” ”Ja..” Vi gik stille hjemad, mens det var ved at blive mørkt. Jeg smed mig på Heidis seng, og hun med. Heidis telefon ringede. ”Hallo? Åh gud.. Hej Tom..” Hun kiggede alvorligt på mig, samtidig med hun så smaskforelsket ud. ”Jeg går lige udenfor.” Hun hoppede op og ned og gik så ud på altanen for at snakke. Jeg kiggede trist på min mobil; intet tegn fra Bill endnu. Jeg lagde mig ned, og hurtigt gled øjnene i. Kort tid efter blev jeg vækket af Heidi, der kom jublende ind i værelset. ”Åh Clara! Tom er så fantastisk! Han ringede om natten derovre fra bare for at sige, at han savner mig hihi.” Jeg for op af sengen og deltog i hendes jubel. ”Åh hvor er han dog sød!” ”Hvad skal jeg tage på når vi ses igen?” fnisede Heidi og kiggede i sin skab. ”Ej Heidi styr dig! Hahaha!” ”Jeg skal jo se godt ud, når min mand ser mig igen” ”Han bliver nok mest glad, hvis du ikke har noget tøj på så.” Vi flækkede af grin, og Heidi kiggede alvorligt på mig igen. ”Helt seriøst, hvad skal jeg tage på?” ”Et lagen” ”Bla bla,” grinede Heidi og satte sig på sengen. ”Han betyder jo alt for mig.. Vi har kendt hinanden så kort tid, men alligevel er følelserne så store. Det må være ægte kærlighed.” En besked tikkede ind på hendes mobil, hun kiggede ned og et stort smil fyldte hendes ansigt, da hun læste beskeden. ”Jeg elsker dig Tom” hviskede hun stille og lagde sig ned.
Min mobil vækkede både Heidi og mig få timer senere. ”Undskyld undskyld undskyld,” sagde jeg, mens jeg fumlede med telefonen. ”Hallo?”
Bill: Hej skat.
Et sus gik gennem min mave, og hans stemme bragte et smil frem på mine læber.
Clara: Åh Bill.. Hej min elskede dreng!
Bill: Hvordan går det? Jeg savner dig ubeskriveligt meget. Jeg kan ikke sove, fordi jeg tænker på dig.
Clara: Jeg savner dig sådan Bill. Jeg vil se dig igen med det samme.. Jeg føler mig tom uden dig.
Bill: Undskyld jeg vækkede dig smukke.. men jeg vil lige synge for dig..
Han rømmede sig, og nogle bekendte linjer lød stille gennem røret:
Keiner weiss, wie’s dir geht.
Keiner da, der dich versteht.
Der Tag war dunkel, und allein.
Du schreibst Hilfe, mit deinem Blut.
Obwohl es immer wieder weh tut.
Du machst die Augen auf, und alles bleibt gleich.
Allerede efter første linje løb tårerne ned ad mine kinder. Heidi lå og kiggede på mig under hele sangen, mens hun hørte med. Jeg lukkede øjnene og lyttede til Bills smukke stemme.
Ich will nicht stören, und ich will auch nicht zu lange bleiben.
Ich bin nur hier um dir, zu sagen.
Ich bin da, wenn du willst.
Schau dich um, dann siehst du mich.
Ganz egal, wo du bist.
Wenn Du nach mir greifst, dann halt ich dich.
Dein Leben sinnentleert, deine Schatten tonnenschwer.
Und alles was du jetzt brauchst, hast du nicht.
Du suchst den Regenbogen.
Er liegt tot vor dir, am Boden.
Er hat solang es ging gestrahlt, nur für dich.
Ich will nicht stören, und ich will auch nicht zu lange bleiben.
Ich bin nur hier um dir, zu sagen.
Du bist nicht alleine, ich bin an deiner Seite
Ich bin da, wenn du willst.
Schau dich um, dann siehst du mich.
Ganz egal, wo du bist.
Wenn du nach mir greifst, dann halt ich dich.
Wenn du die Welt nicht mehr verstehst,
Und jeder Tag im Nichts vergeht.
Wenn sich der Sturm nicht mehr legt,
Und du die Nacht nicht mehr erträgst.
Ich bin da wenn du willst, ganz egal wo du bist.
An deiner Seite, nur eine Weile.
Ich bin da,
Ich bin da, wenn du willst.
Ich bin da, ganz egal wo du bist.
Ich bin da, schau in dich rein dann siehst du mich.
Ich bin da,
Wenn du nach mir greifst dann halt ich dich.
Ich bin da wenn du willst, ganz egal wo du bist.
An deiner Seite, nur eine Weile.
Du bist nicht alleine.
Han rømmede sig igen, da han var færdig, og jeg var næsten mundlam.
Clara: Jeg elsker dig overalt Bill.. Du betyder verden for mig, og jeg vil gøre alt for at det altid skal være os to.
Bill: Du har forlængst tryllebundet mig smukke..
Clara: Tusind tak for den smukke sang, du har ingen idé om, hvor lykkelig er er nu!
Bill: Jeg elsker dig skat, og jeg tror jeg kan sove nu efter at have snakket med dig.
Clara: Godnat dejlige Bill og sov godt. Jeg elsker dig, vi ses snart.
Bill: Jeg elsker også dig.
Jeg lagde på og åbnede øjnene. Heidi kiggede spændt på mig og smilede stort. “HVOR ER HAN ALTSÅ SØD!” udbrød hun højt, så jeg tror endda naboerne hørte det. “Han er den mest fantastiske dreng, der findes. Han ringer midt om natten for at synge for mig.. Hvor er det romantisk!” Hun nikkede og fastholdt sit blik. “Jeg elsker ham så meget.” Jeg vendte mig om på siden og kiggede på Heidi. “Tak fordi du tog mig med til Maldiverne. Min lykke er gjort!” fnisede jeg og kiggede på hende. “Jeg er glad for at kunne hjælpe,” grinede hun. Jeg kiggede på uret, den var lidt over 3. Heidi havde allerede lukket øjnene, og var faldet i søvn. “Godnat Heidi,” hviskede jeg, og inden længe var også jeg på vej til drømmeland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar