Clara, er du herinde?” Bill kom ind og vækkede mig. ”Mmmh,” brummede jeg og satte mig op. ”Vi må snakke sammen,” sagde han alvorligt og rykkede sig tættere på. Jeg gav ham et kys, inden han begyndte at snakke. ”Hvad så?” ”Jeg snakkede med Amalie.” ”Fortalte du hende det?” ”Hun ville gerne give mig en chance til. Hun mente, at det ikke var hendes problem, at du var forelsket i mig.” ”Men du er det jo også i mig?” ”Ja.. Men jeg føler at vi to skal give det lidt tid.” ”Tid? Hvad mener du?” ”Jeg tror ikke, jeg er helt klar til at finde sammen med dig igen.” Jeg rejste mig op og stillede mig foran ham. ”Ikke klar?!” råbte jeg. ”Men du kunne sagtens fortælle mig hvor forelsket du var i mig i går, og så gå i seng med mig bagefter?!” Han kiggede skyldigt ned i jorden. ”Undskyld, men.. Jeg er bare ikke klar.” Jeg dumpede ned ved siden af ham og begyndte at græde. Bill lagde armen om mig, men jeg trak mig væk. ”Nej lad være! Jeg vil gerne have, at du går nu.” Han nikkede stille og var hurtigt ude af døren. Jeg smed mig på sengen og græd færdigt. Hvorfor skulle det gå sådan? Jeg som lige troede, at alt var okay igen..
Der var gået nogle uger nu. Drengene skulle spille en koncert, og Heidi havde besluttet, at jeg skulle med dem.”Er du klar? Så kom!” Jeg løb ud til bilen med min taske. ”Lad os køre,” grinede Heidi og satte sig ind. Koncerterne var heldigvis i Tyskland, så vi kunne bare selv køre derhen. Bill og jeg var blevet gode venner igen, men vi var stadigvæk ikke sammen.. Jeg skulle køre sammen med ham, og vi skulle til Oberhausen. Vi talte ikke meget sammen, jeg var stadig sur over det, der skete.
Heidi og Tom sad allerede i lobbyen på hotellet sammen med Georg, Lolita og Gustav, da vi kom. Vi gik hen og fik vores værelsesnøgler og gik så ovenpå. ”Bill bor vi sammen?” Han nikkede kort og åbnede ind til værelset. Jeg lagde mig på sengen og kiggede på ham. Han var stadig ligeså fantastisk dejlig som altid, og jeg savnede ham sådan.. Det bankede på døren. ”Ja?” ”V skal ned og øve nu, er du klar?” Bill nikkede, da Tom spurgte. Vi gik ud til de andre og kørte alle hen til hallen, hvor drengene skulle have lydtjek. Heidi og jeg havde slået os ned i backstagelokalerne. ”Hvordan går det med jer to?” ”Det går,” smilede jeg skævt til hende. Jeg kiggede længe på hende, men tøvede, da jeg ville sige det. ”Heidi.. Der er altså noget jeg må fortælle dig.” ”Hvad så? Er der noget galt?” ”Altså.. Jeg er sent på den,” sagde jeg lavt, mens mit blik var fæstnet på gulvet. ”Tror du, at du er gravid?” ”Det er en mulighed.” ”Men hvem har du gjort det med?” Heidi smilede pludselig stort. ”Heidi det er altså ikke sjovt!” ”Er det Bill?” ”Ja selvfølgelig er det ham!” Vi kunne ikke lade være med at grine. ”Hvad skal jeg dog gøre?” ”Du må fortælle ham det..” ”Fortælle hvem hvad?” Pludselig kom drengene ind og slog sig ned. ”At du er sød,” smilede jeg. ”Aha” svarede han, og jeg kunne ane et smil på hans læber.
Efter koncerten var vi hurtigt henne på hotellet. Drengene var trætte, så de gik alle ind til sig selv. ”Bill?” ”Ja?” Han stillede sig foran mig og kiggede på mig med sine smukke øjne. ”Jeg må fortælle dig noget..” Jeg kiggede alvorligt på ham og tøvede lidt. ”Jeg tror jeg er gravid.” Han stod måbende og kiggede på mig. ”Skete det den aften?” ”Mhhhm.” Han kiggede stadig bare på mig, som om jeg var dum. ”Jamen.. For helvede, det kan jo ikke ske nu det her!” Han puffede til mig og gik hen til vinduet. ”Hey.. Det skal nok gå.” ”Det her er virkelig noget lort.” Han tog sig til hovedet og gik tilbage til mig. ”Jeg har virkelig dummet mig! Vi skulle aldrig være endt sammen den aften.” Han gik forvirret frem og tilbage. ”Jeg har brug for at være lidt alene.” Han tog sine ting og tilsidst sine bilnøgler og gik ud af døren. ”Bill!” råbte jeg ud gennem vinduet, men han ignorerede mig. Jeg dumpede ned på gulvet med hænderne foran ansigtet. Jeg ringede til Heidi, der hurtigt var inde ved mig. ”Hvad så?” ”Han smuttede,” svarede jeg hæst, mens jeg stirrede på væggen. ”Han skal nok komme til fornuft.” ”Jeg gider det fandme ikke mere Heidi.. Han kan ikke bestemme sig, så kan det hele være ligemeget.” ”Hvad mener du?” ”Han må bestemme sig!” Jeg satte mig på sengen ved siden af Heidi. ”Og hvis jeg er gravid, gør det ikke noget som helst lettere.” Hun rejste sig og gik hen mod døren. ”Kan du klare at være alene i nat?” ”Tror du ikke han kommer tilbage?” Hun trak på skuldrene og forlod værelset.
Clara: ”Hvor er du?”
Bill: ”Jeg kørte en tur.. Undskyld, det blev for meget for mig.”
Clara: ”Det gør ikke noget, bare du har det godt. Vi ses.”
Jeg pustede ud og lagde mobilen på bordet. Jeg var så urolig for ham, men heldigvis havde han det godt. Nu kunne jeg få sovet, selvom problemerne ikke forsvandt på grund af det. Jeg lå stadig vågen nogle timer senere, da jeg hørte døren gå. Bill lagde sig forsigtigt ved siden af mig i sengen uden at sige noget. Han lå længe og vendte og drejede sig, han kunne ikke sove ligesom mig. Af en eller anden grund snakkede vi ikke sammen. Vi lå bare i vores egen verden og bekymrede os om forskellige ting. Bill lå nok og tænkte på, hvad han skulle gøre med barnet. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om jeg ville miste Bill helt efter dette?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar