tirsdag den 5. juli 2011

I still believe - kapitel 10

”Hej piger” Jeg følte mig som en genert lille pige da jeg trådte ind i lejligheden. Amy og Jesse sad og pjattede, men holdte hurtigt op da de så Tom. ”Hej!” svarede de så endelig i kor. ”Jeg håber det er i orden, at jeg tog Tom med hjem?” ”Selvfølgelig sgu da! Bare i ikke larmer!” Lo Jesse. ”Har du overvejet at blive komiker?” svarede jeg. ”Ja egentligt, men jeg kan godt nøjes med at leve af dine penge” Tom fulgte efter mig ud i køkkenet. ”Vil du have noget at drikke?” ”Ja tak” Jeg hældte noget op til os begge og vi gik igen ind i stuen. ”Vil i lege med os eller kan i nøjes med hinanden?” ”Det kommer jo an på hvad vi skal lege” svarede Tom. ”Ham kan jeg godt lide” grinte Amy. Jeg begyndte at gå ind på mit værelse. ”Mit værelse; øverste skuffe. Tag løs!” råbte Jesse efter mig. ”Jeg har ikke brug for en dildo, Jesse” Selv efter vi lukkede døren kunne man høre Amy som ved at flække af grin. ”De to er noget for sig selv. Hvor har du fundet dem?” ”Psykiatrisk afdeling”
”Bare slå dig ned. Jeg underskylder rodet, men der er hele tiden nogen kom kommer og roder” ”Måske du bare skulle overveje at vaske tøj..” smilte Tom. ”Det er rent. Eller det er prøvet og smidt der” lo jeg. Tom satte sig ned i min seng. ”Hey!” udbrød han pludselig og fandt noget frem fra mit natbord. Han hev et gammelt billede ud. Mit hjerte sad nu oppe i halsen. Billedet bestod af Tom og jeg. Han var i færd med at kysse mig på panden, mens jeg sad og lo med lukkede øjne. Det var mit yndlingsbillede af os. Jeg kunne ikke smide det ud. ”Jeg husker dagen det blev taget..” ”Det var dagen før vi gik fra hinanden” Jeg nikkede. Det havde jeg heller ikke glemt. Jeg satte mig hen ved siden af ham. Jeg kunne mærke tårerne presse på. Det var stadig smertefuldt.
”Var du virkelig lykkelig den dag?” Jeg nikkede. ”Meget” ”Det var jeg også” Han fortsatte med at kigge på det. Jeg satte mig tilbage i sengen, for at undgå han skulle se mig græde. Det var flovt. ”Jeg har ikke flere billeder.. jeg smed dem alle ud” Det gav et lille prik i mit hjerte. Jeg kunne sagtens forstå ham, men alligevel gjorde det ondt. ”Det har jeg sommetider fortrudt. Har du dem alle sammen?” Han vendte sig om, og så overrasket ud, da han så mig græde. ”Ja” grinte jeg. ”Ja, jeg har dem alle sammen” ”Er du okay?” ”Ja” Jeg skyndte mig at tørre tårerne væk igen. ”Jeg havde bare ikke lige regnet med, at du ville finde billedet eller tænkt på det” ”Jeg plejer heller ikke at rode i andres ting. Men jeg fik lige øje på det” ”Det er også okay” ”Hvorfor har du ikke smidt dem ud?” ”Jeg kunne ikke. Jeg håbede jo til det sidste” ”Har du andre ting?” Jeg hev halskæden om halsen frem. ”Du har ringen endnu” ”Den sidder altid i halskæden fra oldemor” ”Jeg har også stadig T-shirten du købte. Den har ikke været på siden, men den er der” ”Skal jeg ikke skrive min autograf på den, så kan du hænge den i glas og ramme?” ”Jo da!” lo han. Jeg rejste mig op og gik hen til mit skab. ”Se” Jeg kastede et stykke tøj hen til ham. ”Min T-shirt..” mumlede han. ”Jeg sov meget i den i starten. Den dufter af dig” ”Har du ikke vasket den siden?” Jeg rystede på hovedet og lo. ”Det er klamt, men jeg vil ikke” ”En smule” Jeg kastede T-shirten hen i bunken og lagde mig i sengen. Tom lagde sig også ned. ”Bill fortalte om en samtale i havde haft, hvor du siger, at hvis vi virkelig fandt ud af noget, så ville du droppe musikken for mig.. mener du det?” ”Musik betyder alt for mig. Det ved du også godt. Og jeg vil ikke droppe musikken, jeg vil slet ikke have jeg skulle træffe sådan et valg. Men hvis jeg skulle vælge, hvis jeg virkelig ikke havde et valg, så ja, så ville jeg nok” ”Hvorfor?” ”Du gav mig denne mulighed. Hvis jeg skal give det op for nogen, så er det dig” Han smilede bare til mig og aede min kind.
”Jeg er frygtelig træt” ”Skal jeg tage hjem?” ”Det er op til dig. Du må gerne overnatte, men jeg har kun denne seng” ”Så er det op til dig” grinte han. ”Når jeg har sagt, at det er op til dig, så har jeg jo ligesom givet dig lov, klovn” ”Jeg er ingen klovn!” Han begyndte at kilde mig og jeg skreg som en stukket gris. ”Inden jeg banker dig tager jeg lige telefonen” Han rodede i sin lomme efter den og gik ud på min terrasse.
Jeg listede ud i stuen for at se om pigerne stadig var oppe. ”Hej smukke” sagde Jesse. Jeg smuttede over sofaen og satte mig mellem dem. ”Hej piger. Hvad så? Har det været en hyggelig dag?” ”Ja da! Vi hygger os altid” svarede Amy. ”Hvordan gik det med musikvideoen?” ”Super! Jeg kyssede Bill. Det var sært!” grinte jeg. Jesse flækkede af grin. ”Hvem kysser så bedst?” spurgte Amy. ”Tom, men sig det ikke til stakkels Bill” ”Hvor er han egentligt også henne?” ”Han snakker i telefon” ”Hvornår tager han hjem?” spurgte Jesse. ”I morgen…” ”Øverste skuff…” Jeg daskede til hende. ”klap i. Der bliver intet. Han har en kæreste. Han skal ikke gøre det som jeg gjorde mod ham” ”Hvor sover han henne?” ”i din seng, Jesse. Du er forvist til sofaen” ”Fandeme nej. Så kommer vi til at slås om det” ”Han fandt det billede af os, som jeg har til at ligge under mit natbord” ”Hvad sagde han til det?” ”Ikke rigtig noget” Jeg gav dem et halvt smil. ”Du burde bare sende ham hjem.. det går jo udover dig selv. Du vil ham så gerne, men han har en kæreste, Heidi” Jeg gav Amy endnu et halvt smil. ”Jeg tror han er tilbage. Sov godt smuksakker, vi ses i morgen” jeg gav dem et kram og smuttede igen.
”Hvad så?” ”Linda vil gerne have jeg kommer hjem” ”Okay. Det er forståeligt” svarede jeg. ”Ved hun, at du er hos mig?” ”Er du gal?! Nej! Hun tror jeg er ved Bill” ”Nå okay..” Jeg fulgte Tom ud til hoveddøren. ”Godnat Heidi” ”Godnat” Jeg vidste ikke om jeg skulle give ham et kram, og jeg kunne se på Tom, at han heller ikke vidste det. ”Sov godt” svarede jeg og lukkede døren efter ham. Jeg sigtede nu direkte mod sengen..

Ingen kommentarer: