I still believe - kapitel 7

”Bill, jeg smutter afsted nu. Tak for i aftes og fordi jeg måtte sove her” hviskede jeg og gav ham et kys på kinden, som tak. ”Velbekomme” mumlede han og vendte sig om på den anden side. Jeg fandt bilnøglerne frem og kørte afsted mod studiet.
”PÅ tiiiiide!” grinte Kim, da jeg trådte ind af døren. ”Jeg er kun forsinket fem minutter, søde Kim” ”Journalisten er også forsinket, så det er godt nok. Har du tekster med?” Jeg nikkede og smed en stak papirer på bordet. ”Var det hyggeligt i går?” ”Jaaa.. det var fint nok”

”Jeg lægger optageren her og så stiller jeg dig et par spørgsmål, som du bare svarer på. Men du ved jo hvordan det hele foregår” smilede journalisten. Jeg nikkede og gengældte hendes smil.
”Hvordan går det med dig album?” ”Det går fremad. Bagefter interviewet skal jeg i studiet for at optage og skrive lidt sange.”
”Hvornår kan vi regne med et album fra dig?” ”Jeg ved det ikke endnu. Jeg håber, at det kommer snart. En masse sange er indspillet, så vi skal snart til at sætte det hele sammen” Journalisten nikkede. Fotografen ved siden af knipsede løs med kameraet imens.
”Hvor finder du din inspiration henne?” ”Jeg får min inspiration fra mig selv og ting der sker omkring mig. Jeg skriver om det jeg føler, ting jeg ser, ting jeg hører. Det er vigtigt for mig, at det er mig selv, som skriver sangene i samarbejde med Kim. Han er omkring mig hele tiden, så han ved hvad der sker og han kan hjælpe mig med sommetider at sætte ord på det jeg føler”
”Så alle sangene handler om dig?” ”Nej, sangene handler om ting som er sket omkring mig, det kan være jeg har fået inspiration fra en veninde eller sådan noget. Måske jeg vender verdenssituationen i en af mine sange” Journalisten, Karen, lo lidt.
”Så du har også humor?” ”Ja, det vil jeg da mene at jeg har. Jeg siger da nogle sjove ting sommetider”
”Med hensyn til kærligheden, er der så noget nyt på den front?” ”Nej, det er der ikke. Desværre” ”Ikke noget du vil uddybe?” ”Altså jeg har travlt med min musik lige pt. og ellers bruger jeg min tid med veninder og familie, så jeg har ikke rigtig tid til en kæreste. Desværre, det kunne være rart, men det er bare ikke muligt”
”Dine fans hjemme i Danmark håber, at du kommer hjem og giver koncert. Har I planlagt noget?” ”Intet endnu. Nu skal albummet først udgives, men jeg vil helt sikkert gerne til Danmark og spille. Jeg savner dem derhjemme og Danmark, så det ville være skønt for mig. Så det vil jeg helt sikkert finde ud at”
”Jeg ved godt, at man ikke skal tro på rygterne..” hun smilte kort. ”Men der går jo mange rygter om dig og Tom. Er de sande?” ”Jeg tror ikke, at jeg har hørt de rygter?” måtte jeg indrømme. ”At I er ved at finde sammen igen, nu hvor I har lavet denne sang sammen?” ”Nåe, ikke andet” lo jeg. ”Nej, Tom og jeg er ikke sammen. Tom har en kæreste, så det er fuldstændig udelukket” ”
”Så hvis han ingen kæreste havde, så havde det været en mulighed?” ”Nej, der var jo en grund til at vi gik fra hinanden, så det ville vi ikke. Jeg dummede mig dengang, jeg indrømmer det gerne nu. Det er ikke noget jeg er stolt af, men sådan endte det desværre. Jeg har forspildt min chance, og heldigvis er han glad”
”Skal I indspille en musikvideo til jeres duet?” ”Jeg ved det ikke. Det kunne være sjovt, at indspille en musikvideo med dem”
”Du har tidligere nævnt, at du ikke har haft den nemmeste barndom. Hvad er der sket?” ”Min far begik selvmord da jeg var 15. Han var skizofren og til sidst blev det for meget for ham. Det påvirkede mig enormt meget, og det har ændret mig. Længe troede jeg, at jeg aldrig ville blive glad igen. Jeg er kommet mig over chokket, det er vi alle, og jeg har lært at leve med min sorg. Jeg kommer mig aldrig nogensinde over det, men jeg kan leve med det, og jeg kan bruge det til noget i dag. Der er selvfølgelig dage, hvor livet føles uretfærdigt, men jeg fik hjælp dengang og redskaberne jeg fik, dem bruger jeg stadig”
”Du har sagt, at din mor fik en voldsom depression?” ”Ja, det gjorde hun og det gjorde jeg også. Vi er begge i dag glade, og som sagt, så har vi lært at leve med sorgen. Vi mindes min far med glæde og er glad for, at han endelig fik fred. Det er synd, at det er sådan et tabu, for der er mange som render rundt med psykiskelidelser. Jeg håber, at jeg kan hjælpe på et tidspunkt, for mange har brug for det”
Karen sad et stykke tid og stirrede og smilede til mig.
”Det sidste spørgsmål: Har du noget, som du gerne vil sige til dine fans?” Jeg nikkede. ”Jeg vil gerne takke dem, for at støtte mig gennem alt. Ligemeget hvordan jeg har været og hvad jeg laver, så er de der bare. Det er helt utroligt og jeg har svært ved at forstå de er så utrolige. Jeg er glad for, at de har hjulpet mig så langt. Jeg er dem evig taknemmelige”
”Tak fordi du tog dig tid til at tale med os” Karen gav mig hånden. ”Det var så lidt” ”Inden vi går, er det så iorden at vi tager et par billeder af dig i studiet?” ”Lad os spørge Kim om det” VI forlod rummet og gik ind til Kim, som sad ved studiet. ”Er det iorden, at der bliver taget et par billeder i studiet?” Kim nikkede og jeg gik ind. ”Syng et par linjer af ’I still believe’, og så er det det” Jeg gjorde som han sagde, og hurtigt havde de et par billeder.
”Tak for denne gang” Jeg gav fotografen og Karen hånden og de forlod os igen.
”Det er gode tekster du har skrevet og meget lidt skal rettes, men noget skal rettes. Jeg har lavet et par melodier, som jeg mener vil passe til, dem kan du lytte til senere eller næste gang. Nu skal vi snakke om noget andet” Jeg kiggede undrende på ham. ”Bill har fortalt dig, at I skal lave en musikvideo sammen, selvfølgelig skal du sige ja, så jeg vil gerne høre, om du er med på den?” ”Er der nogen planer med den?” ”Ja, selvfølgelig” lo han. ”Åh, du ved godt hvad jeg mener Kim!” ”Ja, der er nogle som har snakket om, hvad der skal ske i den og sådan, men det er jo i sidste ende jeres beslutning, som tæller. Derfor skal I også komme med jeres inputs” Han rodede lidt rundt i sin skuffe. ”David har sendt en mail med dato og tidspunkt for hvornår I kan snakke om det. De er jo et par travle fyre” ”Mmh, så hvornår er det?” ”2. maj, om en uge” ”Min morfar har fødselsdag der, de må lave det om” ”Det kan de ikke bare, Heidi” ”Jeg er lidt ligeglad, jeg dropper ikke min morfars fødselsdag!” ”Så må du snakke med drengene” ”Du kan snakke med David, jeg skal nok brokke mig til drengene” smilede jeg. ”Fint. Jeg skal hjem til min datter nu, vi ses i aften klokken 22.00!” ”Jeg bliver lidt og skriver” Han nikkede og gav mig et kram. ”Hyg dig!”

Jesse: Hvornår kommer du tilbage, bums? :-D
Heidi: Aldrig :-D Nej, kører om 10 minutter. Har siddet de sidste par timer og skrevet lidt.
Jesse: Det bliver personen, som venter på dig, nok glad for :-D
Heidi: Hvem er det? :-)
Jesse: GÆT!
Heidi: Min mor?
Jesse: Haha :-D
Heidi: Sig hvem det er for satan..
Jesse: Din brormand! Og han havde kage med :-D
Heidi: Havde?? HAR I SPIST MIN KAGE?
Jesse: Ja! Og nu tager han over til Tom :-D
Heidi: Sig han er en nar. Vi ses :-D

Jeg orkede ikke længere skrive og pakkede tingene sammen og kørte hjem.
”HEJ BUMSER!” råbte jeg, da jeg trådte ind af døren. Jeg smed tasken og gik op på terassen, for at se om pigerne befandt sig der. ”Hej selv bums” sagde Amy. ”Hvorfor tog Mark over til Tom?” ”Fordi de er venner?” grinte Jesse af mig. ”Nævnte han noget om hvorfor han kom?” ”Han manglede vel bare et sted at overnatte” svarede Amy. ”Nej, han ville gerne se sin søster” ”Aha.. bare synd, at jeg tager afsted igen i aften” ”Hvad skal du nu?” ”I studiet igen. Kim ville tilbringe dagen med sin datter, så vi aftalte at mødes i aften klokken 22.00” ”Brormand din bliver glad for det” Jeg satte mig ned ved siden af Jesse. ”Han kan da bare skrive til mig, at han kommer” ”Det er sandt. Amy og jeg tager også i byen i aften. Måske du kommer når du er færdig? Din bror tager selvfølgelig også med” ”Hvis jeg ikke skal i studiet i morgen, så ja” ”Det er træls, at du aldrig kan planlægge noget…” ”Jeg ved det godt” jeg kiggede trist på dem. ”Jeg tager mig en lur nu, piger. Vi ses nok til aftensmad!” ”HEY!” råbte Amy og jeg vendte mig om. ”Fortæl os dog hvad I lavede i går? Skete der noget?” ”Der skete ikke noget særligt” smilede jeg. ”Vi kan snakke om det senere”