onsdag den 20. oktober 2010

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 9

”Hej mor!” Min mor kom fisende ud til Tom og jeg i gangen. ”Hej min pige” hun gav mig et hurtigt kram og kiggede på Tom. ”Hyggeligt at se dig igen!” Hun skyndte sig ud i køkkenet igen. Det var tydeligt at se, at hun ikke længere var så glad for at se på ham. ”Jeg sagde det jo..” hviskede Tom. Jeg tog min jakke af og vi gik ind. ”Hej skat!” min farmor kom hen og gav mig et kram. Tom fik også ét. ”Sikke en flot fyr du har med dig!” Hun klappede Tom på maven og gik ind i stuen. ”Jeg kan godt lide din farmor..” grinte Tom. ”De andre sidder derude..” min mor nikkede ud mod haven og vi gik derud. ”Hej alle!” råbte jeg. Min far kom hen og hev mig lidt væk fra de andre. ”Hvad laver han her?” ”Mor sagde, at det var i orden jeg tog ham med”. ”Du kunne godt have spurgt mig!” ”Far, han gør intet..” ”Hvorfor kom du så hjem og lå og græd i din seng dagen lang?” Jeg rullede med øjnene. ”Stop det nu!” ”Hvis han gør det igen, så skal han ikke vise sig her igen..” Jeg gik hen til Tom, som sad og snakkede med mine søskende. ”hej søster!” sagde de. ”Hej Morten og Sofie” Min bror og søster var begge lidt ældre end mig, da jeg var en lille efternøler. Min søster var 29 og havde to små søde børn. Min bror var 25, han havde ingen børn, men en sød kæreste. ”Far er sur i dag..” grinte Sofie. ”Far er sur på mig!” Tom og jeg satte os ned hos dem. ”Hvad har du nu gjort?” ”Taget min kæreste med..” ”Yes! Han hader ikke længere Kim” grinte Morten. Kim var Mortens kæreste. Min far havde ikke været glad den dag Morten var kommet hjem og fortalt, at han var bøsse. ”Mange tak Tom!” sagde Morten til ham. Tom forstod intet og jeg kunne se, at han følte sig utilpas. ”Jeg går op og skifter tøj” sagde jeg til Tom. ”Jeg går med..”
”Jeg tager nok hjem, Heidi..” ”Tom..” Jeg satte mig ned til ham i sengen. ”Selv din mor hader mig nu! Det plejer hun ikke..” ”Jeg tager med dig så..” ”Nej, det skal du ikke. Hyg dig nu med din familie!” ”Min familie som hader min kæreste..” ”Glem det Tom. Jeg tager med dig” ”Nej Heidi!” råbte han. ”Bliv nu her hos din familie! Jeg er jo ikke god nok til dig..” ”Skal de afgøre det?” ”Åbenbart!” Han forlod værelset stille og roligt. Jeg dumpede ned på sengen igen. Jeg forstod ikke hvad der lige var sket? Jeg hørte skridt. To sekunder efter stod min far i døren..
”Kommer du ned til os andre?” Jeg kiggede på ham og forlod værelset i vrede. ”Hvor er Tom henne?” spurgte Sofie. ”Han kørte hjem..” ”Hvorfor?” ”Fordi vores familie hader ham..” jeg kunne mærke tårerne presse på. ”Han er da en sød fyr!” Jeg nikkede og betragtede mine to nevøer, som legede i haven. ”Han var mig utro.. far kan ikke tilgive ham” Jeg kiggede på min søster. ”Så kørte han fem timer, bare for at give mig et kys nytårsnat. Jeg ville give ham en chance til..” ”Og far ville ikke acceptere det!” Jeg rystede på hovedet. Resten af dagen sad jeg bare og kiggede på de andre, som havde det sjovt. Jeg savnede Tom.

Tom: Undskyld smukke. Jeg kunne ikke holde det ud længere. Det er rigeligt, at pressen sådan skal hade mig, men at din familie gør det samme.. det kan jeg ikke håndtere pt. Jeg er ked det og undskylder meget. Men det er bedst sådan. Som din far mener; du fortjener det bedste. Og jeg er bestemt ikke det bedste for dig.
Heidi: Hvad snakker du om, Tom?! Min far skal da slet ikke blande sig eller bestemmer noget.. og han skal da i hvert fald ikke være skyld i, at vi to ikke kan være sammen.. og hvad er det bedste? Findes denne perfekte mand som min far mener, vil passe bedst til mig? Burde det ikke være nok, at du gør mig lykkelig?
Tom: Det gør han nok ikke. Det må være op til din far at finde ham. Jeg er ked af det, Heidi.. At jeg gør dig lykkelig er åbenbart ikke nok.. undskyld. Du må ikke hade mig.

Jeg trampede hen til min far. ”Tak! Nu er Tom og jeg ikke sammen længere!” råbte jeg ind i hovedet på ham. ”Det er jeg glad for!” ”Er det virkelig ikke nok for dig og mor, at jeg er lykkelig med ham? At han gør mig lykkelig?” ”Hvad gør han!” Min far kiggede overrasket på mig. ”Ja Tom var mig utro! Ja, vi havde det elendigt på det tidspunkt!” råbte jeg. ”mit største ønske, var at blive kysset nytårsaften. Tom kørte i fem timer, bare for at opfylde mit ønske. Vi ville løse vores problemer. Hvad med at du får dine problemer løst, og indser, at i sidste ende så gør Tom mig lykkelig?!” ”Jeg har mine problemer løst..” ”Du er simpelthen for meget!” Jeg smuttede op på gæsteværelset hvor min ting lå, og hvor jeg havde boet siden jeg forlod Tom. Jeg smed mine ting ned i kufferten. Min far var umulig..

Heidi: Åbenbart ikke..
Heidi: Hej Claramusen. Jeg er på vej tilbage til Tyskland. Der er en masse jeg skal fortælle dig, men lige nu vil jeg bare lige høre, om der er mulighed for, at du ville hente når jeg ankommer? :i
Clara: Hej Heidipigen. Selvfølgelig vil jeg det. Skriv når du er der :i

Det bankede på døren og min søster kom ind. ”Jeg tager tilbage til Tyskland..” ”Mor og far bliver ked af det..” ”Sofie, de har ikke gjort andet end at gøre mig ked af det. Jeg holder det ikke ud. Tom er min eneste ene!” ”Hvordan kan du være så sikker?” ”Jeg ved det bare. Vil du køre mig ned til stationen?” Hun nikkede og hjalp mig med at pakke det sidste.
”Skal jeg hilse dem derhjemme?” Vi sad i bilen nede ved stationen. ”Hils alle undtagen far. Sig til mor, at jeg er ked af det, men sådan er det..” Hun nikkede og gav mig et langt, varmt kram. ”Tak for hjælpen!” jeg steg ud af bilen. ”Skriv et brev!” grinte hun ”Også til Morten!” Jeg nikkede og smækkede døren. Nu var det tilbage til det tyske land.

Ingen kommentarer: